Om CMR-stoffer

Karen Hækkerup (S)

Vil ministeren oplyse, hvad baggrunden er for, at lægemidler er undtaget det forbud, der i 2002 blev vedtaget mod at anvende de såkaldte CMR-stoffer (DEHP og DBP), der af EU er klassificeret som bl.a. hormonforstyrrende, fosterskadende og skadende for forplantningsevnen, i kemiske forbrugerprodukter (som f.eks. rengøringsmidler, lak og maling) til private, hvis indholdet af disse stoffer overstiger 0,5 pct.?

Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)

Jeg har videresendt spørgsmålet til Miljøministeriet, der varetager arbejdet i forbindelse med klassificeringen af kemiske stoffer og anvendelsen af kemiske stoffer i kemiske forbrugerprodukter. Miljøstyrelsen har derpå oplyst følgende til mig:

”Miljøministeriets regler om klassificering og mærkning omfatter alle kemiske stoffer og produkter med mindre de specifikt er undtaget, f.eks. fordi der er anden særregulering på området. Lægemidler til human brug og veterinærmedicinske lægemidler er specifikt undtaget og hører under Lægemiddelstyrelsens regler.”

Hertil har Lægemiddelstyrelsen oplyst, at der ved godkendelse af lægemidler altid skal foretages en generel vurdering af risici og fordele ved anvendelsen. Dette er også baggrunden for, at bestemmelser af generel karakter som oftest undtager lægemidler som målområde. Stoffer, der indgår i lægemidler (ud over selve lægemiddelstoffet), er valgt ud fra overvejelser over, hvordan lægemidlet mest hensigtsmæssigt kan sammensættes for, at man kan opnå den ønskede behandlingsmæssige effekt. Det vil sige, hvordan den færdige formulering af lægemidlet mest hensigtsmæssigt kan medvirke til, at det aktive stof indtages og optages i kroppen.

Eventuelle uheldige effekter skal opvejes mod den gavnlige virkning, man kan få af lægemidlet, eller af konsekvensen af ingen behandling. Hertil kommer, at lægemidler ofte indtages i meget små mængder og i forholdsvis korte tidsperioder i forhold til for eksempel indtagelse af fødevarer eller anvendelse af kosmetik etc.

Når der kommer nye oplysninger fra miljø- eller fødevareområdet, vil oplysningerne blive vurderet med henblik på anvendelsen på lægemiddelområdet, og man vil – om nødvendigt – tilstræbe en udskiftning af de pågældende stoffer med andre, som er uden den skadelige virkning, men som har de nødvendige egenskaber til at opnå den ønskede virkning af lægemidlet.