Hjælpemenu

Hovedmenu

Om retstilstanden i Danmark og Tyskland

Besvaret § 20-spørgsmål

Jens Christian Lund (S)

Vil ministeren forklare, hvorfor det for en hviderussisk læge synes at være endog meget let at få opholdstilladelse i Tyskland, medens det har været helt umuligt at få en opholdstilladelse i Danmark, på trods af at Natallia Stausholm Jepsen er dansk gift og samtidig er moder til et dansk barn?

Begrundelse:

Spørgeren finder det helt afgørende for retstilstanden i Danmark og i EU, at ministeren kan forklare forskellen i de to landes regelsæt.

Integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech)

Som anført i besvarelse af spørgsmål nr. S 1337 er ikke muligt at kommentere den konkrete sag, der er henvist til, inden for de rammer, der gælder for spørgsmål stillet i henhold til Folketingets Forretningsorden § 20, idet en sådan besvarelse ville indeholde fortrolige oplysninger af personfølsom karakter.