Hjælpemenu

Hovedmenu

Om en EU-særstatus for salmonella i fjerkræ

Besvaret § 20-spørgsmål

Per Clausen (EL)

Vil ministeren på baggrund af, at det ser ud til tage lang tid, før Danmark får anerkendt en EU-særstatus for salmonella i fjerkræ, tage initiativ til at få indført en mærkningsordning, så alt fjerkræ, der sælges i Danmark, er mærket med oprindelsesland?

Fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)

Mærkningsområdet er totalharmoniseret i EU. Det vil derfor kræve en fællesskabsbeslutning at indføre et krav om mærkning med oprindelsesland. Det har der blandt medlemslandene hidtil ikke været støtte til, idet et sådant krav vil stride imod princippet om varernes frie bevægelighed i EU. Kun fjerkrækød fra tredjelande skal ifølge handelsnormerne mærkes med oprindelseslandets navn.

Oprindelse fra EU-lande kan imidlertid frivilligt angives, såfremt oplysningen er dokumenterbar og ikke vildleder forbrugeren.