Du er her: EU-Oplysningen
› Dokumenter
› Folketingets dokumenter
› § 20-spørgsmål
› § 20 spørgsmål og svar - Find et svar efter folketingssamling
› § 20-spørgsmål (folketingssamling 2010-11)
› Om gældsplagede medlem...
Dokumenter
Om gældsplagede medlemslande af EU
Pia Adelsteen (DF)
Hvad er ministerens holdning til ideen om, at EU skal love gældsplagede medlemslande
lavere renter på deres gæld, hvis de indfører den form for økonomistyring,
som EU – eller måske snarere Tyskland – ønsker sig, og mener ministeren, at
det er en metode, som man bør benytte sig af fremadrettet?
Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen)
I det internationale låneprogram til Irland, som der konkret henvises til i begrundelsen
for spørgsmålet, er der tale om et samlet låneprogram til Irland finansieret af bidrag fra forskellige långivere, herunder IMF, EU27’s lånemekanismen EFSM og eurolandenes midlertidige lånefacilitet EFSF samt bilaterale lån fra hhv. Danmark, UK og Sverige. Forrentningen af sådanne lån fastsættes typisk på forhånd uden mulighed for løbende ændringer i renteniveauet, ud over hvad der måtte følge automatisk af ændringer i de markedsrenter eller finansieringsomkostninger, som den fastsatte rente typisk refererer til. Der foreligger så vidt vides ikke formelle forslag om at nedsætte renten for lånet til Irland.
Det samlede låneprogram til Irland er tilknyttet en lang række økonomiskpolitiske
betingelser, fastsat i samarbejde mellem Irland, IMF, EU-Kommissionen og ECB. Disse konditionaliteter skal bl.a. sikre, at Irland gennemfører den nødvendige konsolidering nu og i de kommende år, og understøtte den langsigtede holdbarhed af Irlands offentlige finanser. For långiverne fastsættes rentevilkårene i en samlet vurdering af balancen mellem forrentning og den sikkerhed, som de konkrete konditionaliteter giver for, at Irland tilbagebetaler og forrenter sit lån.
Fra dansk side lægges generelt – og i forbindelse med fastsættelsen af de nærmere konditionaliteter for konkrete låneprogrammer, som Danmark bidrager til (f.eks. gennem EU og IMF) – vægt på konditionaliteter, der i videst muligt omfang sikrer en tilpas hurtig og ambitiøs udvikling mod en sund og holdbar økonomisk politik for låntagerlandet, herunder særligt en styrkelse af de offentlige finanser og en troværdig implementering af det aftalte låneprogram. Afhængig af den konkrete situation i det pågældende land, vil dette formål normalt kunne nås på flere forskellige måder.
Det bemærkes, at man aktuelt og frem til marts 2011 drøfter indretningen af den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), som er den permanente lånemekanisme for eurolandene, der fra midten af 2013 skal afløse EU27’s lånemekanisme EFSM og eurolandenes midlertidige lånefacilitet EFSF. Der foregår i den sammenhæng en generel drøftelse af prissætning og konditionaliteter for ESM’s finansielle assistance. Det kan ikke udelukkes, at der i den forbindelse kan blive drøftet forslag, hvor forrentningen og prissætningen af ESM’s finansielle assistance kan afhænge af, om det låntagende land opfylder konkrete mål for f.eks. størrelse på stramninger og underskud eller i form af specifikke betingelser vedrørende de økonomiskpolitiske tiltag, der vurderes at kunne have særlig gavnlig effekt på at nå låneprogrammets mål. Det kan principielt være en mulighed at overveje en sådan sammenhæng mellem forrentning og konditionaliteter i det omfang den kan understøtte
incitamenterne til at implementere et låneprogram. Idet der er lagt op til, at ESM udelukkende finansieres af eurolandene, ventes spørgsmålet om sammenhæng mellem forrentning af ESM’s finansielle assistance og konditionaliteter i sidste ende primært at være et anliggende for eurolandene.
for spørgsmålet, er der tale om et samlet låneprogram til Irland finansieret af bidrag fra forskellige långivere, herunder IMF, EU27’s lånemekanismen EFSM og eurolandenes midlertidige lånefacilitet EFSF samt bilaterale lån fra hhv. Danmark, UK og Sverige. Forrentningen af sådanne lån fastsættes typisk på forhånd uden mulighed for løbende ændringer i renteniveauet, ud over hvad der måtte følge automatisk af ændringer i de markedsrenter eller finansieringsomkostninger, som den fastsatte rente typisk refererer til. Der foreligger så vidt vides ikke formelle forslag om at nedsætte renten for lånet til Irland.
Det samlede låneprogram til Irland er tilknyttet en lang række økonomiskpolitiske
betingelser, fastsat i samarbejde mellem Irland, IMF, EU-Kommissionen og ECB. Disse konditionaliteter skal bl.a. sikre, at Irland gennemfører den nødvendige konsolidering nu og i de kommende år, og understøtte den langsigtede holdbarhed af Irlands offentlige finanser. For långiverne fastsættes rentevilkårene i en samlet vurdering af balancen mellem forrentning og den sikkerhed, som de konkrete konditionaliteter giver for, at Irland tilbagebetaler og forrenter sit lån.
Fra dansk side lægges generelt – og i forbindelse med fastsættelsen af de nærmere konditionaliteter for konkrete låneprogrammer, som Danmark bidrager til (f.eks. gennem EU og IMF) – vægt på konditionaliteter, der i videst muligt omfang sikrer en tilpas hurtig og ambitiøs udvikling mod en sund og holdbar økonomisk politik for låntagerlandet, herunder særligt en styrkelse af de offentlige finanser og en troværdig implementering af det aftalte låneprogram. Afhængig af den konkrete situation i det pågældende land, vil dette formål normalt kunne nås på flere forskellige måder.
Det bemærkes, at man aktuelt og frem til marts 2011 drøfter indretningen af den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), som er den permanente lånemekanisme for eurolandene, der fra midten af 2013 skal afløse EU27’s lånemekanisme EFSM og eurolandenes midlertidige lånefacilitet EFSF. Der foregår i den sammenhæng en generel drøftelse af prissætning og konditionaliteter for ESM’s finansielle assistance. Det kan ikke udelukkes, at der i den forbindelse kan blive drøftet forslag, hvor forrentningen og prissætningen af ESM’s finansielle assistance kan afhænge af, om det låntagende land opfylder konkrete mål for f.eks. størrelse på stramninger og underskud eller i form af specifikke betingelser vedrørende de økonomiskpolitiske tiltag, der vurderes at kunne have særlig gavnlig effekt på at nå låneprogrammets mål. Det kan principielt være en mulighed at overveje en sådan sammenhæng mellem forrentning og konditionaliteter i det omfang den kan understøtte
incitamenterne til at implementere et låneprogram. Idet der er lagt op til, at ESM udelukkende finansieres af eurolandene, ventes spørgsmålet om sammenhæng mellem forrentning af ESM’s finansielle assistance og konditionaliteter i sidste ende primært at være et anliggende for eurolandene.