Om kønskvoter i virksomhedsledelser

Louise Schack Elholm (V)

Nu kom regeringen jo med lovprogrammet for det kommende år, og i lovprogrammet er der et lovforslag om kvindekvoter. Det var et, som vi havde set frem til med spænding, fordi det jo var noget af det, som S og SF i høj grad gik til valg på, nemlig at nu skulle der være kvindekvoter. Man er også endt med en løsning her et år efter. Dog ser det noget anderledes ud end det, som S og SF gik til valg på. Det er nemlig ikke deciderede kvoter, men det er, at de 1.100 største virksomheder skal opsætte måltal og lave politikker på området.

Jeg som kvinde står lidt undrende over for, hvorfor det virker, som om regeringen mener, at et køn er en kvalifikation i sig selv. Jeg mener jo, at et køn er noget, som man er født med, og at kvalifikationer er noget, som man oparbejder.

Derfor vil jeg godt høre ministerens holdning til det her. Mener ministeren, at det i sig selv er en kvalifikation at være kvinde, for det kan jo så være det modsatte for mænd? Det kan være et problem at være født som mand, for så kan man ikke få en lige behandling i forhold til kvinder. Mener ministeren, at det er en kvalifikation i sig selv at være kvinde?

Erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn)

Det er i hvert fald ikke en diskvalifikation at være kvinde. Men jeg vil gerne sige, at når vi har lavet forslaget, som vi har, er det, fordi vi i regeringsgrundlaget skrev, at vi også ville indgå i et partnerskab med erhvervslivet. Og noget af det, som vi har udviklet i samarbejde med erhvervslivet, er netop en model, som sikrer, at de kvinder, som vi gerne vil have mere aktivt placeret i virksomhedernes ledelser, bliver placeret der i kraft af deres kvalifikationer og ikke i kraft af deres køn. Det er netop derfor, at vi siger til virksomhederne, at de skal opstille et måltal for, hvor mange af det såkaldt underrepræsenterede køn, man kan få ind i ledelserne. Og så skal man samtidig lave en politik for, at man også har et kvalificeret grundlag. Det vil sige, at kvinder kommer ind på direktionsgangene og får nogle funktioner i virksomhederne, hvilket gør, at de også i kraft af deres kvalifikationer kan udpeges til bestyrelserne. Det er, fordi vi gerne vil udnytte alle de ressourcer, vi har i samfundet, på en bedre måde. Det er derfor, at det ikke er et kvotesystem, men et system, hvor vi i samarbejde med erhvervslivet har sagt: Kan vi skrue en model sammen, som kan være en inspirationskilde til at få flere kvalificerede ind i virksomhedsledelserne?

Det er det, der er baggrunden for forslaget. 

Louise Schack Elholm (V)

Jeg mener, at vi har rigtig mange dygtige kvinder i Danmark, og kvinder er gode til at tage uddannelser, og derfor har jeg også tiltro til, at kvinder kan arbejde sig op. Hele modellen med at samarbejde med virksomhederne omkring at sikre, at man også så på kvinderne og på, at deres kvalifikationer kom i spil til bestyrelser, var et arbejde, som vi startede. Men regeringen her trækker jo i den anden retning. Man laver lovgivning på området i stedet for samarbejde.

Hvad mener ministeren med det her ekstra arbejde, man pålægger virksomhederne? Vil det ikke betyde, at man pålægger dem endnu mere bureaukrati, endnu mere arbejde, som de skal lave? 

Erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn)

De 1.100 største virksomheder i Danmark er i dag omfattet af årsregnskabslovens bestemmelser om, at man skal angive, hvad man gør i forhold til sit samfundsansvar. Det kan være menneskerettigheder, det kan være klimaudfordringer og klimaspørgsmål. Derfor kender man det system. Og det, vi beder om, er, at man i forbindelse med, at man indberetter sit samfundsansvar, også gør opmærksom på, hvilken politik man har, og hvilke måltal man har for at få flere kvinder ind i bestyrelserne, og hvilken politik man har for at uddanne kvalificerede ledere, man kan udpege til bestyrelserne.

Derfor er vi faktisk i en situation, hvor vi kan sige, at vi har udviklet et system, hvor man har en konkurrence om at blive bedst mulig som virksomhed og dermed få de bedst kvalificerede frem. Det er simpelt hen grunden til, at vi ikke har kvoterne, men at vi har fundet et system, som virksomheden selv kan se en fordel i. Det eneste, vi beder om, er sådan set bare, at man også registrerer, hvilke initiativer man tager. For det er den bedste måde, man også holder sig selv i ørerne på. 

Louise Schack Elholm (V)

Jeg bliver faktisk en smule stødt, når ministeren siger, at det at få flere kvinder i bestyrelser er et samfundsansvar. Som om vi ikke selv kan løse det. Som om vi ikke selv har kvalifikationerne til at komme derhen. Det tror jeg nemlig på kvinder har.

Men når ministeren siger, at man bare skal begynde at skrive det ned i et tal, hvad man vil gøre i forhold til kvinder, og at det er et samfundsansvar, så spørger jeg: Hvad så i forhold til etnicitet og religion og handicappede? Hvor går grænsen? Hvor mange ting skal man til at regulere på, hvad angår forskellige medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer i de forskellige virksomheder? 

Erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn)

Jeg beklager, at jeg var lidt uskarp. Det at få flere kvinder ind i ledelsen er ikke et samfundsansvar. Det er, fordi man allerede i dag har et system for de 1.100 største virksomheder, hvor de skal registrere, hvad de gør i forhold til deres samfundsansvar, hvad angår menneskerettigheder og klimaudfordringer. Så er det, at jeg siger, at det i virkeligheden er det samme system, vi bruger til at registrere måltal og den politik, der skal til. Det har ikke noget med samfundsansvar at gøre. Det er en selvstændig opgave.

Jeg vil i øvrigt gerne sige, at der faktisk er temmelig mange virksomheder, som ikke alene har fokus på at få flere kvinder ind i de ledende organer i bestyrelserne, men også udvider begrebet til at være mangfoldighed bl.a. med etnicitet. Det gør de, fordi det kan svare sig. Der er ingen virksomheder, der skal have kvinder ind i bestyrelsen, fordi de er kvinder, men fordi man kan se, at det er noget, der kan afspejle sig på bundlinjen. Det skal også være en god forretning. Det er i virkeligheden et samspil, vi har udviklet. Derfor er jeg også glad for, at erhvervslivet generelt har taget godt imod det forslag, vi er kommet med, frem for det om kvoter, der lå tidligere.