Om de åbne grænser

Svardato: 7. marts 2012

Søren Espersen (DF)

Vil ministeren, idet spørgeren glæder sig over, at to polske mænd og en polsk kvinde, som har begået omfattende kriminalitet i landet, er blevet fængslet – og efterfølgende udvist for en periode af 6 år, oplyse, hvorledes det – med pivåbne grænser – vil kunne sikres, at de tre ikke blot kører ind i Danmark igen for frisk at fortsætte deres ulovlige tilværelse her?

Justitsministeren (Morten Bødskov)

Svar:

1. Jeg har ikke noget nærmere kendskab til den konkrete sag, som der henvises til i spørgsmålet, og som jeg må forstå er afgjort ved domstolene.

Jeg kan imidlertid mere generelt oplyse, at Danmark som bekendt siden 2001 har deltaget i Schengen-samarbejdet, som er et samarbejde mellem en række europæiske lande om to hovedformål: For det første at etablere fri personbevægelighed over de indre grænser mellem de deltagende lande, og for det andet at styrke indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet og illegal indvandring.

Med henblik på gennemførelsen af det første formål om fri personbevægelighed følger det af Schengen-reglerne, at de indre grænser under normale omstændigheder alle steder skal kunne passeres uden personkontrol.

For at forhindre, at bortfaldet af personkontrollen mellem Schengenlandene misbruges til kriminalitet eller illegal indvandring, rummer Schengen-reglerne samtidig en række bestemmelser om såkaldte kompenserende foranstaltninger. Der er navnlig tale om bestemmelser vedrørende politisamarbejde, retligt samarbejde, visumregler, kontrol med de ydre grænser og oprettelse og brug af det såkaldte Schengeninformationssystem samt det nye visuminformationssystem. ´

Danske myndigheder har således et tæt samarbejde med myndigheder i andre Schengen-lande om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.

Som i øvrigt også skiftende justitsministre før mig har understreget, så er genindførelse af grænsekontrollen efter Rigspolitiets opfattelse hverken et nødvendigt eller hensigtsmæssigt redskab til bekæmpelse af den grænseoverskridende kriminalitet. Ud fra en politifaglig vurdering får man således mere ud af at anvende de betydelige ressourcer, som en effektiv græn3 sekontrol vil kræve, på efterretningsbaserede indsatser over for den organiserede kriminalitet.

2. Jeg kan herudover oplyse, at en udlænding, som har begået kriminalitet i

Danmark, kan udvises af landet efter reglerne i udlændingelovens kapitel 4. En afgørelse om udvisning medfører, at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må indrejse og opholde sig her i landet (indrejseforbud). Det gælder også udlændinge, der er statsborgere i andre Schengen-lande. De nærmere regler om fastsættelse af indrejseforbud fremgår af udlændingelovens § 32.

En udlænding, der indrejser i landet i strid med et indrejseforbud eller et tilhold meddelt i henhold til tidligere udlændingelove, straffes med bøde eller fængsel i indtil 3 år, jf. udlændingelovens § 59 b.

Det er i forarbejderne til udlændingelovens § 59 b forudsat, at det ved straffens fastsættelse skal betragtes som en skærpende omstændighed, hvis udlændingen er udvist af landet på grund af kriminalitet og må formodes at være indrejst i strid med indrejseforbuddet eller tilholdet med det formål at begå ny kriminalitet.