Om reducering af CO2

Ole Hækkerup (S):
Hvad er sammenhængen i, at regeringen i EU vil arbejde for at reducere CO2-udslippet med 30 pct., men i Danmark arbejder for, at udslippet nedsættes med 20 pct., og hvilke EU-lande mener den danske regering som konsekvens heraf skal reducere med mere end 30 pct.?

Klima- og energiministeren (Lykke Friis):
Også tak for det spørgsmål. Der skal ikke være tvivl om, at regeringen mener, at EU skal påtage sig et reduktionsmål på 30 pct. som led i indgåelsen af en samlet set tilfredsstillende klimaaftale.
Det er Danmarks klare interesse, at de overordnede rammer og mål for vores klimapolitik fastlægges i EU. Hvis EU forøger reduktionsmålet til 30 pct., vil det efterfølgende skulle besluttes, hvor stor en del af den ekstra reduktion der skal realiseres i henholdsvis ETS ved reduktion i mængden af kvoter og ikke-ETS ved fastsættelsen af forøgede reduktionsmål til medlemslandene.
Danmark er naturligvis parat til at påtage sig sin rimelige andel af denne ekstra reduktion. Samtidig er det regeringens langsigtede mål, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler som olie, kul og naturgas. Til efteråret vil Klimakommissionen komme med sit bud på, hvornår og hvordan dette kan ske, og inden næste folketingsvalg vil regeringen komme med sit oplæg til, hvordan denne vision kan føres ud i livet.

Ole Hækkerup (S):
Det kan sammenfattes til: Regeringen mener, at Danmark skal gøre, hvad vi er tvunget til, altså de 20 pct., og så kan det være, at vi siden hen bliver tvunget til noget mere på grundlag af aftaler, som bl.a. EU indgår.
Er det ambitiøst?

Klima- og energiministeren (Lykke Friis):
Nu er der jo ikke nødvendigvis nogen forskel på Danmark og EU. Danmark er jo aktivt medlem af EU, så jeg køber ikke rigtig præmissen med, at man kan blive tvunget til noget af EU. Det er jo i høj grad også, hvad Danmark gør, og Danmark er med til at præge forhandlingerne.
Der minder jeg bare om, at det jo ikke er sådan, at Danmark har siddet på bageste række – for nu at bruge det billede – i EU's Ministerråd og sagt: Vi ønsker ikke at gøre noget, vi ønsker, at man nu simpelt hen bare skal blive der, hvor man er. Næh, Danmark har jo netop været en af de aktører, der har presset på for, at man så i EU-sammenhæng kan sige: Vi opretholder tilbuddet om at gå til 30 pct.
Så jeg køber altså ikke præmissen om, at Danmark skal blive tvunget til noget som helst.

Ole Hækkerup (S):
Så når EU's nye klimakommissær karakteriserer den danske klimapolitik som uambitiøs, tager hun fuldstændig fejl.

Klima- og energiministeren (Lykke Friis):
Nu har jeg jo, som jeg var inde på i de forrige spørgsmål, lige tilbragt en forlænget weekend i New Delhi og i Beijing – det kan man åbenbart også som klima- og energiminister – så jeg har ikke set, hvad klimakommissæren må have sagt om den danske klimapolitik, som hun jo øvrigt selv i sit tidligere virke har stået i spidsen for. Så det kan jeg ikke svare på specifikt.
Jeg kan kun konstatere, at Danmark i den her forhandling om de 20-30 pct. har været et af de lande, der har presset på, for at EU skulle melde så ambitiøst ud som overhovedet muligt. Jeg kan også sige, at Danmark naturligvis også er en meget aktiv spiller, når vi ser på EU's overordnede energipolitik, altså med hensyn til at give EU's energipolitik et serviceeftersyn.
Så på den måde, ja, er Danmark en af dem, der er meget aktive i EU-sammenhæng i spørgsmålet om klima, men i høj grad også i spørgsmålet om energi.

Ole Hækkerup (S):
Jamen så er jeg glad for at kunne bidrage til, at ministeren bliver oplyst. Det er nemlig lykkedes Connie Hedegaard at kommentere ind til flere forhold om dansk energi- og klimapolitik.
Det første er modstykket mellem klimahensyn og arbejdspladser, som ministeren snakkede om i et tidligere spørgsmål. Der har Connie Hedegaard kommenteret den holdning, Venstre har fremlagt, med følgende: Det passer ikke, at der er den modstilling. Tværtimod synes hun, at vi er ved at tabe det grønne kapløb til en række andre lande. Det er det ene.
Det andet er, om vi som svar på spørgsmålet om, om vi skal gå længere end andre lande på klimaområdet, skal melde ud med mere ambitiøse målsætninger, hvor Venstre har fastlagt politikken om, at vi går ind for en reduktion på 20 pct. i 2020. Det er det, den nye klimakommissær i EU direkte har karakteriseret som uambitiøst.
Det stiller selvfølgelig partierne her i Folketinget lidt anderledes, når jeg nu skal line op sammen med De Konservative i en kamp mod det værdifællesskab, der er mellem Venstre og Dansk Folkeparti. Det ærgrer mig bare såre, at dette værdifællesskab også har bredt sig til klimapolitikken.

Klima- og energiministeren (Lykke Friis):
Jeg er naturligvis ked af, hvad der ærgrer hr. Ole Hækkerup. Altså, jeg gentager: Regeringens politik på det her punkt ligger fast.
Dernæst vil jeg sige, at jeg da synes, det er glædeligt, at den danske klimakommissær, nej – det må man ikke sige, det hedder ikke den danske klimakommissær – EU's klimakommissær nu vil lægge sig i selen for, at EU kan melde så ambitiøst ud som overhovedet muligt, for det er jo præcis også den danske regerings politik. Så det synes jeg da er gode nyheder, som hr. Ole Hækkerup nu kan overbringe mig her efter hjemkomsten fra Kina og Indien.
Så må jeg altså også anholde, at jeg skulle have sagt, at der var en modsætning mellem arbejdspladshensynet og muligheden for at vinde længere frem i det grønne kapløb. Det, jeg sagde, var jo bare, at når vi skal føre vores klima- og energipolitik, er det altså vigtigt, at vi tager højde for tre overordnede hensyn. Det er beskæftigelsen som sådan, da der kan være sektorer, der kan komme i klemme, hvis man går op fra den ene dag til den anden; det er der nok heller ikke nogen, der vil gøre anyway. Dernæst er der hele spørgsmålet om, at vi nu virkelig ser, at der er yderligere arbejdspladser at hente i det grønne kapløb. Og endelig er der hele pointen omkring de fossile brændsler, altså at det naturligvis på sigt, hvis ikke vi får ændret vores energipolitik, vil føre til, at vi sender penge ud af landet til f.eks. Mellemøsten, som vi i højere grad kunne have investeret i kloge hoveder i Danmark.
Så derfor skal man se det her som et samlet hele, og det er præcis det, som Danmark gør.