Hjælpemenu

Hovedmenu

Om fjerplukning af levende gæs

Besvaret § 20-spørgsmål

Kristen Touborg (SF)

Vil ministeren rejse sagen om fjerplukning af levende gæs over for sine ministerkolleger i EU, og vil ministeren stille forslag i EU om at få det stoppet?

Begrundelse:

Flere medier, både tv og BT, har beskæftiget sig med det systematiske dyreplageri, der finder sted, når polske og ungarske gåsefarmere plukker levende gæs op til fem gange på et liv. Derfor mener spørgeren, at ministeren må sætte hårdt ind for at få denne form for dyremishandling stoppet.

Justitsministeren (Brian Mikkelsen)

Spørgsmålet kan efter min opfattelse kun besvares fyldestgørende, hvis der til brug for besvarelsen indhentes en udtalelse fra Udenrigsministeriet om forholdene ved opdræt af gæs i Polen og Ungarn, idet der i begrundelsen for spørgsmålet er henvist til disse forhold.

Spørgsmålet kan derfor ikke besvares inden for de rammer, der gælder for S-spørgsmål, jf. herved Folketingets Forretningsorden § 20, stk. 1 og 2, som senest affattet ved Folketingsbeslutning nr. B 167 af 1. juni 2007.