Om CO2 udledningen i Europa

Per Clausen (EL)
Hvilke overvejelser om mål for nedbringelse af CO2-udledningen i Europa og i særdeleshed i Danmark har regeringen gjort sig i forbindelse med udspillet til målsætninger for andelen af energiforsyning, der skal udgøres af vedvarende energi i EU i år 2025?

Skriftlig begrundelse
Der henvises til begrundelse for spørgsmål nr. S 706.

Per Clausen (EL)
Jeg er meget glad for, at statsministeren sagde klart, at vi kan forberede os på en debat om indholdet af regeringens udspil i starten af det nye år. Det ser jeg meget frem til.
Jeg har et par gange forsøgt at få statsministeren til at sige noget om målsætninger og midler i regeringens energipolitik. Det har han altid afvist, men en enkelt ting, som man vel godt kan inddrage, er klimapolitikken, og jeg vil gerne spørge transportministeren, om det indgår i regeringens overvejelser om fremtidens energipolitik, at CO2-udslippet skal nedsættes - det regner jeg med - og også hvor meget man vil satse på at nedsætte det med.
Folketinget har jo haft nogle drøftelser med Teknologirådet, og her kom det frem, at en nedsættelse på 50-60 pct. frem til 2025 i hvert fald er teknisk og økonomisk mulig. Men spørgsmålet er selvfølgelig, om den politiske vilje er til stede, og det vil jeg godt høre transportministerens svar på.

Transport- og energiministeren (Flemming Hansen)
Regeringen er bevidst om, at de energipolitiske tiltag i EU skal bidrage til at reducere udledningen af CO2 og andre miljøskadelige stoffer; det er ingen hemmelighed.
EU skal via en ansvarlig energipolitik medvirke til en bekæmpelse af de globale klimaforandringer, bl.a. ved at fremme energieffektiviseringer og vedvarende energi. Det fremgår meget klart af det danske indspil til EU's energidebat, som jeg refererede til under det forrige spørgsmål.
EU's klimaforpligtelser skal opfyldes gennem initiativer på flere forskellige områder, bl.a. gennem CO2-kvotedirektivet. Det er en sag, som hører under miljøministrene, og den er derfor ikke en direkte del af processen vedrørende en ny energipolitik i EU. Men som sagt skal energipolitikken i EU naturligvis yde et vigtigt bidrag til opfyldelse af EU's klimaforpligtelser.

Per Clausen (EL)
Det er jeg selvfølgelig glad for at høre, men så vil jeg spørge ministeren, om en ansvarlig klimapolitik ikke betyder, at man skal reducere CO2-udledningen så meget, som det overhovedet er muligt med hensyntagen til teknik og økonomi.
Når et stort ekspertpanel i Danmark med tilslutning fra de politiske partier siger, at det er realistisk muligt at reducere med 60 pct. frem til år 2025, burde det så ikke være målsætningen? Og er ministeren ikke enig med mig i, at hvis man skal føre en ansvarlig klimapolitik, forudsætter det bl.a., at man fastsætter præcise målsætninger og præcise virkemidler i sin energipolitik, hvis man skal nå målet?

Transport- og energiministeren (Flemming Hansen)
Som jeg nævnte før for hr. Per Clausen, henhører klimapolitikken og de klimapolitiske målsætninger under miljøministeren, og hendes ressort vil jeg ikke bevæge mig ind på. Men som det fremgår af det danske EU-energiudspil, skal energipolitikken i EU selvfølgelig bidrage til at opfylde de klimapolitiske målsætninger.

Per Clausen (EL)
Jeg går ud fra, at miljøministeren og energiministeren på et eller andet tidspunkt får koordineret deres bestræbelser på at opfylde vores klimamålsætning, men jeg vil gerne spørge ministeren: Er det ministerens opfattelse, at det er rigtigt, at hvis det skal sikres, at Danmark lever op til sine klimapolitiske målsætninger, er det faktisk en forudsætning, at vi har en langsigtet energiplan, der indeholder både bindende målsætninger og et klart bud på, hvilke virkemidler der skal anvendes? Og er det et sådant udspil til energiplan, vi kan forvente at få fra regeringen inden årets udgang?

Transport- og energiministeren (Flemming Hansen)
Jeg kan forsikre hr. Per Clausen om, at der foregår en meget tæt koordinering mellem miljøministerens og mit arbejde, men jeg har ikke til hensigt at tage ting ud af det samlede oplæg, jeg kommer med i løbet af december, og delbehandle dem under spørgsmål til ministrene. Det er efter min mening ikke det rette forum at gøre det i.

Anne Grete Holmsgaard (SF)
Så kan ministeren måske oplyse, om der vil indgå et klart CO2-reduktionsmål i den energiplan, som ministeren præsenterer inden årets udgang?

Transport- og energiministeren (Flemming Hansen)
Det var det samme spørgsmål, som hr. Per Clausen stillede, og så får fru Anne Grete Holmsgaard også det samme svar: at jeg ikke er indstillet på at lave delforhandlinger omkring vores energipolitik under spørgetiden i Folketinget. Det er ikke det rette forum at gøre det i.

Anne Grete Holmsgaard (SF)
Nu prøvede jeg faktisk ikke at lokke et tal ud af ministeren, men bare en meddelelse om, hvorvidt der vil indgå et klart forpligtende CO2-reduktionsmål i den energistrategi, der vil blive fremlagt inden årets udgang.

Transport- og energiministeren (Flemming Hansen)
Det vil tydeligt fremgå af det udspil, der kommer, om der vil eller ej.

Per Clausen (EL)
Jeg kan måske godt forstå, at transportministeren ikke ret gerne vil svare ret præcist på de her spørgsmål, formentlig fordi regeringen endnu ikke er enig. Men kan transportministeren ikke godt forstå, at når transportministeren står her i Folketinget og siger, at der foregår gode drøftelser mellem partierne, og der så går over et halvt år, og regeringen endnu ikke er færdig med sit udspil, så er det svært at bevare optimismen, for man kan jo få det indtryk, at selv de beskedne ambitioner, som transportministeren har, faktisk er svære at komme igennem med i regeringen.
Når vi står her i dag, er det jo, fordi det har taget meget, meget lang tid for regeringen at blive færdig, og jeg synes faktisk, at transportministeren på den baggrund burde være i stand til at løfte sløret bare en lille smule for, hvilke overvejelser man gør sig i regeringen.

Transport- og energiministeren (Flemming Hansen)
Jeg må sige, at hr. Per Clausen ikke behøver være bekymret på mine vegne. Det er der ingen grund til. Jeg skal nok komme med det udspil, jeg har lovet. Og når vi igen vender tilbage til det, som vi startede spørgsmålet med for et kvarter siden, nemlig hvorfor der er et tidsforløb, så tror jeg, hr. Per Clausen i virkeligheden godt forstår det.
Hvis vi prøver at se på, hvad der er sket i den sidste tid, prøver at se på, hvad der sker i USA, prøver at se på, hvad der skete i Danmark med statsministerens fremragende åbningstale om energipolitikken, prøver at se på, hvad der sker i EU, prøver at se på, hvad der sker over hele verden, så er det ikke så mærkeligt, at man ikke bare slynger nogle ting ud. Og når vi taler om perioden frem til 2025, er det for mig meget, meget vigtigere, at vi får et solidt udgangspunkt for diskussionen, end at vi får noget, vi skal rette næste år, fordi der for resten er sket så meget rundtomkring i verden.
Vi ved, hvad der er sket nu, og det er det rigtige tidspunkt at komme med udspillet på. Jeg glæder mig til at komme med det.