Om indførelse af en tobinskat

Svardato: 1. februar 2012

Inger Støjberg (V):

Vil ministeren bekræfte, at regeringen er imod at indføre en Tobinskat, hvis en sådan alene omfatter EU?

Økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager):

Regeringen ønsker, at EU skal fremme, at der indføres en skat på transaktioner på globalt plan, og når det skal være på globalt plan, er det jo for at værne sig mod nogle af de ulemper, som der er ved at gøre det på regionalt plan, nemlig især at kapital kan flytte sig. Det er sådan set et argument, der ligger til grund for regeringens politik på det her område, og ikke, hvad skal man sige, en ideologisk modstand mod at beskatte transaktioner, hvilket jo meget klart kan ses ved, at vi går ind for en global skat på transaktioner.

Inger Støjberg (V):

Det er, som om regeringen tror, at man kan leve i en dobbeltverden, og det gælder især statsministeren. For når statsministeren er i Danmark, taler hun imod Tobinskatten, men så snart hun sætter sine ben i Bruxelles, er hun mere positiv over for Tobinskatten. I Venstre har vi det sådan, at vi er imod Tobinskatten, både når vi er i Danmark, og når vi er i udlandet. Det er vi, fordi vi mener, at den hæmmer væksten – og det er jo bevist, at den hæmmer væksten – og at den derfor også koster arbejdspladser og i det hele taget gør os fattigere. Det er jo sådan noget, som regeringen foregiver at være enig i, i hvert fald hvis ministrene er i Danmark.

Jeg synes ærlig talt, at det er på sin plads, at ministeren forholder sig til det her, for vi står efter min mening faktisk i en ualmindelig skadelig situation, når statsministeren vandrer rundt i EU og siger et, men siger noget andet, når hun er i Danmark.

Økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager):

Jeg ved ikke, hvem der lever i parallelle verdener, for jeg kan i hvert fald ikke genkende spørgerens beskrivelse af verden. Regeringen har én holdning, nemlig at vi gerne vil arbejde for, at der indføres en global skat på transaktioner. Det er der argumenter for, og et af argumenterne er jo, at der er risiko for, at transaktioner flytter sig, og at der er risiko for tab af vækst og dermed også arbejdspladser. Altså, det forslag, som er lagt på bordet, og som er til konkret debat, er ikke særlig robust over for nogle af de argumenter, der er for at gøre transaktionsskatten global og mod at gøre den regional.

Det, jeg synes er vigtigt, er at holde fast i diskussionen om, hvad man vil opnå. For regeringen er det meget vigtigt, og det står allerøverst på dagsordenen, at få en reel regulering af den finansielle sektor. Nogle af de produkter, som vi her taler om at beskatte, er nogle af de produkter, som vi ikke, selv om man så måtte nå til det, kan nøjes med at beskatte. Man må også sørge for, at de kommer frem i lyset. For nogle af de produkter, også kaldet derivater, blev jo nærmest som en del af den udløsende faktor for den finansielle krise til produkt på produkt på produkt i en sammenhæng, som slet ikke kunne gennemskues. Derfor er det vigtigt at få kastet lys over det, og det skal sådan set med i debatten om, hvorvidt vi kan nå derhen.

Inger Støjberg (V):

Det var en meget lang forklaring på et helt andet spørgsmål end det, jeg egentlig stillede. For det spørgsmål, jeg stillede, var, hvordan vi skal forholde os til, at vi har en statsminister, der lader sig rive med, når hun er i Bruxelles, og pludselig er mere positiv. Og nej, det er ikke en eller anden opfattelse af en parallel- eller dobbeltverden, for det er jo gengivet i en stribe artikler her igennem de seneste dage. Derfor synes jeg faktisk, at det er på sin plads, at vi får et svar på, hvordan vi undgår, at statsministeren lader sig rive med, når hun er i Bruxelles, og dermed får sig rodet ud i nogle ting, som jo slet ikke harmonerer med det, man siger i Danmark. Jeg vil gerne sige, at det her faktisk kan få fatale konsekvenser, altså ikke det, at statsministeren lader sig rive med og lader sig rode ud i noget i Bruxelles, og at det bliver opdaget, men det – og det er jo essensen – at det koster arbejdspladser i Danmark, hvis statsministeren netop lader sig rive med og lader sig at rode ud i noget.

Økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager):

Den her debat synes jeg sådan set er meget interessant både politisk og indholdsmæssigt. Indholdsmæssigt går det på, hvordan man styrer en finansiel sektor bedre, så man ikke bliver kastet ud i det samme kaos som i 2008, og hvordan man, hvis man vil beskatte, så gør det på en ordentlig måde. Det er jo en debat, som i Danmark antager højder, så man skulle tro, at det var Danmark, der var udslagsgivende for, at Kommissionens forslag ville blive vedtaget. Det er ikke tilfældet, for da det er et skatteforslag, skal der være enstemmighed blandt alle EU-landene om at gennemføre forslaget. Den debat, vi har herhjemme, har vi også i det europæiske, og den tror jeg man kan genfinde i flere forskellige lande. Som spørgeren sikkert ved, er England meget imod, Sverige er meget imod, og en række andre lande har spørgsmål og skepsis, ligesom nogle lande er rigtig meget for.

Det synes jeg måske er en meget væsentlig diskussion at tage, for regeringens holdning er entydig. Vi arbejder for en global transaktionsskat, og vi mener sådan set, at Europa kunne gøre noget ved at sætte det på den internationale dagsorden og sige: Der vil vi gerne hen. For så kan vi modvirke nogle af de ulemper, der er ved at gøre det regionalt, nemlig at transaktioner flytter sig, og at det kan være en dyr måde at opkræve skat på.

Inger Støjberg (V):

Jeg beklager meget. Jeg har meget, meget stor respekt for økonomiministeren, det vil jeg gerne sige, og derfor undrer det mig egentlig også, at økonomiministeren i dag på den her måde taler udenom. Omvendt er det jo et kendt trick – jeg kender det selv – når der er interne spændinger i en regering.

Derfor synes jeg faktisk, at vi er kommet dertil, hvor ministeren må forholde sig til, om ministeren vil kræve af statsministeren, at statsministeren ikke på den måde, som det er sket, lader sig rive med og siger et i Bruxelles og siger noget andet, når hun er i Danmark, for jeg kan vel godt konkludere, at fra Det Radikale Venstres side og også fra økonomiministerens side er der en reel modstand imod en Tobinskat på europæisk plan.

Spørgsmålet er derfor det helt simple: Vil ministeren kræve af statsministeren, at det hører op, at statsministeren går og siger et, når hun er i Bruxelles, og noget andet, når hun er i Danmark?

Økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager):

Jeg er meget ked af, hvis det bliver opfattet som en aktiv bestræbelse på ikke at svare på spørgsmålet, men for mig er det ikke et spørgsmål om forskellige holdninger. Regeringen har én linje. Vi synes, at der skal være en global transaktionsskat, fordi det er den mest effektive måde at forhindre, at transaktioner flytter sig. Altså, i givet fald skulle de jo være på månen for at blive fri for beskatningen. Det illustreres meget godt af, at det forslag, som er lagt på bordet af Kommissionen, ikke i vores øjne er tilstrækkelig robust. Alt efter hvilke skøn man anlægger på effekterne, kan det give et provenu fra 16 mia. euro til 400 mia. euro, og måske er et kvalificeret skøn 57 mia. euro. Det er et meget stort spænd at arbejde inden for, og det siger jo noget om, at det i hvert fald ikke er robust over for de argumenter, der er mod at gøre det regionalt.

Jeg er bare i den situation, at hvis folk kommer med gode argumenter for noget, lytter jeg til dem, og det håber jeg også at spørgeren gør. I den her situation er der ikke et anliggende mellem statsministeren og mig, for regeringen har én linje.