Om Danmark opgiver retsforbeholdet i EU

Dennis Flydtkjær (DF)

Hvis Europa-Kommissionens femårsplan betyder, at landenes retssystemer via salamimetoden på sigt bliver totalharmoniseret, er ministeren så indstillet på, at dette kan betyde, at Danmark skal forringe borgernes rettigheder på retsområdet, hvis Danmark opgiver retsforbeholdet?

Justitsministeren (Brian Mikkelsen)

1. Stockholm-programmet, der udgør EU’s arbejdsprogram for retlige og indre anliggender for perioden 2010-14, indeholder en række initiativer, der på sigt kan blive udmøntet i nye retsakter mv., der vedrører det strafferetlige samarbejde i EU.

Det fremgår af artikel 83 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), at Europa-Parlamentet og Rådet kan fastsætte minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger samt straffene herfor på områder med kriminalitet af særlig grov karakter, der har en grænseoverskridende dimension.

På den baggrund lægges der i Stockholm-programmet bl.a. op til en undersøgelse af, om der behov for en vis grad af indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger ved at fastsætte minimumsregler for definitionen af strafbare handlinger og sanktioner inden for visse kriminalitetsformer, især terrorisme, menneskehandel, narkotikahandel, seksuel udnyttelse af kvinder og børn, børneporno samt internetkriminalitet.

Der er som anført alene tale om en adgang for EU til at fastsætte minimumsregler, og der lægges således ikke op til, at der inden for det strafferetlige område skal ske totalharmonisering af strafferetlige regler eller strafferammer.

EU’s medlemsstater vil således fortsat have mulighed for – også efter udmøntningen af Stockholm-programmet – i national ret at opretholde og fastsætte egne regler, der går videre end minimumsregler vedtaget af EU.

2. På området for civilretligt samarbejde skal Unionen efter TEUF artikel 81 etablere et samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger, der bygger på princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser og udenretlige afgørelser. Dette samarbejde kan omfatte vedtagelse af foranstaltninger vedrørende indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

I Stockholm-programmet er bl.a. anført, at processen med harmonisering af lovvalgsregler på EU-plan bør fastholdes, jf. pkt. 3.1.2, og at der er behov for foranstaltninger, som tager sigte på at styrke den gensidige tillid for at få fuldt udbytte af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser.

Efter Justitsministeriets opfattelse indebærer Stockholm-programmet ikke, at medlemsstaternes lovgivning på området for det civilretlige samarbejde på sigt vil blive totalharmoniseret, men Stockholm-programmet tilskynder til, at der på visse områder som f.eks. lovvalg vedtages fælles regler. Formålet er at forbedre borgernes retsstilling ved bl.a. at sikre, at de kan få anerkendt og fuldbyrdet retsafgørelser i hele EU.