Om politiske erklæringer underskrevet af statsministeren

Svardato: 22. februar 2012

Ellen Trane Nørby (V)

Mener statsministeren, at politiske erklæringer underskrevet af statsministeren på Danmarks vegne i forbindelse med EU-topmøder er erklæringer, der skal følges?

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt)

Det er sådan – og sådan har det været i rigtig mange år – at de konklusioner, som stats- og regeringscheferne bliver enige om i Det Europæiske Råd, er retningsgivende for det arbejde, som skal foregå i de enkelte rådsformationer. Og jeg mener bestemt, at der rent faktisk bliver fulgt op på de konklusioner, som foretages i Det Europæiske Råd, og det gøres der i det daglige arbejde. Et godt eksempel på det er finanspagten. Den var en del af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i december, så gik det meget stærkt, og nu har vi jo allerede en traktat, der er færdigforhandlet, klar til undertegnelse i næste uge. Så det er altså et ganske konkret eksempel på, at der selvfølgelig følges op på rådsmødekonklusionerne. Der vil jeg så også godt allerede nu foregribe spørgerens næste spørgsmål og forsikre om, at det danske formandskab på alle niveauer arbejder hårdt for at give sit bidrag til, at de konklusioner, vi har truffet på Det Europæiske Råd, også bliver omsat til nogle tiltag, der er meget konkrete.

Ellen Trane Nørby (V)

Tak for det, der blev sagt i forhold til konklusionerne i svaret på spørgsmålet, men nu var det sådan set erklæringerne, jeg spurgte om. Altså, der er jo ingen tvivl om, at de konklusioner, som vedtages på topmøderne, og som nogle gange også har karakter af at være hensigtserklæringer og er politisk retningsgivende og andet, er noget andet end de erklæringer, som nogle gange bliver vedtaget på topmøderne, men ikke på alle. Det er jo fuldstændig korrekt, at der blandt eurolandene er blevet vedtaget en erklæring om finanspagten, som er blevet implementeret, og hvor der virkelig er sket konkret handling. Men når det var erklæringerne, jeg spurgte om, og ikke konklusionerne, så var det jo, fordi der på EU-topmødet den 30. januar blev vedtaget en erklæring om den stigende ungdomsarbejdsløshed, som vi har, som var helt konkret – jeg tror godt statsministeren kender den, for vi har tidligere haft en dialog om den – og i den erklæring står der, at der på nationalt plan omgående skal gøres en særlig indsats for at forbedre arbejdskraftsudbuddet og mindske ungdomsarbejdsløsheden.

Derfor vil jeg egentlig gerne spørge, hvad statsministeren har tænkt sig at Danmark helt konkret og omgående skal gøre, som der står i erklæringen, for jeg går ud fra, at det, når statsministeren svarer, som hun gjorde på det første spørgsmål, så er, fordi hun er enig i, at det er væsentligt, at de her erklæringer reelt set bliver fulgt af konkret handling.

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt)

Jeg synes, at den erklæring, som vi traf beslutning om den 30. januar, var en erklæring, der var meget god og vigtig. Vi havde en lang diskussion om ledighed og i særdeleshed om ungdomsarbejdsløshed. Det er et kæmpe problem i Europa. Derfor er det jo også vigtigt, at vi diskuterer det i EU, og at vi gør, hvad vi kan gøre, på europæisk plan, men at medlemslandene også gør, hvad de kan gøre. Der er på beskæftigelsesområdet sådan, at det først og fremmest er op til medlemslandene selv at gennemføre de initiativer, der er nødvendige – og som for nogle landes vedkommende også er meget omfattende – der er vedrørende beskæftigelse, uddannelse og kvalifikationer. Det er nu sådan, at medlemslandene skal fastsætte de konkrete foranstaltninger i deres nationale reformprogrammer. Det er en af de ting, der skal ske, og det er noget, der er en del af det såkaldte europæiske semester.

Det, som vi med formandskabet har som en af vores opgaver, er at sikre, at det europæiske semester gennemføres, som det er planlagt, og det gælder selvfølgelig også den del, der vedrører beskæftigelse og ungdomsarbejdsløshed. Noget af det, som vi beslutter på mødet i Det Europæiske Råd i marts, vil også være at udstikke de overordnede retningslinjer for landenes nationale reformprogrammer, og det er jo også noget af det, der er en del af den beskæftigelsesindsats, som vi skal sætte i gang.

Vi har i det danske formandskab også valgt at sætte fokus på ungdomsarbejdsløsheden, og det har vi gjort med afholdelse af en konference i Horsens i april, hvor man skal diskutere, hvordan man kan sikre, at de unge får fodfæste på arbejdsmarkedet, og her vil vi bl.a. følge op på Kommissionens arbejde på det her punkt.

Så der er vel egentlig en lige linje mellem den erklæring og det arbejde, som det danske formandskab har sat i gang.

Ellen Trane Nørby (V)

Tak. Jeg er sådan set enig i, at vi oplever, at der tages nogle initiativer på EU-niveau, og at Kommissionen sådan set også gør det, netop foranlediget af at der særligt i nogle lande er en meget eksplosivt voksende ungdomsarbejdsløshed. Også i Danmark har vi taget – det gjorde vi i hvert fald, da vi sad i regering – en række initiativer, fordi ungdomsarbejdsløsheden er voksende og det er alvorligt, når unge ikke får et fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor tog vi også initiativer til både praktikpladsaftaler, isbryderordninger, jobtilskud, altså en række initiativer.

Men det, der står i erklæringen fra EU-topmødet den 30. januar, er jo – på side 3 – at der omgående skal gøres en særlig indsats på nationalt plan. Derfor vil jeg egentlig gerne høre, hvad det er, statsministeren omgående har sat i gang på baggrund af EU-topmødet den 30. januar, og ikke kun, hvad vi ligesom håber på der sker i de næste par måneder. For jeg går ud fra, at når man vælger at bruge et ord som »omgående« i en topmødeerklæring, er det, fordi landene og stats- og regeringscheferne også har forpligtet hinanden på, at det her ikke er et problem, vi kan snakke om i evigheder – det er noget, vi skal handle konkret på nu.

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt)

Nu er vi jo langt væk fra spørgsmålet, men det ændrer selvfølgelig ikke ved, at det er en interessant diskussion. Det er jo fuldstændig rigtigt, at vi har gjort rigtig meget for at sætte fokus på arbejdsløsheden. I modsætning til den forrige regering, som jo ikke var så optaget af det her spørgsmål, har vi sat gang i en kickstart, og en kickstart er jo netop et forsøg på at holde hånden under danske job og skabe job, som ellers ikke ville have været der. Det er forhåbentlig noget, som også kan komme de unge til gavn. Det er noget, vi har gjort før topmødeerklæringen, ja, men det er selvfølgelig også noget, der forhåbentlig kan komme de unge til gavn.

Jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at det allerede i år vil være med til at skabe job og også praktikpladser, som ellers ikke ville have været der. Samtidig har regeringen og Enhedslisten i forbindelse med finansloven afsat 30 mio. kr. i 2012 og det samme beløb i 2013 til en række initiativer, som netop skal skubbe på for at få de unge i uddannelse og i job. Det er tiltag til at styrke unges erhvervserfaring, såsom traineeforløb, voksenlærlingeordning, jobrotation, så det er nogle ret konkrete eksempler på, at vi gerne vil gøre en forskel for de unge.

Så har vi jo så sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Enhedslisten indgået en aftale om forstærket indsats for praktikpladser. Så det er egentlig min opfattelse, at mange af de ting, som vi bliver bedt om i EU-sammenhæng, er nogle, som regeringen allerede har sat i gang.

Ellen Trane Nørby (V)

Det er jo fuldstændig korrekt, at vi i fællesskab har lavet en aftale om 10.400 ekstra praktikpladser, som betyder rigtig meget for de unge, der ikke kan færdiggøre en erhvervsuddannelse, og at vi, både da vi sad i regering og også i fællesskab, efterfølgende har taget nogle initiativer. Men det er alle sammen initiativer, som jo er blevet aftalt før den 30. januar.

Jeg tænker bare, at når statsministeren i forhold til spørgsmålet er enig i, at aftaler og erklæringer underskrevet af statsministeren på Danmarks vegne i forbindelse med EU-topmøder også er erklæringer, der skal følges, så må vi jo også forvente, at man på baggrund af en erklæring foretager sig noget, for ellers kan Grækenland og alle de andre lande jo også bare komme at sige: Vi har gjort noget.

Jeg synes jo måske, at problemet er lidt, at det er det, vi oplever tit i EU-sammenhænge, nemlig at man så refererer til alt muligt, man har gjort, i stedet for at man forpligter sig på de erklæringer, man vedtager i fællesskab. Det var egentlig derfor, jeg tillod mig at spørge helt konkret om, hvad det er, statsministeren helt konkret har sat i gang i Danmark, når der i erklæringen står, at der omgående skal gøres en særlig indsats på nationalt plan for at forbedre arbejdskraftudbuddet og mindske ungdomsarbejdsløsheden.

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt)

Jeg synes jo egentlig også, at jeg har svaret, at det, der er vigtigst, er, at der bliver gjort noget, og vi har sat gang i en kickstart af dansk økonomi. Det var noget, den tidligere regering ikke ønskede at gøre. Det har vi gjort, og det er jo noget, som vil gøre en forskel for rigtig mange unge mennesker, også i form af at de kan få praktikpladser. Og så har vi, som jeg også sagde før, afsat 30 mio. kr. både i 2012 og i 2013 til netop at fokusere på en række initiativer til at få flere unge i job og uddannelse.

Så jeg synes egentlig, at vi har gjort noget. Jeg vil da også være interesseret – og det er jo så inden for de begrænsede økonomiske rammer, vi har – i at høre, hvad det er Venstre synes vi skal gøre. Jeg hører sådan lidt kritik, og jeg synes egentlig ikke, at det er helt berettiget, al den stund vi har gjort meget mere for beskæftigelsen, end den tidligere regering har gjort eller har foreslået. Jeg har ikke hørt nogen forslag fra Venstre.

Jeg synes, at vi har gjort noget for de unge. Jeg er dybt, dybt bekymret for de unge og for, at vi glemmer de unge, og at de unge skal tage de hårdeste konsekvenser af den her krise – det har jeg sådan set været i rigtig mange år. Det var ikke noget, Venstre var så optaget af, da de sad i regering, men jeg vil da egentlig også gerne høre, om Venstre har nogle forslag, som de gerne vil bringe til torvs, i forhold til hvad vi skal gøre for de unge. For jeg synes, vi har gjort noget, og at det trækker i den rigtige retning.