Du er her: EU-Oplysningen
› Dokumenter
› Folketingets dokumenter
› § 20-spørgsmål
› § 20 spørgsmål og svar - Find et svar efter folketingssamling
› § 20-spørgsmål (folketingssamling 2009-10)
› Om biobrændstoffer.
Om biobrændstoffer.
Per Clausen (EL)
Har ministeren fortsat tillid til EU's bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer, efter det er kommet frem, at EU’s embedsmænd er uenige om, hvorvidt EU’s officielle miljøregnskab for biobrændstoffer overhovedet er retvisende)
Klima og energiministeren (Lykke Friis)
Ifølge VE-direktivet skal Kommissionen inden udgangen af 2010 komme med en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om indvirkningen på drivhusgasemissionerne af indirekte ændringer i arealanvendelsen, samt forslag til minimering heraf. Jeg forventer derfor, at disse effekter kommer til at indgå i bæredygtighedskriterierne på en retvisende måde.
Jeg har således fortsat tillid til bæredygtighedskriterierne.
Jeg kan oplyse, at Kommissionen som en del af grundlaget for den ovennævnte rapport har fået udarbejdet fire analyser, som skal belyse effekterne af de indirekte ændringer i arealanvendelsen. Kommissionen har sendt disse rapporter i høring. Høringsdokumentet med link til rapporter vedlægges.