Om muslingefiskeri i Natura 2000-området i Limfjorden

Svardato: 21. april 2012

Per Clausen (EL)

Mener ministeren, at det er rimeligt, at der ikke kan opnås aktindsigt i korrespondancen mellem EU-Kommissionen og Danmark om konsekvensvurdering og tilladelse til muslingefiskeri i Natura 2000-området i Limfjorden?

Fødevareministeren (Mette Gjerskov)

Den omhandlede korrespondance indgår i en verserende traktatkrænkelsessag mod Danmark, jf. oversigten udarbejdet af Udenrigsministeriet pr. 1. april 2012 (Europaudvalget 2011-12, EUU alm. del Bilag 367 Offentligt).

Når der indgår en anmodning om aktindsigt i en sådan sag, foretager ressortmyndigheden, jf. § 15 i offentlighedsloven en konkret vurdering af om aktindsigtsanmodningen skal imødekommes. Hvis anmodningen angår miljøoplysninger vil lov om aktindsigt i miljøoplysninger (miljøoplysningsloven), jf. LBK nr. 660 af 14. juni 2006 (med senere ændringer) også skulle inddrages. Myndigheden overvejer om der er grundlag for at undtage korrespondance med EU-Kommissionen, herunder åbningsskrivelser og begrundede udtalelser, fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 13, stk.1, nr. 2. Efter bestemmelsen kan retten til aktindsigt begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner. Reglen indebærer, at myndigheden skal foretage en konkret vurdering af, om retten til som udgangspunkt at få adgang til korrespondancen og/eller til oplysninger indeholdt i korrespondancen med Kommissionen, findes at burde vige for de nævnte interesser. Er der tale om aktindsigt i miljøoplysninger, foretages også en konkret afvejning efter bestemmelsen i miljøoplysningslovens § 2, stk.3.

For EU-institutionerne gælder EU's aktindsigtsregler, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (”aktindsigtsforordningen”) og Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer.

For så vidt angår korrespondancen i de verserende traktatkrænkelsessager, antages der i dansk praksis at gælde et EU-retligt funderet udgangspunkt om fortrolighed. Det fremgår bl.a. også af beretningen afgivet til Europaudvalget den 30. april 2009, jf. Europaudvalget 2008-09, EUU alm. del. Bilag 353 Offentligt. Europaudvalget modtager korrespondancen i fortrolighed.

Myndighederne i Danmark følger helt generelt den praksis, at man via Udenrigsministeriet forelægger Kommissionen spørgsmålet, om hvorvidt

Kommissionen ser noget til hinder for at der gives aktindsigt i den pågældende korrespondance, jf. aktindsigtsforordningen artikel 5 og jf. TEUF artikel 4 (tidligere artikel 10 EF) om forholdet mellem Unionen og medlemsstaterne, loyalitetsprincippet.

Af aktindsigtsforordningens artikel 4 fremgår, hvornår der gælder undtagelser til hovedreglen om åbenhed. Det fremgår bl.a. af forordningens artikel 4 (2), at EUinstitutionerne efter konkret vurdering afslår at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse vil være til skade for beskyttelsen af, (1) en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder, (2) retslige procedurer og juridisk rådgivning, (3) formålet med inspektioner, undersøgelser og revision, medmindre der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af dokumentet.

EU-Kommissionen kan således, efter en konkret vurdering og for at varetage formålet med EU’s aktindsigtsregler, modsætte sig udlevering af korrespondancen i en verserende traktatkrænkelsessag. Det kan EU-Kommissionen bl.a. finde konkret nødvendigt at gøre med den begrundelse, at en offentliggørelse af dokumenterne kunne undergrave beskyttelsen af formålet med den igangværende undersøgelse og påvirke den atmosfære af gensidig tillid mellem medlemsstaternes myndigheder og EUKommissionen, som er nødvendig for at sætte dem i stand til at afgøre sagen uden at være nød til at indbringe den for EU-Domstolen.

EU- Kommissionens tilkendegivelse i forbindelse med verserende sager om aktindsigt indgår således som et væsentligt element i den nationale myndigheds afgørelse af, om aktindsigt kan gives. Fødevareministeriets departement er bekendt med, at NaturErhvervstyrelsen den 13. april 2012 bl.a. efter høring af EU-Kommissionen har meddelt et afslag på en anmodning om aktindsigt i korrespondancen i den omtalte muslingesag. Afgørelsen kan påklages, og derfor afstår jeg fra at kommentere den.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at jeg er varm fortaler for åbenhed; det er godt for dialogen og demokratiet. Jeg skal derfor understrege, at Kommissionens supplerende åbnigsskrivelse i fortrolighed er sendt til Folketinget, at der tillige er sendt et resumé, og endelig at jeg bestræber mig på at være så åben som muligt omkring indholdet i skrivelsen.

Endelig skal det bemærkes, at jeg allerede har og agter at fortsætte med, at drøfte fremtiden for muslingefiskiet i åben dialog - både med interessenterne og Folketinget.