Om jord- og vandforureninger
Svardato: 6. juli 2012
Henrik Høegh (V):
Ønsker ministeren, at problemet omkring udsivning af giftige stoffer til overfladevand fra gamle, nedlagte lossepladser løses hurtigst muligt, eller ønsker ministeren først at tage sig af problemet, når den nye lovgivning, der skal give mulighed for systematisk at løse problemer med gamle jordforureninger i forhold til overfladevand, træder i kraft?
Miljøministeren (Ida Auken)
Jeg er godt tilfreds med, at der nu er kommet særligt fokus på problemstillingen om gamle lossepladser og overfladevand, og jeg mener, at vi allerede løser problemerne så hurtigt, vi kan.
Den offentlige indsats over for de gamle lossepladser – og anden jordforurening – er en langvarig proces, hvor regionerne gennem kortlægning og indledende undersøgelser sorterer i de mange sager, således at man går videre med mere grundige undersøgelser de steder, hvor der kan være problemer. Først når der er tilvejebragt et overblik, kombineret med nogle grundige undersøgelser, kan der på en omkostningseffektiv måde sættes ind med de rette afværgeforanstaltninger. Sideløbende med, at dette overblik tilvejebringes, sættes der ind i forhold til kendte forureninger, som
udgør en stor risiko.
Miljøstyrelsen har oplyst, at det generelle problem, som er beskrevet i Ingeniøren, hviler på statistiske overvejelser om, hvor mange steder der kan være et problem, men ikke på et konkret kendskab til 500 gamle lossepladser med udsivende forurening. Dette viser også, at vi ikke kan gå i gang med afværgeforanstaltninger med det samme, vi skal jo først have fundet ud af, hvor problemerne er.
Jeg er klar over, at Ingeniøren også omtaler nogle konkrete målinger. Derfor har jeg bedt Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen om at gennemgå undersøgelsen fra DTU. Regionerne gør en stor indsats, og i dag er kortlægningen så fremskreden, at vi kender næsten alle de gamle lossepladser. Indsatsen i forhold til de jordforureninger, der kan udgøre en risiko for drikkevand og sundhed, er kommet langt. Regionerne er også opmærksomme på, at der kan ske en udsivning til overfladevand, selv om dette ikke er så godt undersøgt som risikoen for drikkevand.
Miljøstyrelsen har oplyst, at der pågår et udviklingsarbejde med hensyn til at finde metoder til at opspore, hvor problemerne er, og vurdere, hvor stor risikoen er. Regionerne deltager i dette arbejde, og man er således ved at gøre sig parat til en kommende lovændring.
På denne baggrund mener jeg, at der ikke vil være noget at vinde ved at prøve at fremskynde indsatsen. Lovændringen kommer på et passende tidspunkt i forhold til de tekniske og økonomiske muligheder. Samtidig ser jeg det som en ekstra sikkerhed, at regionerne med den nugældende lov har mulighed for gribe ind, hvis der viser sig at være konkrete sager, hvor tungtvejende hensyn til menneskers sundhed eller miljøet taler for en hurtig indgriben.