Om koffein i energidrikke

Per Clausen (EL)

Mener ministeren, at det er forsvarligt - i strid med videnskabelige risikovurderinger - at hæve grænsen for den tilladelige mængde koffein i energidrikke fra 150 mg/l til 320 mg/l, når der tages hensyn til, at en meget stor del af energidrikkene indtages af børn og unge?

Fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)

Det er et bærende princip i vores indsats for at beskytte forbrugerne mod fødevarer, der kan udgøre en risiko, at der er en klar adskillelse mellem vurderingen af risiko og håndteringen af risiko. Valget af håndtering kan derfor ikke være i strid med en videnskabelig risikovurdering. Det er derimod muligt at diskutere om en given håndtering er velegnet til at imødegå en konstateret risiko.

I en række konkrete sager, hvor der for nyligt er søgt om tilladelse til tilsætning af blandt andet koffein til energidrikke, har det været Fødevarestyrelsens opgave at vurdere, hvorledes den risiko, der er ved et højt indtag af koffein, bedst håndteres i forhold til disse energidrikke. Den risikovurdering af koffein, der har ligget til grund for Fødevarestyrelsens vurdering af håndteringen er udarbejdet af Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Fødevarestyrelsen har valgt at give en række virksomheder tilladelse til i energidrikke, der sælges i salgsenheder på 25 cl, at tilsætte koffein i en mængde på 320 mg/l. Disse tilladelser er givet under forudsætning af, at der på produkterne angives ”højt indhold af koffein”, ledsaget af en angivelse af det faktiske koffeinindhold. En salgsenhed indeholder en mængde koffein, der stort set svarer til indholdet i en kop kaffe eller en halv liter cola.

Det er vigtigt, at vi i vores håndtering af risiko behandler ensartede risici ens. Der er ikke nogen forskel på, om man indtager koffein fra kaffe, sodavand eller energidrikke. Det er således Fødevarestyrelsens vurdering, at en energidrik med et koffeinindhold på 80 mg ikke udgør en risiko ved et normalt forbrug. Det er dog fint, at der på energidrikkene oplyses om, at de har et højt indhold af koffein, da forbrugerne jo ikke, som ved kaffe, nødvendigvis er klar over det høje koffeinindhold.

Hvad angår risikoen for børn og unge, bør det indledningsvis understreges, at alene børn og ikke unge udpeges som en særlig risikogruppe i risikovurderingen af koffein fra Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet.

For at imødekomme risikoen for at børn indtager for megen koffein, har Fødevarestyrelsen i forbindelse med udstedelsen af tilladelserne til energidrikkene lagt information om den risiko, der er forbundet med et for højt indtag af koffein hos børn på hjemmesiden www.altomkost.dk.

Jeg syntes det er vigtigt, at forældre taler med deres børn om risikoen ved koffein, ligesom de bør tale med børnene om risikoen ved fx at drikke alkohol eller ryge cigaretter. Børn, der ønsker det, kan i dag, selv uden energidrikkene, let skaffe sig adgang til et for højt indtag af koffein (fx ved at drikke mere end en halv liter koffeinholdig sodavand om dagen, ved at købe koffeinpiller eller for den sags skyld drikke kaffe).

Vi kan ikke lovgive os ud af alle de risici, som vi og vores børn er omgivet af i hverdagen – og vi kan ikke lovgive os ud over, at risikohåndteringen i nogle sager må bero på et personligt ansvar og en sund dømmekraft.

Jeg vil afslutningsvis bemærke, at jeg vil se på mulighederne for en advarselsmærkning på produkterne, der specifikt er rettet mod børn. Jeg har derfor anmodet Fødevarestyrelsen om at udrede mulighederne herfor.