Hjælpemenu

Hovedmenu

Om EU

Besvaret § 20-spørgsmål

Per Clausen
(EL)

Er ministeren enig med EU-kommissionens formand, José Manuel Barosso, i, at der er gang i en stille revolution, hvor EU-medlemslandene har accepteret at give EU-institutionerne meget vigtige beføjelser, når det gælder overvågning og en meget stærkere kontrol over de enkelte landes offentlige finanser (jf. Mandag Morgen nr. 25, 2010)?

Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Krisen har vist, at det er en god idé, at EU-landene i højere grad deler information og har fælles drøftelser af de nationale økonomiske politikker. Regeringen støtter derfor generelt Kommissionens forslag til styrkelse af det økonomisk-politiske samarbejde i EU. Regeringen lægger imidlertid vægt på, at den nationale suverænitet ift. finanspolitikken fastholdes. Drøftelser i finansminister-taskforcen viser, at der er generel enighed om dette blandt EU-landene og Kommissionen. Kommissionen understreger således eksplicit i sin meddelelse af 30. juni 2010, at der ikke bliver tale om, at EU-landene skal aflevere finanslovsforslag til godkendelse i EU inden fremlæggelsen i de nationale parlamenter.

Der henvises i øvrigt til svar på EUU spørgsmål 1 af 8. juni 2010 og svar på S 2394 af 9. juni 2010.