Om PAH i legetøj

Per Clausen (EL)

Er ministeren indstillet på at lade det kræftfremkaldende stof PAH i legetøj indgå i de drøftelser, som foregår mellem ministeren og Folketingets partier om at bruge et nationalt forbud mod hormonforstyrrende stoffer som et led i arbejdet på at få disse stoffer forbudt i hele EU?

Miljøministeren (Troels Lund Poulsen)

Jeg vil gerne begynde med at understrege, at jeg tager børns udsættelse for kemikalier meget alvorligt, og udover at Miljøstyrelsen foretager undersøgelser og risikovurderinger af bl.a. legetøj, så følger jeg også løbende med i nye resultater og undersøgelser.

Pressen skrev d. 12. december på baggrund af en rapport fra et tysk institut, at grænseværdien for PAH’er er 1000 gange højere i legetøj sammenlignet med grænseværdien i bildæk, og at dette er uacceptabelt, da børn er i kontakt med legetøj.

Da jeg blev opmærksom på de tyske undersøgelser, bad jeg straks Miljøstyrelsen se nærmere på sagen, og det har man allerede gjort. Herudover har jeg også bedt Miljøstyrelsen foretage en screening af indholdet af PAH’er i legetøj for at bekræfte, at legetøj ikke indeholder PAH’er.

PAH’er er en række kemiske forbindelser, der er klassificerede som kræftfremkaldende og meget giftige for vandlevende organismer og kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet.

Den 1. januar 2010 træder nye EU-regler om indholdet af PAH’er i kraft for bildæk. Grænseværdien for ét stof er sat til 1 mg pr. kg eller til højst 10 mg pr. kg for alle 8 regulerede PAH-forbindelser. 

Ifølge det eksisterende legetøjsdirektiv må legetøj ikke indeholde farlige stoffer i mængder, der kan skade sundheden for de børn, der bruger det. Allerede af den grund ville PAH’er være forbudt i legetøj, hvis de fandtes i sundhedsskadelige mængder i legetøjet. Der er i dag ingen specifikke grænseværdier for kræftfremkaldende stoffer.

Det nye legetøjsdirektiv, der for kemikaliers vedkommende træder i kraft medio 2013, indeholder ligeledes en regel om, at kemikalier i legetøj ikke må indebære fare for sundheden. Det indeholder herudover grænseværdier for bl.a. kræftfremkaldende stoffer. Grænseværdien er den samme som klassificeringsgrænsen for klassificering af kemiske blandinger som kræftfremkaldende, dvs. 1000 mg pr. kg. Enkelte PAH’er har dog en specifik lavere klassificeringsgrænse på 100 mg pr. kg.

Dette tilsyneladende misforhold mellem grænseværdierne for bildæk og legetøj skyldes, at der i takt med den gradvise nedslidning af dækkene frigives PAH’er til miljøet (luft, jord, spildevand og slam på markerne), hvor de udgør en sundheds- og miljørisiko. Det er derfor nødvendigt med en meget lav grænseværdi i bildæk på grund af den løbende frigivelse.

Legetøj til børn bliver ikke tilnærmelsesvis slidt i samme grad og på samme måde som bildæk, og det er derfor ikke muligt at sammenligne udsættelsen af PAH’er fra de to typer af produkter. Grænser for PAH’er i legetøj sættes ud fra den brug, som legetøj forventes udsat for, altså at små børn sutter og bider i legetøjet og større børn har hudkontakt.

Miljøstyrelsen foretog i 2005 en risikovurdering af gamle dæk, der kan anvendes som gynger. Der blev målt et samlet indhold af PAH’er på op til 80 mg pr. kg. Afgivelsen af PAH’er til sand og kunstig sved blev målt og der blev foretaget en risikovurdering, hvor det blev antaget, at små børn indtog sand og havde hudkontakt til bildækket hver dag. Vurderingen viste, at der ikke var nogen sundhedsmæssig risiko for børnene. Selv ved et 10 gange højere indhold i dækkene vurderes det, at bildækket ikke ville udgøre en risiko. Vurderingen af brugen af bildæk på legepladser kan sammenlignes med brug af et stykke legetøj indeholdende PAH’er.

Det tyske institut referer til ældre undersøgelser, der viser, at legetøj kan indeholde PAH’er i koncentrationer på niveau med bildæk. De referer også nyere undersøgelser, hvor kun 1 stykke legetøj ud af 40 indeholder PAH’er. Det fremgår ikke, hvor høj koncentrationen af PAH’er er i det ene stykke legetøj. Det tyder altså på, at legetøj i dag generelt ikke indeholder PAH’er. Kommissionen har allerede sendt den tyske rapport til den Videnskabelige Komite, som vil vurdere, om der er behov for en lavere grænseværdi af PAH’er i forbrugerprodukter og legetøj.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at de koncentrationer, der eventuelt kunne findes af PAH’er i legetøj ikke vil udgøre en sundhedsrisiko, hvilket bestyrkes af resultatet af styrelsens risikovurdering fra 2005. Hertil kommer, at Miljøstyrelsen af legetøjsindustrien har fået oplyst, at de ikke forventer at finde legetøj med indhold af PAH’er i andet end gamle dæk, cykeldæk og i enkelte tilfælde meget lave koncentrationer i farvestoffet carbon black.

For en sikkerheds skyld har jeg, som det fremgår, bedt Miljøstyrelsen foretage en screening af en række legetøjsprodukter for at få bekræftet, at legetøj ikke indeholder PAH’er. Viser det sig mod forventning, at der skulle være legetøj, der udgør en risiko pga. indholdet af PAH’er, vil jeg naturligvis gribe ind over for dette.

Der er en stor forskel på denne sag, og den proces vi er i gang med for ftalater og parabener, og det er derfor ikke oplagt at lade PAH’erne indgå i drøftelserne om ftalater og parabener.