Om artiklen "Den gode euro"

Morten Messerschmidt (DF)

Er det efter ministerens opfattelse korrekt, når Venstres EU-ordfører i Politiken 12. februar - under titlen »den gode euro« påstår, at euroen har skabt arbejdspladser i Sydeuropa og vil ministeren i bekræftende fald dokumentere sin opfattelse?

Begrundelse:

Der synes i almene økonomiske kredse at være enighed om, eurozonen er knækket midt over. I nord går det godt, mens man i syd har store økonomiske problemer. Portugal, Italien, Grækenland og Spanien har alle lav vækst og ganske store underskud på betalingsbalancen - og rekordstor inflation inden for eurozonen. Således har chefanalytiker Anders Matsen fra Nordea påpeget, at det ser værst ud i Grækenland, hvor underskuddet nærmer sig 15 pct. af bruttonationalproduktet, hvilket er langt værre end i Danmark op gennem 80'erne, hvor vi ifølge visse politikere ellers var på vej mod afgrunden på første klasse. I både Grækenland, Portugal og Spanien gik det godt i 1990'erne. Alle tre lande oplevede en stor økønomisk vækst - men pludselig knækkede filmen først for Portugal, der i 1995 havde fine tal på betalingsbalancen over for udlandet - i dag er der et underskud på hele 12 pct. I Italien har der aldrig været et lignende boom, italienerne kan blot tilskrives den tvivlsomme ære, at de år efter år har en af eurozonens dårligste økonomier. På den baggrund bedes ministeren redegøre for, hvad det er for en form for jobskabelse, ministerens partis ordfører mener, at euroen har skabt i disse lande.

Finansministeren (Lars Løkke Rasmussen)

(Læs svaret som pdf her for at se illustrationerne)

Det er korrekt, at perioden siden euroens indførelse har været karakteriseret ved stigende beskæftigelse i eurolandene, derunder de sydeuropæiske lande. Siden indførelsen af euroen i 1999 er op mod 16 mio. flere borgere kommet i beskæftigelse i euroområdet, hvilket har bidraget til øget velstand i befolkningen.

For hovedparten af eurolandene, herunder de sydeuropæiske lande, har den årlige vækst i beskæftigelsen været højere siden 1999, end i årene før euroens indførelse, samt højere end i flere af ikke-eurolandene, jf. figur 1a.

Ligeledes er andelen af beskæftigede i den arbejdsdygtige alder steget i alle eurolandene siden 1998, om end for de sydeuropæiske eurolande fra et relativt lavt udgangspunkt, jf. figur 1b.

Udviklingen i beskæftigelsen er ikke i snæver forstand knyttet til euroen, men afhænger af den førte økonomiske politik i de enkelte lande. De overordnede rammer for euroen samt den økonomiske politik i EU og euroområdet, herunder i forhold til sikring af sunde offentlige finanser og gennemførelse af strukturreformer, bidrager imidlertid til at gennemføre en økonomisk politik, der øger beskæftigelsen.

I perioden lige op til og efter euroens indførelse oplevede ikke mindst de sydeuropæiske lande i kraft af den fælles valuta et kraftigt fald i rentespændet over for Tyskland. Det har haft en kraftigt positiv konjunkturmæssig effekt på beskæftigelsen i perioden.

Derudover har indførelsen af den fælles valuta generelt reduceret transaktionsomkostningerne for handel mellem de enkelte eurolande, hvilket ligeledes har bidraget til at fremme vækst og beskæftigelse i euroområdet.