Om EU-topmødeerklæringer

Svardato: 22. februar 2012

Ellen Trane Nørby (V)

Mener statsministeren, at det giver mening, at statsministeren og andre stats- og regeringsledere underskriver EU-topmødeerklæringer om diverse politiske områder, hvis erklæringerne efterfølgende ikke følges af konkret handling og EU-topmødeerklæringerne i så fald blot ender som luftige tilkendegivelser uden reel værdi, og hvad vil statsministeren konkret gøre for at sikre, at EU-topmødeerklæringerne under det danske EU-formandskab reelt følges af konkret handling?

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt)

Som jeg også sagde før, så synes jeg egentlig, at både konklusionerne og også erklæringerne fører til fremadrettet handling. Konklusionerne har den konsekvens for, hvad man diskuterer i de efterfølgende rådsformationer. Det gælder bl.a. for det indre marked. Vi havde en længere diskussion på Det Europæiske Rådsmøde om det indre marked og om vækst og beskæftigelse. Vi havde også nogle konklusioner, hvori der stod, at vi skulle forsøge at bringe nogle specifikke direktiver videre. Det er en opgave for det danske formandskab, som vi er gået i gang med. Ud over det havde vi en erklæring, som bl.a. handlede om de unge arbejdsløse, og der er både Kommissionen, det danske formandskab og den danske regering herhjemme gået i gang med at løse den opgave. Så jeg synes egentlig, at der er opfølgning på de udfordringer, vi står med.

Ellen Trane Nørby (V)

Det er jo rart, hvis statsministeren synes, at der sker noget konkret. Jeg er sådan set enig med statsministeren så langt, at vi oplever, at formandskaberne bliver mere konkrete, og at bl.a. det danske formandskab jo altid har haft tradition for at være meget konkret. Det er jo også et formandskab, der ikke er så politisk betinget, som andre landes formandskaber, hvor en dagsorden måske lige pludselig vælter, fordi der kommer et regeringsskifte. Der har vi jo en fælles dagsorden med hensyn til energieffektivitet, sundhed og miljø og for en række af de ting, der er en del af det danske formandskabsprogram.

Jeg synes nu alligevel, at det er væsentligt, og det er i hvert fald noget af det, der har været tradition for i Danmark, Tyskland og i nogle af de lande, der plejer at give udtryk for det, at når man har lavet en aftale, så overholder man den – om det er en forordning, et direktiv eller en topmødeerklæring, så følger man det, og man har også en særlig forpligtelse til at sikre, at man sætter en høj standard og er et godt eksempel. Det, vi desværre har set i de senere år, er nemlig, at der er lande, der har ladet det skride.

Derfor vil jeg egentlig også gerne høre konkret, hvad statsministeren har tænkt sig at gøre anderledes under det danske formandskab for at sikre, at der også sker en opfølgning på, hvad landene så gør, hvis de i topmødeerklæringer forpligtiger sig til f.eks. som den 30. januar, at man omgående gør en særlig indsats på nationalt plan. Hvordan vil statsministeren med Danmark som EU-formandskabsland sikre, at der konkret bliver fulgt op på det, så det ikke bare løber ud i sandet?

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt)

Det gode er jo, som ordføreren også ved, at vi har nogle reelle værktøjer, som vi kan bruge. På trods af at beskæftigelsespolitikken er en national kompetence, har vi nogle forskellige redskaber til brug på europæisk plan. Kommissionen er i gang, og som jeg sagde før, planlægger vi en konference om emnet i april i Horsens, og så har vi det europæiske semester, som jo også skal sætte gang i de her vækstundersøgelser og reformprogrammer. Der har vi jo netop nogle redskaber til at sikre, at landene gør det, de også har sagt at de vil gøre.

Jeg har fuld respekt for, at man gerne vil have, at der leves op til de ting, vi siger. Jeg synes også, det er godt, at vi har nogle af de instrumenter, der skal til for at sikre, at landene lever op til de aftaler, de har indgået. Og så leder jeg selvfølgelig stadig efter, hvis der er en kritik af den danske regering, om der også overhovedet kunne være forslag, eller om der kun er kritik.

Ellen Trane Nørby (V)

Tak. Jeg kom sådan set med en række forslag allerede i den første dialog, vi havde, med hensyn til hvad vi havde taget af initiativer, både for at sikre flere praktikpladser, for at udvide isbryderordningen, for at sikre nogle bedre rammer for jobtilskudsmuligheder for unge, der står uden for arbejdsmarkedet, og det er jo sådan set en dagsorden, som vi har været enormt opmærksomme på og også påtaget os, mens vi sad i regering, og det er vi selvfølgelig fortsat. Vores opbakning til de unge, der mangler et arbejde, som mangler at få fodfæste på det danske arbejdsmarked, er jo lige så stor nu, som den var, da vi sad i regering.

Derfor indgår vi gerne i en dialog, også hvis regeringen har nogle konkrete forslag til, hvor vi i fællesskab kunne gøre noget, ligesom vi i fællesskab har lavet en aftale om at skabe 10.400 flere praktikpladser.

Men jeg gik sådan set ud fra, at det, når statsministeren har underskrevet en rådsmødeerklæring, hvori der står, at man omgående skal gøre en særlig indsats på nationalt plan, så havde givet sig udtryk i, at regeringen havde indkaldt til konkrete forhandlinger om konkrete initiativer på baggrund af den her rådsmødeerklæring, hvor vi i fællesskab kunne have drøftet, hvad vi så særligt gør i Danmark. For på det møde i april måned, som statsministeren omtaler, ville det da have langt større vægt, hvis den danske statsminister kunne sige, at vi konkret har gjort sådan og sådan. Det kunne godt være, at det ville sige mere end ord i forhold til et Spanien eller et Italien, som måske så ikke har gjort noget. Det er bare der, hvor jeg spørger helt konkret til, hvordan statsministeren vil sikre, at vi ikke bare taler, men at vi også leder med det gode eksempel.

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt)

Jeg synes egentlig, at den, der bare taler, er Venstres ordfører, for vi har jo sat gang i en kickstart. Venstre ville ikke være med til den kickstart, og der er heller ikke nogen tvivl om, at en kickstart, som sikrer job, som ellers ikke ville have været der, også sikrer, at der er mulighed for de unge for at få en praktikplads. Så det er en konkret ting, vi har gjort. Jeg tror, Venstre var imod.

Det andet, vi har gjort, er at afsætte 30 mio. kr. i 2012 og 2013 netop til tiltag i forhold til de unge. Det er også et konkret initiativ. Så vi har jo sat nogle ting i gang.

Det, jeg ikke hører fra Venstre overhovedet, er nogle forslag. Kom med nogle forslag, som man synes er interessante, og finansier dem. Vi vil mægtig gerne høre dem. Vi har også finansministeren siddende her, vi vil mægtig gerne høre dem. Det eneste, jeg hører fra Venstre nu, er kritik og surhed over de ting, vi har sat i gang, og så i øvrigt modstand mod de ting, vi har sat i gang. Men kom med nogle forslag.

Ellen Trane Nørby (V)

Ja, altså, jeg kan jo høre, at statsministeren ikke har til hensigt at svare på mit spørsmål om, hvad statsministeren selv ønsker, men egentlig bare vil kritisere os for, at vi tillader os at stille et spørgsmål om, hvad statsministeren konkret har tænkt sig at gøre på vegne af Danmark som EU-formandskabsland. Og alle de ting, som statsministeren henviser til, er initiativer, som statsministeren har taget, før der kom den rådsmødeerklæring, som statsministeren underskrev den 30. januar, hvor der står, at man omgående vil gøre en særlig indsats på nationalt plan.

Jeg kan sige i forhold til kickstarten, at vi jo tilsvarende havde vores »Holdbar vækst«-udspil, som jeg kan se at statsministeren til sin kickstart har taget og brugt store dele af, både hvad angår infrastrukturinvesteringerne, de fremrykkede kystforbedringer, en række af de offentlige investeringer, som indgik i vores »Holdbar vækst«, som jo netop var et ønske om at skabe og fremrykke nogle investeringer.

Men jeg savner sådan set, at statsministeren helt konkret fortæller, hvad det er, regeringen har af intentioner. Vi deltager gerne, vi har også nogle konkrete forslag, og vi har så sent som tidligere i dag haft en dialog med børn- og ungeministeren om, hvad vi mener der kunne gøres på hhx-området, hvor vi mener regeringen har et efterslæb. Så vi deltager gerne. Men hvad er det, statsministeren konkret har sat i gang efter den 30. januar, da statsministeren underskrev EU-rådsmøde-erklæringen om, at der omgående skulle gøres en national indsats?

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt)

Nu bliver det sådan lidt af en gentagelse, men der er selvfølgelig sat en del ting i gang på europæisk plan, Kommissionen er i gang, vi arbejder med det europæiske semester, og vi har også i forhold til de unge, og det er det vigtigste, været meget optaget af, at de unge fik en plads på arbejdsmarkedet. Det er bl.a. derfor, vi har været så optaget af den kickstart, som jeg egentlig ikke opfatter Venstre har været så begejstret for. Det er også derfor, vi har afsat et beløb i 2012 og 2013 til, at vi netop kan fokusere på de unge.

Så er ordføreren lidt ked af, at det er noget, vi har besluttet før et topmøde, men det er da kun en god ting, at de ting er besluttet, det gør man jo i forbindelse med finansloven, og jeg kan egentlig ikke rigtig se, hvad det skulle betyde, at de ting er besluttet, før vi tager til et topmøde, for det ændrer jo ikke ved effekten for de unge, vi snakker om her.

Det, jeg må konstatere, er, at der er kommet utrolig meget politik, men ikke nogen forslag overhovedet, og det er jo sådan lidt ærgerligt, hvis man siger, at man gerne vil gøre noget for de unge ledige.