Hjælpemenu

Hovedmenu

Om udlændingepolitik

Besvaret § 20-spørgsmål

Morten Messerschmidt (DF)

Mener ministeren, at EF-domstolens nye dom af 6. maj. 2008 i sag C-133/06, giver anled-
ning til bekymring for dansk udlændingepolitik?

Integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech)

EF-domstolens dom af 6. maj 2008 i sag C-133/06 annullerer artikel 29, stk. 1, og stk. 2, og
artikel 36, stk. 3, i Rådets direktiv 2005/85/EF af 1. december 2005 om minimumsstandarder
for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne vedrørende
udarbejdelse af fælles lister over henholdsvis sikre oprindelseslande og europæiske sikre
tredjelande.

Eftersom Danmark ikke er bundet af den nu delvist annullerede retsakt, der er omfattet af det
danske forbehold for retlige og indre anliggender, har dommen ingen konsekvenser for
Danmark.

Det bemærkes, at Rådet ikke har anvendt de annullerede bestemmelser med henblik på at
vedtage fælles lister over sikre oprindelseslande og europæiske sikre tredjelande.