Om en folkeafstemning om dansk tilslutning til Europagten

Svardato: 8. februar 2012

Peter Skaarup (DF):

Hvorfor vil statsministeren ikke love en folkeafstemning om en dansk tilslutning til europagten, som kan få stor betydning for den fremtidige økonomiske politik i Europa, herunder Danmark?

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Jeg vil godt starte med at sige, at som jeg ser det, er det sådan, at finanspagten, hvad enten Danmark er med eller ej, sætter en ny standard for den økonomiske politik og den økonomiske disciplin i Europa. Derfor ønsker regeringen også, støttet af et bredt flertal i Folketinget, at Danmark bliver en del af finanspagten – naturligvis med respekt for vores euroforbehold. Det vil sige, at vi gerne vil være en del af den del af finanspagten, som er åben for ikkeeurolande. Jeg er helt overbevist om, at det er den bedste måde at skabe tryghed for dansk økonomi på.

I forhold til spørgsmålet, der handler om, hvorvidt vi skal have en folkeafstemning eller ej, har vi jo en klar procedure for den slags i Danmark. Vi har den procedure, at når der er en endelig aftale på plads, hvad der er nu – den er ved at blive oversat til dansk – går Justitsministeriet i gang med at vurdere, hvorvidt der er behov for en folkeafstemning, og det vil sige, at man vurderer forholdet mellem finanspagten og grundloven. Det har vi en fast procedure for i Danmark, og jeg ser egentlig ikke nogen grund til at bryde den tradition.

Jeg er en stor tilhænger af det repræsentative demokrati, og jeg er også stor tilhænger – det siger sig selv, det er vi alle sammen – af grundloven. Grundloven bygger jo netop på det repræsentative demokrati der, hvor vi, der er valgt her, påtager os et ansvar for at tage beslutninger på danskernes vegne. Og det er jo netop det, vi gør i den her sag.

Peter Skaarup (DF):

Vi kender jo godt de forskellige holdninger, der er til europagten, og statsministeren har så sin holdning. Jeg synes egentlig ikke, det er så interessant, hvad for nogle argumenter der er for, og hvad for nogle argumenter der er imod europagten lige i forbindelse med det her spørgsmål. For det her spørgsmål handler egentlig ikke om europagtens indhold og argumenterne, det handler udelukkende om vores folkestyre, om den tradition, vi har opbygget i Danmark, for, at spørgsmål, der angår EU, og ikke mindst meget vigtige spørgsmål i den forbindelse, er noget, som vi beder den danske befolkning om at være med til at vurdere frem og tilbage – og selvfølgelig også vurdere fordele og ulemper.

Derfor synes jeg, og det gør Dansk Folkeparti, at vi skal arbejde på, at vi siger til befolkningen, at man kan have nok så mange holdninger til det her frem og tilbage, men vi får lejlighed til i god ro og mag at debattere alle de holdninger i forbindelse med en god lang debat, hvor borgere, medier og alle kan deltage på lige fod. Og det kan man jo gøre i forbindelse med en folkeafstemning.

Derfor forstår jeg egentlig ikke, når nu statsministeren i sin åbningstale her efter folketingsvalget sagde, at statsministeren ville være statsminister for alle danskere, for hele Folketinget, hvorfor man så ikke bare som statsminister lover – uanset spekulationer i Justitsministeriet og andre steder – at danskerne vil blive spurgt om europagten. Hvorfor kan man ikke love det på forhånd, i og med at det jo er en god demokratisk tradition, at vi har folkeafstemninger om vigtige EU-spørgsmål?

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Jeg kan ikke rigtig genkende det der med, at det er en god demokratisk tradition, at vi har folkeafstemninger. Vi har haft folkeafstemninger, når det har været nødvendigt efter grundloven, og så har der været en enkelt gang, hvor vi havde en vejledende folkeafstemning for mere end 25 år siden. Så jeg kan ikke rigtig genkende billedet af den her tradition.

Jeg synes jo, at vi har vores grundlov. Det er en rigtig god grundlov, som netop lægger op til, at vi har faste bestemmelser om, hvornår vi skal have folkeafstemninger, og jeg ser egentlig ikke nogen grund til, at man på det her punkt afviger fra det, der er lagt til grund i vores grundlov.

Vi har en helt almindelig fast procedure, som vedrører, at når vi har en traktat eller en bestemmelse af den her karakter, vurderer juristerne, om der afgives suverænitet efter grundlovens, og så har vi en folkeafstemning, eller om der ikke gør, og så er det noget, vi folkevalgte må påtage os ansvaret for. Så jeg kan ikke helt genkende det der billede af, at der skulle være en særlig tradition.

Peter Skaarup (DF):

Jamen det kan godt være, at statsministeren ikke kan genkende, at vi har haft en tradition for at holde folkeafstemninger i Danmark om vigtige EU-spørgsmål. Det kan godt være, men jeg må så sige, at den tilgang, jeg har til det, og Dansk Folkeparti har til det, er, at vi faktisk har haft en tradition for at have folkeafstemninger, langt flere folkeafstemninger end andre lande. Derfor har vores borgere i Danmark også været karakteriseret ved, når man har undersøgt, hvor stor viden der er i forhold til EU-spørgsmål, at vi i Danmark ved forholdsvis meget om EU og tidligere EF, og vi er engageret, vi er meget mere engageret, end man er mange andre steder i Europa. Dermed har vi ikke på samme måde trods alt, som man har haft andre steder, haft det her demokratiske underskud, vi også taler om i forhold til EU, hvor der er meget langt fra, hvad der foregår i Bruxelles, og hen til den enkelte dansker. Så kan statsministeren sige, at sådan er det ikke. Jeg mener faktisk, at det er sådan, og jeg mener, at der er tradition for også uden suverænitetsafgivelse ifølge grundloven, at man godt kan holde folkeafstemning i Danmark om EU-spørgsmål.

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Det er rigtigt. Det gjorde man for 25 år siden i 1986 i forbindelse med Fællesakten. Der holdt man en vejledende folkeafstemning. Men de andre afstemninger har jo sådan set været afstemninger, som man skulle holde efter grundloven, og dermed også gode afstemninger, fordi det netop gøres ud fra vores grundlov, som vi alle sammen er meget optaget af at følge. Jeg synes jo netop, at det er at følge grundlovens bestemmelser, at vi har juristerne, der vurderer, om der afgives suverænitet. Hvis det vurderes, at det forholder sig sådan, skal man have en folkeafstemning. Hvis det ikke vurderes, at det forholder sig sådan, skal man ikke have en folkeafstemning. Det er både i forhold til ånden og bogstavet i vores grundlov fuldstændig korrekt.

Peter Skaarup (DF):

Det er ikke korrekt, som statsministeren siger det her, synes jeg. Der er en følelse og et engagement hos den danske befolkning, der går i retning af, at hvis der er nogle meget vigtige EU-spørgsmål – det kan være om en traktat, det kan være om et forhold, det kan være om EF-pakken i sin tid – så kommer der en folkeafstemning, så bliver borgerne spurgt. Det handler om noget så afgørende, som statsministeren selv været med til at forhandle sammen med en række andre lande, som er blevet forberedt i månedsvis, hvor man har haft lange og trange diskussioner om, om man inden for EU nu kunne tage det her ekstra skridt, og om man kunne lave en europagt, hvor man uddeler bøder for at opretholde en vis respekt omkring euroen.

Altså, det har virkelig været forhandlinger, der har balanceret på en knivsæg, og der er lande, f.eks. England, som vi jo fulgte ind i EF i sin tid, der siger nej. Tjekkiet siger også nej. Så er det vel ikke for meget forlangt, at vi spørger danskerne.

Jeg skal minde statsministeren om, at både Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti i Folketinget mener, at der skal en folkeafstemning til. Var det ikke rimeligt, at man byggede bro og sagde: O.k., så lad os høre befolkningen?

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):

Vi har i Danmark en tradition for, at når der kommer en ny traktat, får vi juristerne til at vurdere, om der afgives suverænitet, og det er det, der afgør, om vi skal have en folkeafstemning. Det er en god tradition af mange forskellige årsager, men den vigtigste årsag er, at det også er sådan, som grundloven foreskriver det skal være. Det er den måde, vi har gjort det på.

Så jeg er faktisk uenig med spørgeren, der henviser til en tradition, som ikke eksisterer. Traditionen er, at vi følger den her procedure, hvor det vurderes, om der afgives suverænitet, og derefter besluttes det så, om vi skal have en folkeafstemning eller ej – ikke af politikerne, men ud fra den juridiske vurdering. Det er traditionen.