Om hjælp til bankerne

Svardato: 27. januar 2012

Per Clausen (EL)

Er ministeren enig i, at hjælpen til bankerne i forbindelse med den finansielle krise har en stor andel af ansvaret for det offentlige underskud i en række europæiske lande?

Økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager)

Den kraftige forringelse af de offentlige finanser i mange EU-lande i form af store stigninger i underskud og gældskvoter, skyldes i høj grad forringelsen af konjunktursituationen og finanspolitiske lempelser gennemført under krisen i forsøg på at understøtte vækst og beskæftigelse, herunder også af lande med et begrænset finanspolitisk råderum.

Den statslige hjælp til de finansielle institutioner i EU-landene i forbindelse med den finansielle krise er også en del af forklaringen på forringelsen af de offentlige finanser i nogle lande. Den statslige hjælp på nærmere fastlagte økonomiske vilkår har bestået i håndteringen af nødlidende finansielle institutioner, rekapitaliseringer og statslige garantier for de finansielle institutioners forpligtigelser. Den overvejende del heraf har bestået i statslige garantier, som pålægger EU-landenes offentlige finanser en implicit forpligtigelse. Denne implicitte forpligtigelse har ikke i sig selv en direkte negativ påvirkning af de offentlige finanser, men vil have det i det omfang garantien effektueres. I nogle tilfælde har den statslige hjælp til de finansielle institutioner i EU-landene indebåret tab.

Den afgørende begrundelse for at stille statslig hjælp til rådighed for sektoren har været, at dens effekter på den økonomiske aktivitet gennem formidling af kapital, rækker langt ud over den finansielle sektors isolerede andel af den økonomiske aktivitet.

Kommissionen har i en rapport fra efteråret 2011 om den statslige hjælp til de finansielle institutioner under krisen vurderet, at hjælpen har bidraget til at reducere finansiel ustabilitet, forbedre funktionaliteten af de finansielle markeder og afskærme krisens virkninger på realøkonomien.