Du er her: EU-Oplysningen
› Dokumenter
› Folketingets dokumenter
› § 20-spørgsmål
› § 20 spørgsmål og svar - Find et svar efter folketingssamling
› § 20-spørgsmål (folketingssamling 2011-12)
› Om ulovlige downloads
Om ulovlige downloads
Svardato: 8. februar 2012
Michael Aastrup Jensen (V)
Er ministeren opmærksom på, at med introduktionen af nettjenester som Spotify, er antallet af ulovlige downloads faldet drastisk i lande som Norge og Sverige?
Kulturministeren (Uffe Elbæk)
Jeg er blevet præsenteret for flere undersøgelser vedrørende udviklingen i omfanget af krænkelser af ophavsretten på internettet i henholdsvis Norge og Sverige. Nogle af disse undersøgelser synes at indikere, at udviklingen går i den rigtige retning. Der er i den forbindelse nævnt flere mulige årsager til denne udvikling, herunder introduktionen af nye lovlige forretningsmodeller, betydningen af implementeringen af retshåndhævelsesdirektivet i Sverige, samt at der er afsagt flere mærkbare domme for krænkelser af ophavsretten i forbindelse med brug af fildelingstjenester. Andre undersøgelser tyder ifølge oplysninger modtaget fra rettighedshaverne på, at der trods overstående tiltag fortsat foregår omfattende piratkopiering på internettet. Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 1963.