Om Europluspagten

Per Clausen (EL)

Er ministeren enig i, at statsministeren på Danmarks vegne med sin tilslutning til Europluspagten politisk har forpligtet Danmark til at indføre en budgetlov?

Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Konkurrenceevnepagten indebærer en politisk forpligtelse for de deltagende lande til at træffe nødvendige foranstaltninger for at nå pagtens fire overordnede mål, nemlig at fremme konkurrenceevne, fremme beskæftigelse, bidrage til finanspolitisk holdbarhed og sikre finansiel stabilitet.

Konkurrenceevnepagtens grundlæggende metode er, at landene i fællesskab fastsætter de overordnede mål, og at de enkelte lande derefter har ansvaret for og forpligter sig til at gennemføre de økonomisk-politiske initiativer, der efter landets egen opfattelse vil være effektive for at nå disse mål.

EU-landenes forpligtelser vedrørende nationale budgetmæssige rammer og regler fremgår af et direktiv, som der er politisk enighed om i Rådet. Direktivet indebærer imidlertid ikke nogen forpligtelse til at vedtage en national lov, jf. svar på Europaudvalgsspørgsmål nr. 131 af 25. marts 2011.

Regeringens forslag om bindende udgiftslofter, som fremlagt i Reformpakken 2020, bygger på, at regeringen – uafhængigt af EU og Konkurrenceevnepagten – har vurderet, at bindende udgiftslofter er en vigtig del af svaret på Danmarks udfordringer med at styre de offentlige udgifter.

Udfordringen består i, at den offentlige sektor i Danmark over en lang årrække konsekvent har brugt flere penge end planlagt. Det er afgørende, at de faktiske udgifter holder sig inden for de fastlagte rammer, hvis målet om strukturel balance i 2020 skal indfries. Det er i den forbindelse regeringens vurdering, at en effektiv måde at adressere denne udfordring på vil være et nyt udgiftspolitisk styringssystem – herunder politisk bindende flerårige udgiftslofter fastsat af Folketinget for både stat, regioner og kommuner – som fremlagt i Reformpakken 2020.

Det er imidlertid positivt, at der nu generelt i EU-landene er et stigende fokus på behovet for nationale budgetmæssige rammer, regler eller love, der kan understøtte sunde offentlige finanser.