Om nonsolicitationsaftaler

 Thomas Adelskov (S)
”Kan ministeren bekræfte, at de såkaldte non-solicitationsaftaler, jf. Kommissionens svar til Ole Christensen (MEP-S), er ulovlige i henhold til EU´s konkurrenceregler, og et fænomen som den danske konkurrencestyrelse er forpligtet til at gribe ind over for, idet der med disse klausuler er tale om kartelaftaler/ko­ordineret praksis, hvorefter firmaer opdeler markedet for arbejdskraft mellem sig?«”

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)
EF-traktatens artikel 81, stk. 1, forbyder alle former for aftaler eller samordnet praksis, der kan påvirke handelen mellem medlemsstaterne, og som har til formål eller følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for fællesmarkedet. 

Kommissionen har tilkendegivet, at en aftale mellem virksomheder om ikke at ansætte hinandens medarbejdere vil kunne udgøre en aftale om opdeling af markedet, hvad angår udbudet af arbejdskraft. Sådanne aftaler kan derfor være i strid med EF-traktatens artikel 81, stk. 1, om forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler.

 Konkurrencelovens § 6, stk. 1, forbyder - på tilsvarende måde som EF-traktatens artikel 81 - alle former for aftaler eller samordnet praksis, der direkte eller indirekte har til formål eller følge at begrænse konkurrencen mærkbart. Ved anvendelsen af konkurrenceloven er det imidlertid ikke en betingelse, at samhandlen mellem medlemsstater påvirkes mærkbart.

 Konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler mv. finder ikke anvendelse på løn- og arbejdsforhold, dvs. aftaler mellem arbejdsgiver og lønmodtager om f.eks. løn. Det beror på en konkret vurdering, om et forhold, som vedrører løn- og arbejdsforhold, er undtaget fra konkurrencelovens anvendelsesområde. Aftaler mellem to virksomheder om ikke at ansætte hinandens medarbejdere kan imidlertid ikke uden videre karakteriseres som aftaler om løn- og arbejdsforhold og kan derfor som udgangspunkt være omfattet af konkurrenceloven.

 Om en aftale mellem to virksomheder om ikke at ansætte hinandens medarbejdere er omfattet af forbudet i EF-traktatens artikel 81 og konkurrencelovens § 6, stk. 1, beror på en konkret vurdering fra sag til sag.

 Ved den konkrete vurdering skal der bl.a. lægges vægt på, hvilket marked der er tale om, virksomhedernes stilling på markedet samt markedets struktur og udvikling. Det vil endvidere kunne have betydning, om de pågældende aftaler omfatter en væsentlig del af virksomhederne på et marked, om de gælder alle ansatte eller kun nogle få medarbejdere, om de vedrører alle virksomheder eller kun nogle få udpegede virksomheder, samt hvilke muligheder virksomhederne i øvrigt har for at erhverve kompetente medarbejdere.

 Konkurrencerådet har ansvaret for den overordnede administration af konkurrenceloven og regler udstedt i medfør heraf. Konkurrencerådet er ved administrationen af konkurrenceloven uafhængigt af økonomi- og erhvervsministeren. Konkurrencerådet er derfor uafhængigt i forbindelse med de afgørelser, som rådet træffer i medfør af konkurrenceloven.

 Konkurrencestyrelsen er sekretariat for Konkurrencerådet i sager efter konkurrenceloven og varetager på rådets vegne den daglige administration af loven. Det er derfor Konkurrencestyrelsen, der som led i den daglige administration af konkurrenceloven, foretager undersøgelserne af, om en aftale om ikke at ansætte hinandens medarbejdere er omfattet af forbudet i EF-traktatens artikel 81 og konkurrencelovens § 6, stk. 1.

 Konkurrencestyrelsen kan som sekretariat for Konkurrencerådet behandle en sag af egen drift, efter anmeldelse, på grundlag af en klage eller som følge af en henvisning fra Kommissionen eller andre medlemslandes konkurrencemyndigheder. Konkurrencestyrelsen afgør, om der er tilstrækkelig anledning til at undersøge eller træffe afgørelse i en sag, herunder om sagsbehandlingen midlertidigt eller endeligt skal indstilles, jf. konkurrencelovens § 14, stk. 1.