Om en folkeafstemning om dansk tilslutning til Europagten

Svardato: 8. februar 2012

Peter Skaarup (DF):

Er statsministeren enig i, at man godt kan afholde en vejledende folkeafstemning om en dansk tilslutning til europagten, selv om der eventuelt ikke er tale om suverænitetsafgivelse i juridisk forstand, i lighed med den vejledende folkeafstemning, som daværende statsminister Poul Schlüter lod afholde i 1986 om EF-pakken?

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Grundloven giver mulighed for vejledende folkeafstemning, så det kan man godt gøre. Det er sådan set rigtigt. Men jeg er tilhænger af det repræsentative demokrati, og det er også det, som vores grundlov ligesom lægger op til.

Det repræsentative demokrati betyder, at vi, dvs. ordføreren, jeg selv og alle de andre af vores kolleger, må påtage os ansvaret. Vi må læse tingene, vi må diskutere, vi må påtage os ansvaret for at tage den her slags beslutninger. Det er det, det repræsentative demokrati betyder. Og jeg er parat til at påtage mig det ansvar og vil egentlig gerne stå på mål for, at det er det, der er vores opgave og ansvar her i Folketinget.

Peter Skaarup (DF):

Jamen statsministeren taler fint om det repræsentative demokrati, og jeg går da ud fra, at alle folketingsmedlemmer vil synes det er rigtigt, at vi har et repræsentativt demokrati i Danmark, hvor vi træffer afgørelser om mange, mange små og store ting i det daglige. Det gør Folketinget sådan set hele tiden, så det er der ikke noget nyt i.

Men det, der er det afgørende her, er jo, at landene har samledes og diskuteret frem og tilbage i timevis, i dagevis, i månedsvis, hvordan man kunne få strikket den rigtige europagt sammen med henblik på at prøve at holde euroen sådan nogenlunde oven vande, hvad der er svært nok endda af forskellige grunde, som vi ikke behøver at diskutere her. Det er jo det, der gør den her diskussion anderledes end de mange små og store spørgsmål, vi tager stilling til i Folketingssalen i det daglige. Så vi har selvfølgelig et repræsentativt demokrati; det har statsministeren fuldstændig ret i. Men det gør jo ikke, at vi ikke – som f.eks. daværende statsminister Poul Schlüter kunne gøre det – kan lade afholde en folkeafstemning, uanset om der er tale om suverænitetsafgivelse i juridisk forstand eller ej.

Så er det bare, jeg minder statsministeren om, at statsministeren holdt en meget flot tale, da den regering, der sidder nu, trådte til her sidste år – den har siddet relativt kort tid, så det er ikke så lang tid siden – og statsministeren sagde dengang: Statsministeren er statsminister for hele befolkningen. Altså for hele befolkningen. I det lå måske, at der havde været en anden statsminister, der ikke var det. Det ved jeg ikke. Men statsministeren sagde det i hvert fald sådan. Og så er det bare, jeg siger: Jamen hvis man er statsminister for hele befolkningen, er der vel heller ikke noget forkert i, at man gør det samme, som daværende statsminister Poul Schlüter gjorde, nemlig at lave en folkeafstemning om det her. Når nu meningerne brydes og mange er meget usikre på, hvad der foregår, og når mange har taget stilling til det og er interesseret i spørgsmålet, hvorfor kan man så ikke gøre, som Schlüter gjorde det i sin tid?

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Jeg tror, man skal huske på, at der lå nogle helt særlige omstændigheder bag den vejledende folkeafstemning, vi havde for 25 år siden. Men én afstemning udgør jo ikke en tradition. Det, der er traditionen i Danmark, er, at vi, der er folkevalgte, påtager os et ansvar, medmindre der afgives suverænitet efter grundloven. Det er det, der er traditionen i Danmark, og vi agter at videreføre den tradition.

Så er vi i øvrigt meget glade for, at det ser ud til, at der kan samle sig et stort flertal vedrørende det her spørgsmål, og vi er også meget glade for, at vi har en situation nu, hvor vi kan diskutere de her ting. Vi vil jo gerne diskutere de her ting i Folketinget, og jeg vil egentlig opfordre Dansk Folkeparti til at tage diskussionen om, hvorvidt vi skal være med i finanspagten eller ej. Lad os tage en stor diskussion om det frem for hele tiden at diskutere folkeafstemning. Jeg oplever, at Dansk Folkeparti er mere optaget af at diskutere folkeafstemning end at komme ind i substansen og diskutere, om det er godt for Danmark at være med i finanspagten eller ej.

Peter Skaarup (DF):

Så tror jeg altså ikke, at statsministeren har været med til så mange debatter i Folketingets Europaudvalg eller her i Folketinget, hvis statsministeren vurderer, at Dansk Folkeparti ikke er interesseret i sagen og emnet, for det er vi. Vi stiller op, hver eneste gang vi har mulighed for det, til debatter om det her emne. Vi borer i, hvad betydning det får. Det får en indgribende betydning - for det kommer vi jo ikke uden om, for ellers havde man ikke brugt så meget tid på det - for, hvordan Danmark kommer til at være stillet fremover.

Men når det så er sagt, ændrer det jo bare ikke ved, som jeg også sagde tidligere, at man kan diskutere fordele og ulemper frem og tilbage. Det har vi jo gjort meget, og det kommer vi til at gøre endnu mere i den kommende tid. Lad os nu lige sige, at det så er det. Og så kan vi tænke på, at hvis man er statsminister for hele den danske befolkning, skulle man så ikke gøre det, som skiftende statsministre har sagt, hver gang man har tabt folkeafstemninger, f.eks. efter euroafstemningen i sin tid, hvor danskerne valgte kronen, nemlig prøve at bygge bro mellem de holdninger, der er i den danske befolkning? Der er dem, der er meget skeptiske over for mere EU, og der er dem, der er tilhængere af mere EU. Og gør man det ikke allerbedst ved at få en god demokratisk debat ude i befolkningen ved hjælp af en folkeafstemning?

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Jeg må sige, at jeg ikke helt forstår præmissen om, at det mest demokratiske, man kan gøre i et repræsentativt demokrati, er at sende ting til folkeafstemning. Jeg forstår det simpelt hen ikke, for jeg synes jo, at vi må påtage os det ansvar, vi nu engang er valgt til, og det er at tage både store og små beslutninger på vegne af danskerne. Det er det, ordføreren er valgt til, og det er det, jeg selv er valgt til. Det er det, vi skal gøre hver eneste dag. Og når man står på mål for det repræsentative demokrati, står man også på mål for det, når det er svære beslutninger.

Dansk Folkeparti siger, at de meget gerne vil diskutere substansen. Jeg har ikke hørt det særlig meget. Det eneste, jeg hører i øjeblikket, er diskussionen om folkeafstemning. Det kan man sagtens tale om. Jeg skal gerne svare på alle spørgsmål omkring det. Men jeg synes også, det ville være vigtigt at komme ind i en diskussion om de fordele, der for danskerne er forbundet med at være med i den her nye disciplin, der lægges omkring den økonomiske politik i Europa. Der er kæmpe fordele for danskerne. Lad os da diskutere det.

Peter Skaarup (DF):

Det har vi gjort masser af gange, og det vil vi komme til at gøre masser af gange igen. Der har været forskellige debatter i Folketinget. Der er samtaler i Europaudvalget, hvor ministre refererer fra, hvad der er foregået. Vi har haft møder i Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor sådan nogle ting bliver diskuteret. Det gør vi meget gerne, det stiller vi meget gerne op til, og det gør statsministeren jo også – og er også tvunget til det i henhold til de aftaler, der er med Folketinget. Men det ændrer bare ikke ved, at vi har haft en tradition omkring folkeafstemninger, når det handler om EU. Hvis jeg tager listen over folkeafstemninger, der er blevet afholdt i Danmark siden 1953, så handler det jo i overvejende grad om EU. Det handler næsten kun om EU. Det er jo, fordi vi har fået opbygget en tradition i Danmark, uanset om der var suverænitetsafgivelse i grundlovens forstand, eller der ikke var, for at holde folkeafstemning. Og så er det, at vi i Dansk Folkeparti siger, at når vi har noget, der er så omdiskuteret, og hvor borgerne er så engagerede i debatten, skulle vi så ikke spørge den danske befolkning om, hvad de synes? Det er dog det rigtige og direkte demokrati og ikke kun et repræsentativt demokrati, som er godt nok, men det direkte er dog bedre, altså at vi hører befolkningen direkte.

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Det er simpelt hen ikke rigtigt, at der er en helt særlig tradition for det her. Vi havde en vejledende folkeafstemning i 1986. Der var nogle helt særlige omstændigheder, der lå bag det. Men det er jo ikke rigtigt at sige, at der har været en tradition for vejledende folkeafstemninger. Det har der ikke. Der har været en tradition for, at vi havde folkeafstemninger, som vi skulle have ifølge grundloven. Det skal vi selvfølgelig have, det siger sig selv, men det er det, der er traditionen, altså at vi strengt følger grundloven i de her sager. Der er det, jeg siger, at jeg synes, det er rigtigt, at vi følger grundloven, når man når frem til, at man skal have folkeafstemning, men selvfølgelig også, når man når frem til, at vi, der er valgt til det, påtager os et ansvar for de her beslutninger. Det er jo både grundlovens ånd og bogstav, vi derved følger, og det troede jeg egentlig at ordføreren syntes var en rigtig god idé.