Om Second Opinionudvalget

Liselott Blixt (DF)

Mener ministeren, at man bør udvide sammensætningen af Second Opinionudvalget med læger med andre sundhedsfaglige kompetencer, samt med 1 jurist der har kendskab til EU-lovgivning inden for sundhedssektoren?

Begrundelse:

Second Opinionudvalget består af 2 læger med godt kendskab til kræftbehandlingen i Danmark. Spørgeren kunne tænke sig, at det i nogle situationer kunne være gavnligt at udvide udvalget med 1 person fra et andet sundhedsfagligt område, for eksempel hjerteområdet, endvidere med 1 jurist med grundigt kendskab til EU-lovgivning inden for sundhedssystemet.

Ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen)

Regeringen etablerede ordningen vedrørende eksperimentel behandling i 2003. Som en del af ordningen tilbydes læger mulighed for faglig rådgivning om behandlingen af konkrete patienter, der har en livstruende kræftsygdom eller anden lignende livstruende sygdom, der ikke umiddelbart kan tilbydes behandling for.

På den baggrund nedsatte Sundhedsstyrelsen i januar 2003 et uafhængigt rådgivende permanent panel – det panel, der ofte omtales som second opinion panelet – til rådgivning om kræftbehandling. Panelet består af 3 medlemmer, der alle er velanskrevne eksperter inden for kræftbehandling. I 2008 rådgav panelet om behandlingen af 1167 kræftpatienter.

For så vidt angår rådgivning om behandling af andre livstruende sygdomme end kræft udpeger Sundhedsstyrelsens ad hoc eksperter inden for det relevante lægefaglige felt, idet der ikke er tilstrækkelig efterspørgsel efter rådgivning inden for andre felter end kræftbehandling til at nedsætte yderligere paneler på mere permanent basis.

Panelet og ad hoc-eksperterne har til formål at rådgive læger om behandlingen af patienter, om mulige supplerende undersøgelser og behandlingstilbud, herunder højt specialiseret, forskningsmæssig eller eksperimentel behandling i både Danmark og udlandet. Rådgivningen sker altid i forhold til den konkrete patient, og det vurderes således i hvert enkelt tilfælde, om den forventede effekt af behandlingen opvejer eventuel risiko og bivirkninger ved behandlingen. Rådgivningen er på den baggrund ikke rettet til den konkrete patient, men er møntet på, at patientens behandlende læge får faglig sparring.

Den eksisterende ordning giver således allerede mulighed for rådgivning om behandling af både kræftpatienter og patienter med andre livstruende sygdomme. Derimod er det ikke panelets opgave at rådgive om patientrettigheder, herunder rettigheder efter EU-lovgivningen. Der er således ikke noget grundlag for at knytte juridisk kompetence til panelet.

Afslutningsvis vil jeg henlede opmærksomheden på, at patienterne har mulighed for at få råd og vejledning hos patientvejlederne om patientrettigheder som f.eks. udvidet frit sygehusvalg og ret til henvisning til behandling i udlandet. En sådan rådgivning kan naturligvis ydes i forbindelse med, at den behandlende læge / sygehusafdeling i samråd med patienten træffer beslutning om tilrettelæggelse af behandlingen – herunder også om, hvorvidt panelets eller ad hoc eksperternes anbefaling skal følges.