Om EU's fattigdomsår

Anne Marie Geisler Andersen (RV):
Synes ministeren, det giver mening at bruge 3 mio. kr. på EU’s fattigdomsår, når regeringen alligevel ikke vil være med til at afskaffe de fattigdomsgenererende ydelser som starthjælp, kontanthjælp og 450-timers-reglen?

Beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg):
Det er jo ikke første gang, jeg bliver beskyldt for, at starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 54-timers-reglen gør folk fattigere. Men forkerte påstande bliver ikke mere rigtige af at blive gentaget, og det gør de altså heller ikke den her gang.
Situationen er jo tværtimod den, at regeringens beskæftigelsesrettede politik modvirker fattigdom, fordi flere får fodfæste på arbejdsmarkedet og tjener deres egne penge. Så må det jo altså også tages i betragtning, at personer på kontanthjælp og starthjælp ofte er berettiget til andre ydelser, f.eks. boligstøtte, børnefamilieydelse og friplads i daginstitutioner.
Når det kommer til de midler, som Danmark har afsat til fattigdomsåret, vil de blive brugt fuldstændig i overensstemmelse med de formål, som EU har med fattigdomsåret. EU har godkendt Danmarks aktivitetsprogram og har givet et yderligere tilskud på 1,3 mio. kr. EU ønsker, at vi med fattigdomsåret skaber opmærksomhed om de grupper, der lever på kanten af samfundet, og at vi får en bred debat om, hvordan man bekæmper fattigdom og undgår at stigmatisere udsatte grupper. EU anerkender dog fuldt ud, at de enkelte EU-lande tager udgangspunkt i de udfordringer, der kendetegner deres land.
Derfor tager regeringen udgangspunkt i, at Danmark har en af de mest lige indkomstfordelinger i verden og en velfærdsmodel, der sikrer hjælp til alle, som har behov for det. Hovedparten af de 3 mio. kr. – faktisk nøjagtig 2,6 mio. kr. – går til at støtte projekter, der gennemføres af kommuner og frivillige organisationer. Resten af midlerne går til oplysende og debatskabende arrangementer.
Efter min opfattelse er pengene derfor også godt givet ud, så vi bliver bedre – forhåbentlig – til at hjælpe dem, der har behov for hjælp.

Anne Marie Geisler Andersen (RV):
Hvad håber ministeren der kommer ud af EU's fattigdomsår?

Beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg):
Jeg håber, som jeg nævnte i mit første svar, at det bliver et år, hvor vi kommer til at debattere emnet fattigdom og det at leve på grænsen af fattigdom, men som beskæftigelsesminister synes jeg selvfølgelig også, at det i høj grad er væsentligt, at vi diskuterer, hvordan vi får flere ind på arbejdsmarkedet. For vi ved, at den bedste måde at komme ud af det at være i en lavindkomstsituation er at komme ind på arbejdsmarkedet.
Så hele den arbejdsmarkedspolitiske del af det her er selvsagt noget, som jeg synes er utrolig relevant, og det er jo også det, jeg vil bruge hovedparten af mine kræfter på her i fattigdomsåret, hvilket jeg også allerede antydede, da jeg her for nylig var til opstarten af fattigdomsåret, som var en konference, der blev afholdt her i København.

Anne Marie Geisler Andersen (RV):
Jeg var selv til konferencen. Da jeg gik kl. 12.00, var ministeren ikke kommet endnu, men vi må så have afløst hinanden.
Så vil jeg høre, om ministeren nogen sinde har hørt om mennesker, der er blevet mindre fattige af, at deres fattigdom er blevet sat til debat.

Beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg):
Først vil jeg lige sige, at når jeg ikke deltog i hele konferencen, var det, fordi jeg havde behandlinger her i Folketingssalen. Jeg går ud fra, at oppositionen synes, det er en vældig god idé, at jeg som minister faktisk også passer mit parlamentariske arbejde her i Folketinget. Det er jeg sådan set forpligtet til, kan man sige, og det er dog også noget af det vigtigste.
Der bliver spurgt, om jeg har hørt om nogen, der er blevet mindre fattig af, at man har diskuteret fattigdom, og jeg vil sige, at for mig er hele diskussionen i fattigdomsåret jo netop vigtig. Det er vigtigt at få sat fokus på, hvad det er, der gør, at nogle f.eks. ikke er en del af arbejdsmarkedet, hvad det er, der gør, at nogle lever på kanten af arbejdsmarkedet, og hvordan vi får flere ind på arbejdsmarkedet. For som jeg før har nævnt, er det at have et arbejde, at blive selvforsørgende og komme til at bidrage til samfundet ekstremt vigtigt, og det er altså også meget, meget ofte vejen ud af lavindkomstgruppen.

Anne Marie Geisler Andersen (RV):
I forlængelse af det vil jeg blot spørge, om ministeren kan fortælle mig, om regeringen har nogen intentioner om at følge fattigdomsåret op med konkrete initiativer til at reducere fattigdommen i Danmark.

Beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg):
Jeg arbejder som beskæftigelsesminister konstant med netop at se på, hvilke mekanismer det er, der gør, at folk rent faktisk kommer ind på arbejdsmarkedet, og et af de positive elementer kan jeg jo sagtens røbe over for spørgeren. Det er f.eks. den gamle 300-timers-regel, som siden hen er blevet til en 450-timers-regel, men det er bestemt også kontanthjælpsloftet, som betyder, at man meget hurtigt kan komme til at tjene flere penge netop ved at tage del i arbejdsmarkedet frem for at stå uden for. Det er hele essensen i de her ting, og derfor er jeg meget glad for, at vi ikke bare har 450-timers-reglen, men at vi også fik indført kontanthjælpsloftet, som jeg mener er en helt afgørende forudsætning for, at vi får flere ind på arbejdsmarkedet.