Hjælpemenu

Hovedmenu

Om vand- og Natura 2000-planerne

Besvaret § 20-spørgsmål

Ida Auken (SF)

Er ministeren enig i, at Danmark udover de åbningsskrivelser, regeringen modtog i november 2009, nu også kan forvente en åbningsskrivelse fra Kommissionen, fordi vand- og Natura 2000-planerne først nu, med et års forsinkelse, sendes i høring, og fordi de ikke er vedtaget den 22. december 2009?

Miljøministeren (Troels Lund Poulsen)

Forsinkelsen kan have betydning i forhold til implementeringen af vandrammedirektivet, mens habitatdirektivet ikke indeholder en tidsfrist for implementering. Regeringen har ved udarbejdelse af planerne lagt vægt på at sikre bred opbakning om både mål og midler, herunder finansieringen. Dermed har vi sikret, at beslutningerne også bliver ført ud i livet. Det har så taget noget ekstra tid, og det har jeg løbende orienteret miljøkommissæren om. Men jeg er naturligvis opmærksom på, at Kommissionen af formelle årsager kan være nødt til at sende os en åbningsskrivelse.