Om støtte til oprørerne i Libyen

Line Barfod (EL)

Vil ministeren offentligt informere om, at hvis personer i
Danmark i denne tid støtter oprørere i Libyen og andre lande
i regionen, f.eks. via fagforeninger og andre – oprørere der
som led i oprøret f.eks. besætter gader og veje, politistationer,
TV-stationer m.v., men ikke udøver vold – så vil personerne i
Danmark ikke blive sigtet for overtrædelse af de danske terrorbestemmelser?

Justitsministeren (Lars Barfoed)

Spørgeren henviser i sin begrundelse for spørgsmålet særligt til straffelovens
§§ 114, 114 b, 114 e og 114 f.

Bestemmelserne i §§ 114, 114 b og 114 e blev indsat i straffeloven ved
lov nr. 378 af 6. juni 2002 (anti-terrorpakke I).

Samtidig blev den hidtidige bestemmelse i straffelovens § 114, stk. 1, videreført som § 114 f. Bestemmelserne i §§ 114, 114 b og 114 e, har bl.a. til formål at gennemføre EU-rammeafgørelsen om bekæmpelse af terrorisme i dansk ret.

Som anført i bemærkningerne til det pågældende lovforslag (lovforslag
nr. L 35 fra Folketingsåret 2001-2002) nåede EU-landene i forbindelse
med vedtagelsen af rammeafgørelsen til politisk enighed om en erklæring,
der begrænser anvendelsesområdet for rammeafgørelsens artikel 1
om terrorhandlinger, og bestemmelserne må fortolkes i lyset af denne
rådserklæring. Efter erklæringen omfatter rammeafgørelsen handlinger,
som alle medlemsstater anser for alvorlige overtrædelser af deres straffelove,
begået af personer, hvis mål er en trussel mod medlemsstaternes
demokratiske samfund, der respekterer retsstatsprincippet, og mod den
civilisation, disse samfund bygger på. Rammeafgørelsen skal efter erklæringen
forstås på denne måde og kan ikke bruges som argument for nu at
betragte adfærd, som blev udført af mennesker, der handlede for at bevare
eller genskabe disse demokratiske værdier, hvilket navnlig var tilfældet
i visse medlemsstater under 2. verdenskrig, som terroristhandlinger.

Rammeafgørelsen kan heller ikke bruges til at anklage personer, der udøver
deres legitime ret til at udtrykke deres meninger, for terrorisme, selv
om de under udøvelsen af en sådan ret begår lovovertrædelser.
I Folketingets Retsudvalgs betænkning vedrørende lovforslaget fremhæver
et flertal i udvalget bl.a., at begrebet terrorisme er defineret i forhold
til den legitime stat, der bygger på de universelle værdier: menneskets
værdighed, frihed, lighed og solidaritet, respekt for menneskerettighederne
og de grundlæggende frihedsrettigheder. Den legitime stat bygger på
princippet om demokrati og retsstatsprincippet. Terrorisme udgør en
trussel for demokratiet, den frie udøvelse af menneskerettighederne og
den økonomiske og sociale udvikling.

Flertallet lægger endvidere vægt på, at straffelovens § 114 (og dermed
også §§ 114 b og 114 e, som henviser til § 114) skal fortolkes i lyset af
den ovennævnte rådserklæring i forbindelse med vedtagelsen af EUrammeafgørelsen
om bekæmpelse af terrorisme.

Flertallet fremhæver også den begrænsning i anvendelsesområdet for
straffelovens § 114, som kommer til udtryk i præamblen til EUrammeafgørelsen.
Det fremgår af præamblen bl.a., at ”Intet i denne rammeafgørelse
kan fortolkes på en måde, som indskrænker eller er til hinder
for de grundlæggende frihedsrettigheder som f.eks. strejkeret, forsamlings-,
forenings- eller ytringsfrihed, herunder retten til sammen med andre
at oprette fagforeninger og til at blive medlem af fagforeninger for at
forsvare sine interesser og den hertil knyttede ret til at demonstrere.”
Som begrundelse for at videreføre den hidtil gældende bestemmelse i
straffelovens § 114, stk. 1, som § 114 f er det i bemærkningerne til det
pågældende lovforslag anført, at det ikke helt kan udelukkes, at der kan
være forhold, som ikke er så graverende, at de kan henføres til bestemmelserne
om terrorisme, men som dog er omfattet af gerningsbeskrivelsen
i den hidtidige § 114, stk. 1. Det fremgår endvidere af forarbejderne,
at det – uanset at bestemmelsen efter sin ordlyd ikke er begrænset til alene
at omfatte danske anliggender – er fast antaget i teorien med henvisning
til ældre lovforarbejder, at bestemmelsen forudsættes anvendt som
værn over for angreb på danske offentlige anliggender og den danske
samfundsorden.

Hvis der opstår spørgsmål om overtrædelse af straffelovens bestemmelser
om terrorisme, vil det i første række være op til anklagemyndigheden
og – hvis anklagemyndigheden finder grundlag for at rejse en straffesag
– i sidste ende være op til domstolene at foretage en samlet konkret vurdering
af, om forholdet falder ind under bestemmelserne i straffeloven.
Bestemmelserne skal fortolkes i lyset af de ovennævnte forarbejder, herunder
EU-rådserklæringen og betænkningen fra Folketingets Retsudvalg.

Det bemærkes i den forbindelse, at Højesteret i præmisserne for dom af
25. marts 2009 (den såkaldte Fighters and Lovers-sag) har udtalt, at det
følger af forarbejderne til straffelovens § 114, at det ved vurderingen af,
om en handling er omfattet af § 114, stk. 1, blandt andet skal indgå, om
handlingen har været rettet mod et demokratisk samfund, der respekterer
retsstatprincippet, eller har været rettet mod en besættelsesmagt mv.