Om forsvarsforbeholdet

Kim Mortensen (S):
Hvilke partier - mener ministeren - indgår i et »bredt flertal for at bevare forsvarsforbeholdet«, som ministeren har udtalt til Ritzau den 25. februar 2010?

Forsvarsministeren (Gitte Lillelund Bech):
Tak og tak for spørgsmålet.
Som jeg altså også var lidt inde på før, er det regeringens klare opfattelse, at alle danske EU-forbehold, altså også forsvarsforbeholdet, hæmmer varetagelsen af danske interesser, og derfor skal de afskaffes. Folkeafstemning om forbeholdene forudsætter imidlertid – og det er regeringens vurdering – at der vil være en meget bred opbakning blandt Folketingets partier, og det skal være med enighed om at afskaffe alle tre forbehold.
Det, vi jo også har kunnet konstatere i regeringen, er, at der i oppositionen ikke aktuelt er enighed om at afskaffe alle tre forbehold, og derfor er vores forudsætning for en folkeafstemning, at der er enighed om, at man skal afskaffe alle tre, simpelt hen ikke til stede. Jeg kan så også love hr. Kim Mortensen, som jo er EU-ordfører, at regeringen jo på et passende tidspunkt vil genoptage drøftelserne med Folketingets partier for at undersøge, om man kan være enige om, at det er alle tre forbehold, der skal til afstemning. Så kan man måske selvfølgelig sige – og det kan godt være, at det er sådan lidt polemisk sagt – at hvis der ikke er et bredt flertal for at ophæve alle forbeholdene, kan man vel i sagens natur omvendt konkludere, at så må der være bredt flertal for at bevare dem. Altså, hvis der ikke er et bredt flertal for at afskaffe alle tre, må der jo være et flertal for at bevare dem. Det kan man sådan set tage min udtalelse til Ritzau som udtryk for.

Kim Mortensen (S):
Jeg må jo indrømme, at vi har læst udtalelserne en lille smule anderledes, og derfor blev vi lidt bekymrede. Sagen om forbeholdene, hvis vi skal tage den, er jo, at Socialdemokratiet for længe siden kom til regeringen på regeringens opfordring, da det stod i regeringsgrundlaget allerede i 2007, og sagde, at vi anbefaler én afstemning om alle forbehold. Det blev skudt ned af regeringen selv, herunder den nuværende vicestatsminister med, at det var der ikke flertal for. Det kunne regeringspartneren, Det Konservative Folkeparti, ikke bakke op. De ville have en afstemning om forsvarsforbeholdet og retsforbeholdet.
Så er det historiske forløb jo det, at vi går til vores kollegaer i oppositionen, til SF, til De Radikale, og siger: Skulle vi ikke give regeringen og herunder forsvarsministeren den enestående mulighed for på et sølvfad at servere en folkeafstemning om de to forbehold, som også regeringen har sagt at der er bred enighed om at afskaffe. Så må det jo være lidt problematisk at være ansvarlig forsvarsminister og ærgre sig over, at det har stor betydning for de danske soldater, det har stor betydning for Danmarks engagement i EU, både i forhold til den før omtalte DIIS-rapport og i forhold til udmeldingerne fra selvsamme topmøde, at der netop bliver et tættere og tættere samarbejde mellem EU og NATO, som Danmark ikke deltager i.
Når vi læner os op ad, at vi her i Folketinget så har et endog meget bredt flertal, seks ud af Folketingets partier med et meget stort flertal anbefaler, at vi afskaffer forbeholdet, at vi tager en afstemning, når den seneste meningsmåling, som man kan læse i Børsen, viser, at mere end 60 pct. af danskerne anbefaler, at vi kommer af med forsvarsforbeholdet, så virker det på os lidt underligt, at den minister, der er ansvarlig netop for forsvarsområdet læner sig tilbage i et internt partitaktisk spil og ikke vil anbefale, at vi får den her folkeafstemning.

Forsvarsministeren (Gitte Lillelund Bech):
Det er meget klart fra regeringens side – det mener jeg faktisk også fremgår af det seneste arbejdsprogram – at vi ønsker, at der skal ske én samlet afstemning om alle tre EU-forbehold, fordi de alle tre hæmmer varetagelsen af danske interesser. Det er jo ikke kun forsvarsforbeholdet, der gør det. Det er jo også vores økonomiske forbehold og vores retsforbehold, der hæmmer varetagelse af danske interesser. Det holder jeg sådan set fast i.
Man må altså konkludere, at det godt kan være, at Socialdemokratiet med hr. Kim Mortensen i spidsen som EU-ordfører siger: Jamen fint nok, vi vil gerne have folkeafstemning, endda om alle tre forbehold. Men hvis det er sådan, at de øvrige oppositionspartier ikke er enige i det, og det er de jo ikke, så mener regeringen ikke, og så mener jeg sådan set ikke, at der er nogen grund til at gå videre. Men hvis det er sådan, at hr. Kim Mortensen kan overbevise sine kollegaer i Socialistisk Folkeparti om, at det er en god idé, at vi faktisk tager én afstemning om alle tre forbehold, vil jeg hilse det hjerteligt velkommen.

Kim Mortensen (S):
Man kan jo til det sige, at det kræver en invitation fra statsministeren, hvor man får prøvet af, hvordan vi rent faktisk kunne gøre det her.
Det, vi har iagttaget, er en meget handlekraftig nu forhenværende statsminister i regeringsgrundlaget 2007 sige: I denne regeringsperiode skal vi af med alle de danske forbehold. Det bliver gentaget i det næste regeringsgrundlag. Først var argumentet, at det kan vi nu ikke, for vi ved ikke rigtig, hvad SF siger. Kan vi være sikre?
Ved den sidste tale, statsministeren holdt her i Folketingssalen, var det på grund af den økonomiske krise. Det, der er spørgsmålet til forsvarsministeren, er: Er det tilfredsstillende at være forsvarsminister og på et godt nok uformelt møde med kollegaerne i EU at kunne iagttage, at det danske forsvarsforbehold får større og større betydning, får betydning for de unge danske soldater, som vi sender til Afghanistan, og så af indenrigspolitiske, taktiske overvejelser kan ministeren ikke stå her i Folketingssalen og anbefale, at vi kommer af med forbeholdet?

Forsvarsministeren (Gitte Lillelund Bech):
Jeg anbefaler, at vi kommer af med alle tre forbehold under et, og jeg kan også garantere hr. Kim Mortensen, at regeringen på et passende tidspunkt vil indkalde til drøftelser for at undersøge, om det er sådan, at f.eks. Socialistisk Folkeparti skulle have ændret mening. Jeg kunne forstå, at Socialistisk Folkeparti har fået ny EU-ordfører, så det kan jo også godt være, at der kommer nye takter fra Socialistisk Folkeparti på det her område.
Men jeg kan love hr. Kim Mortensen, at regeringen nok på et passende tidspunkt skal indbyde til en kop kaffe, og så må vi se, om oppositionen ligesom har fundet sammen på det punkt.

Kim Mortensen (S):
Jeg har altid syntes, det var meget flot, at den borgerlige regering ligesom lægger ansvaret for det her lands ve og vel over i hænderne på oppositionen, og oven i købet på det næststørste oppositionsparti. Det har jeg altid syntes var lidt særegent.
Jeg tror også, de fleste af os er enige om, at det, når vi efter et folketingsvalg har et andet flertal, også vil være den nye regerings ansvar at tage initiativ til, at vi kommer af med de her forbehold, hvis det er for Danmarks bedste. Nu er det imidlertid bare en borgerlig regering, der har ansvaret, det er en borgerlig statsminister, der mig bekendt har ansvaret for at udskrive folkeafstemning.
Når det nu er sidste runde, er det beskedne spørgsmål derfor igen: Er det tilfredsstillende for en ny forsvarsminister, at man af partitaktiske årsager bringer Danmark i den situation, at vi mister mere og mere indflydelse til stor skade for de soldater, vi sender til Afghanistan?

Forsvarsministeren (Gitte Lillelund Bech):
For at tage det sidste først: I Afghanistan er vi en del af ISAF-styrken, vi er en del af NATO's samlede styrke, og vi har et fremragende samarbejde i NATO med henblik på at sikre vores soldater bedst muligt. Jeg vil godt slå meget klart fast, at sikringen af vores soldater på jorden ikke er afhængig af, hvorvidt vi deltager i forskningen i Forsvarsagenturet eller ej.
Det, der er vigtigt for mig at sige, er, at det på sigt kan få betydning. Samtidig er det vigtigt for mig som en del af regeringen at sige, at vi ønsker at afskaffe alle tre forbehold, fordi de alle tre er skadelige for Danmark. Derfor mener jeg sådan set ikke, at man kan foretage den vægtning, som hr. Kim Mortensen gør, hvor man siger: Hvad er mest skadeligt for Danmark, hvad er mest skadeligt for vores soldater? Vi beskytter vores soldater, alt det vi overhovedet kan. Vi gør det i NATO-sammenhæng – det er sådan set med NATO vi er i Afghanistan – og jeg har fuld tiltro til, at det fortsætter.
At der så er et tættere samarbejde mellem NATO og EU netop på det her område med de improviserede sprængladninger, som vi berørte i det tidligere spørgsmål, synes jeg da kun er fint. Det kunne jo også godt være, der var en spillover-effekt, sådan at den viden, man havde i EU's Forsvarsagentur, kunne spilde over til NATO, og så kunne vi sådan set godt få gavn af det.
Det, der bare er vigtigt for mig at sige, er, at alle tre forbehold skal afskaffes under et. Det er det, der er regeringens politik, og vi skal nok indbyde til en kop kaffe, hvis det er sådan, at hr. Kim Mortensen kan massere Socialistisk Folkeparti til at blive enige i den betragtning.