Hjælpemenu

Hovedmenu

Om landdistriktsmidlerne

Besvaret § 20-spørgsmål

Per Clausen (EL)

Er forklaringen på, at regeringen ikke længere vil hjemtage alle landdistriktsmidlerne, at reglerne for disse midlers anvendelse betyder, at der ikke kan findes en anvendelse af disse midler, som vil føre til bedre forhold for natur, miljø og udviklingen på landdistrikterne?

Fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)

EU’s landdistriktsmidler til Danmark er fastlagt for årene 2007-13, dvs. en samlet periode på 7 år. Det gældende landdistriktsprogram har nu været igangsat i 2 år, og der forhandles i øjeblikket om videreførelsen af programmet i 2009. Den resterende del af landdistriktsindsatsen for 2010-13 vil blive fastlagt i løbet af 2009 som en del af Grøn Vækst.

En række forhold på miljøområdet skal afklares i forbindelse med initiativet for Grøn vækst, herunder hvilke initiativer, det er muligt at finansiere under landdistriktsprogrammet.

Regeringen vil afsætte de nødvendige midler til programmet for at sikre en ambitiøs indsats i forhold til natur og miljø, et vækstorienteret landbrug, og attraktive levevilkår i landdistrikterne, og det vil i den sammenhæng fremgå, hvor mange af de afsatte EU-midler, der er behov for.