Hjælpemenu

Hovedmenu

Om Flygtningekonventionen

Besvaret § 20-spørgsmål

Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Hvad er ministerens kommentar til, at lektor i udlændingeret, Kim U. Kjær, i Informations artikel d.15. juni 09 ”Flygtningenævnet: Kritikken beror på en misforståelse” fastslår, at den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser ikke kan bruges som rettesnor for flygtningebegrebet i Flygtningekonventionen?

Integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech)

Jeg har som integrationsminister ikke kompetence i asylsager. Jeg har således ikke mulighed for at udtale mig om asylsager eller de asylretlige vurderinger.

Flygtningenævnet har på baggrund af spørgsmålet oplyst følgende:

”Efter udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsstatus), gives der efter ansøgning opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951.

Efter udlændingelovens § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus), gives der efter ansøgning opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Af bemærkningerne til § 7, stk. 2, fremgår, at det forudsættes, at udlændingemyndighederne ved anvendelsen af bestemmelsen efterlever Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis på området.

Der er dermed tale om forskellige asylretlige begreber.

Det kan til orientering oplyses, at Flygtningenævnet i 2008 gav asyl til 101 irakiske statsborgere svarende til en omgørelsesprocent på 59 %. I 45 % af sagerne blev der meddelt konventionsstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 1.”