Om den polske arbejdskraft i Thy og Buderupholm

Bjarne Laustsen (S)

Vil ministeren redegøre for, hvorfor den polske arbejdskraft, der er ansat til arbejde i Thy og Buderupholm Statsskovdistrikter m.fl., angiveligt er omfattet af udstationeringsaftalen og ikke af Østaftalen?

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Jeg kan ikke kommentere den konkrete sag.

Generelt kan det dog oplyses, at polske statsborgere er omfattet af den såkaldte overgangsordning for 8 af de lande, der blev medlem af EU den 1. maj 2004, og polske statsborgere er derfor som udgangspunkt omfattet af udlændingelovens krav om opholdstilladelse og arbejdstilladelse i Danmark. 

Dog følger det af EU-retten, at en i EU etableret tjenesteyder har ret til at udstationere sine ansatte, når tjenesteyderen skal levere en tjenesteydelse i et andet EU-land. Sådanne ansatte er derfor fritaget for opholdstilladelse og arbejdstilladelse.

Vurderingen af, om en udlænding er fritaget fra kravet om opholdstilladelse og arbejdstilladelse efter reglerne om udstationering, vil bl.a. afhænge af, om der er tale om udstationering af medarbejdere i forbindelse med levering af en tjenesteydelse, eller om der reelt er tale om arbejdskraftudleje.

Ved denne vurdering skal det navnlig tages i betragtning, hvem der forestår den daglige instruktion af de pågældende arbejdere i forbindelse med deres arbejde i Danmark samt, hvorledes og af hvem de pågældende aflønnes. Fritagelse fra kravet om opholdstilladelse og arbejdstilladelse forudsætter, at arbejderne er under instruktion og aflønning fra den udenlandske virksomheds side.

Ved vurderingen indgår også med væsentlig vægt forholdene vedrørende den udenlandske virksomheds og den danske virksomheds drift og aktiviteter i almindelighed, herunder om arbejderne reelt indgår i den udenlandske virksomheds sædvanlige drift eller den herværende virksomheds sædvanlige drift. Det indgår herunder i vurderingen, om det er sædvanligt i forbindelse med den pågældende type af kontrakt, at arbejdet udføres af udsendte medarbejdere ansat i den udenlandske virksomhed, eller om det er sædvanligt, at den herværende virksomhed selv stiller med den fornødne arbejdskraft.

Endelig indgår det i vurderingen, hvem der forestår levering af eventuelle materialer og det fornødne værktøj. Hvis det således er sædvanligt, at virksomheder i andre EU-lande – uden for overgangsordningens regler – køber varer og tjenesteydelser i Danmark og i den forbindelse selv leverer arbejdskraft til afhentning af varerne eller tjenesteydelserne, vil det ikke være i overensstemmelse med EU-retten at stille hindringer i vejen for, at en eksempelvis polsk virksomhed kan indgå kontrakter på de samme vilkår.