Du er her: EU-Oplysningen
› Dokumenter
› Folketingets dokumenter
› § 20-spørgsmål
› § 20 spørgsmål og svar - Find et svar efter folketingssamling
› § 20-spørgsmål (folketingssamling 2009-10)
› Om enzymet thrombin
Om enzymet thrombin
Benny Engelbrecht (S):
Er ministeren tilfreds med den indsats, der er gjort fra dansk side for at forhindre en godkendelse af enzymet thrombin, herunder det arbejde, der er gjort for at sikre en god og sikker skiltning af produkter, der måtte være fremstillet ved hjælp af enzymet?
Fødevareministeren (Henrik Høegh):
Forbrugerne er generelt sikret et oplyst valg igennem information i ingredienslisten på fødevarer. Det er valgfrit, om… Undskyld! Det var vist lige den gale, jeg fik fat i. (Formanden: Ministeren bestemmer selv).
Ansøgning om godkendelse af tilsætningsstoffet thrombin er blevet behandlet i Kommissionens arbejdsgruppe for tilsætningsstoffer, efter at enzymet har været risikovurderet af den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA. I den pågældende arbejdsgruppe diskuterer man den teknologiske begrundelse for stoffet, til hvilke produkter det skal tillades, og sikrer, at forbrugerne ikke vildledes af stoffet. Med hensyn til thrombin har man været særlig opmærksom på vildledningsaspektet og sørget for, at thrombin ikke tillades i cateringbranchen, samt sikret særlige mærkningskrav i øvrigt. Da thrombin lever op til kravene for godkendelse af et tilsætningsstof, indstillede regeringen, at det blev godkendt på lige fod med andre tilsætningsstoffer. På baggrund af de politiske tilkendegivelser i Fødevareudvalget besluttede regeringen dog at stemme imod forslaget. Forslaget blev imidlertid vedtaget med et kvalificeret flertal.
Benny Engelbrecht (S):
Tak. Jeg går ud fra, at ministeren med sit svar selv mener, at der er gjort det, der skulle gøres fra regeringens side. Jeg kunne ikke være mere uenig. Nuvel, lad os få en diskussion om det.
Thrombin eller det, som populært er blevet kaldt kødklister på grund af en artikel på Danmarks Radios netside, som brugte overskriften, og som senere har fanget mediernes og ikke mindst at danskernes interesse, understreger jo bl.a., at vi har en udfordring, når det handler om EU-sager. Vi har så sent som i dag oplevet, at endnu en sag vedrørende godkendelse af forøget brug af pesticider kommer i absolut sidste øjeblik. Så derfor er det første spørgsmål: Er ministeren tilfreds med den korte, korte svarfrist, der har været for de høringsberettigede – 24 timer – og den korte frist, ganske få dage, som vi har haft til at behandle denne sag i Folketinget? Og ikke mindst: Har man gjort tilstrækkeligt for at sikre, at man eventuelt kunne få udsat afstemningerne, at man eksempelvis kunne gå ind og arbejde mere målrettet for at forhindre det kvalificerede flertal, der var, for at få stoffet godkendt? Og kan ministeren så ikke lige bekræfte, at hvis et land som England var gået med Danmark ved afstemningen, så var flertallet faktisk faldet, så var forslaget faldet bort allerede på det tidspunkt? Så det kan godt være, at det kan lyde, som om det har været langt fra målet, men i virkeligheden har det været ret tæt på, i betragtning af at Danmark havde ganske få dage til at arbejde med den indsats.
Og så må vi også tage fat i det spørgsmål, der handler om mærkningen: Kan danske forbrugere være sikre på at få en klar og tydelig mærkning? Kommer det til at stå med klar og tydelig skrift, hvis der kommer til at ligge kød i de danske kølediske, som er sammensat af flere små stykker kød ved hjælp af enzymet thrombin?
Fødevareministeren (Henrik Høegh):
Jeg skal gerne medgive, at sagsbehandlingstiden i dette tilfælde var utrolig kort, og jeg vil gerne være med til at fremføre, at det skal søges undgået i de her komitésager.
Men ellers var det jo vores holdning, op til at debatten kom i Fødevareudvalget, at de sundhedsmæssige aspekter var tilgodeset. Der var nogle teknologiske argumenter, og vi havde bl.a. sat os i spidsen for, at mærkningen skulle være gennemført; at der skulle være det her mærke om sammensat kød. Men da vi så får indstillingen fra Europaudvalget, har vi ikke kunnet nå at samle kolleger og lave en masse lobbyarbejde fra fredag aften til mandag morgen. Vi har ikke i komitéarbejdet hørt, at der skulle være andre, som var bekymrede for det her arbejde, så vi lige nøjagtig kunne sige, hvor vi skulle sætte ind for at finde nogle folk.
Med hensyn til mærkningen kan vi kun sige, at den jo som alt andet vil blive vurderet efter de gældende mærknings- og vildledningsbestemmelser, når først vi ser den. Og jeg er bestemt opsat på, at det skal være en mærkning, man kan få øje på.
Benny Engelbrecht (S):
Desværre har ministeren jo indikeret i svaret til mig på spørgsmål S 1332, at sagen skulle være lukket ned i EU. Jeg kan forstå, at man faktisk har muligheden for at behandle sagen i ENVI. Kan ministeren ikke lige give en kort opdatering på, hvad der vil ske, hvis ENVI stemmer imod, kommer med indsigelse netop mod thrombin og godkendelsen af det.
Ministeren siger, at et stort og tydeligt mærke er det, som er hele pointen. Det er jo det, der ikke kommer med den godkendelse, som umiddelbart ligger, af produktet, enzymet thrombin. Når man laver sammensat kød, ja, så skal det fremgå i forbindelse med titlen på det. Men det er jo ikke et stort, selvlysende mærke, man sætter på slutproduktet.
Fødevareministeren (Henrik Høegh):
Jeg har kommenteret, at hvad Kommissionen angår, så er det rigtigt, at den her sag er kørt. Og det er rigtigt, at der så er en mulighed for, at Parlamentet kan gå ind. Men når man ser på, hvad der ligger i Kommissionens gennemførelseskompetencer – de er rimelig godt beskrevet – kan man se, at der skal være virkelig gode argumenter, for at Parlamentet kan gå ind. Men selvfølgelig, ifølge reglerne kan Parlamentet gøre det, og det må tiden jo vise. Hvad Kommissionen angår, må vi sige, at sagen er kørt.
På spørgsmålet om mærkning skal jeg blot gentage, at det selvfølgelig vil blive vurderet af myndighederne, når først de produkter kommer på markedet, om det er tilfredsstillende mærkning.
Benny Engelbrecht (S):
Vil det sige, at jeg i dag kan få ministerens garanti for, at vi får et klart, tydeligt og helt entydigt mærke, der markerer, hvis der kommer til at ligge sammensat kød, sammensat ved hjælp at thrombin eller andre tilsvarende produkter, i køledisken – at så bliver forbrugerne klart og entydigt advaret om det, og ikke bare via en lille, diskret information som det, man kender fra eksempelvis neutralmarineret kød? Det er meget afgørende. Jeg tror, der sidder rigtig mange danskere, som meget gerne vil have svar på det her: Kan man være sikker på, at man kan vælge det her produkt fra?
Og så en sidste ting: Hvordan i alverden vil ministeren garantere for, at man ikke i cateringbranchen går ned i supermarkedet og køber et kødprodukt, som består af kød sammensat ved hjælp af thrombin, og anvender det? Det kan godt være, man ikke kan købe det via sin normale leverandør, men der er intet, der forhindrer en kantinemedarbejder eller andre i at gå ned og købe et produkt, som er kød sammensat ved hjælp af Thrombin, og bruge det i slutprodukter i kantiner.
Fødevareministeren (Henrik Høegh):
Det er klart, at vi har en interesse i, at der bliver en klar mærkning af det her, og jeg kan garantere, at det vil blive vurderet på linje med de mærkningsregler og vildledningsregler, vi har. Og med hensyn til cateringbranchen er de underlagt den råvarekontrol, som de altid har været, og der vil man selvfølgelig også holde øje med det her og med de regler, der er, vedrørende sammensat kød i den sektor .