Om plantebeskyttelsesmidler
Per Clausen (EL)
Mener ministeren, at det er forsvarligt, at Thiabendazol optages på bilag I til direktiv 98/8/EC om biocidmidler, når dette stof er forbudt som plantebeskyttelsesmiddel?
Miljøminsteren (Troels Lund Poulsen)
Thiabendazol blev forbudt som plantebeskyttelsesmiddel i Danmark i 1994 på baggrund af en vurdering, der konkluderede, at thiabendazol har en lav nedbrydelighed i jord og er meget giftigt over for organismer, der lever i vand, samt at der er fare for, at thiabendazol kan have en alvorlig negativ effekt på regnormebestanden.
Thiabendazol blev forbudt som plantebeskyttelsesmiddel i Danmark i 1994 på baggrund af en vurdering, der konkluderede, at thiabendazol har en lav nedbrydelighed i jord og er meget giftigt over for organismer, der lever i vand, samt at der er fare for, at thiabendazol kan have en alvorlig negativ effekt på regnormebestanden.Stoffet blev optaget som aktivstof på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler i 2001. Dette optagelsesdirektiv indeholder bl.a. bestemmelser til beskyttelse af organismer der lever i vand og i sediment. Der er ikke siden da godkendt plantebeskyttelsesmidler med thiabendazol i Danmark.
Den stående komité for biocider stemte den 22. februar enstemmigt for thiabendazols optagelse på bilag I til direktiv 98/EF om biocider. Den risikovurdering, der ligger til grund for optagelsesdirektivet har vist, at thiabendazol udgør en risiko for miljøet ved udendørs anvendelser. Følgelig indeholder direktivet om thiabendazols optagelse en begrænsning til at stoffet kun på benyttes til industriel forbehandling af træ ved vacuum-imprægnering og dypning samt indendørs anvendelse til påmaling, sprøjtning af træ.
På denne baggrund finder jeg det forsvarligt, at thiabendazol optages på bilag I til direktiv 98/8/EF om biocider.