Du er her: EU-Oplysningen
› Dokumenter
› Folketingets dokumenter
› § 20-spørgsmål
› § 20 spørgsmål og svar - Find et svar efter folketingssamling
› § 20-spørgsmål (folketingssamling 2009-10)
› Om tungmetaller
Om tungmetaller
Per Clausen (EL)
Vil ministeren tage initiativ til, at der gennemføres en oplysningskampagne om de fisk, der importeres og sælges i Danmark, som har et indhold af tungmetaller, der klart overstiger den mængde, der er i fisk fanget af danske fiskere?”
Fødevareministeren (Lykke Friis)
Fælles for importeret fisk
og fisk fanget af danske fiskere er, at de skal overholde de samme
EU-grænseværdier for tungmetaller.
Fødevarestyrelsen har
gennem længere tid haft information om fisk og tungmetaller bl.a. på
hjemmesiden. Jeg mener ikke, at der på nuværende tidspunkt er behov for
yderligere oplysningskampagner om fisk og tungmetaller, da den nødvendige
information allerede findes på fødevarestyrelsens hjemmeside samt i folderen
”Råd om mad og motion - Når du er gravid”.
/. Information om kviksølv i fisk fra Fødevarestyrelsens
hjemmeside er vedlagt (se bilag 1).