Dokumenter
Om EUs udvidelse
Peter Skaarup (DF)
Vil ministeren oplyse, om EUs udvidelse i henholdsvis 2004 og januar 2007 med de 12 østeuropæiske lande har medført en øget kriminalitet i Danmark, og i bekræftende fald oplyse, hvor stor en del af kriminaliteten der kan henføres til personer fra Østeuropa – fordelt på de enkelte lande og kriminalitetsarter såsom vold, voldtægt, narkohandel, prostitution, tyveri og røveri – siden landene er kommet med i EU, og endvidere oplyse, om ikke regeringen mener, at dette bør give anledning til øget grænsekontrol?
Begrundelse:
De sidste år – og ikke mindst i løbet af foråret og sommeren i år – er det af medierne fremgået, hvordan et stort antal lovovertrædelser begås af østeuropæere. Ikke alene er der tale om simpelt tyveri, dankortsvindel og tiggeri, som i sig selv kan være slemt nok, men ofte også om meget voldelige røverier, overfald og indbrud samt bedrageri og røveri for meget store beløb. Eksempelvis blev et ægtepar i Vedbæk i maj i år truet og bundet af østeuropæiske røvere, der slap afsted med værdier for flere hundredetusinde kroner, og ligeledes i maj blev en kvinde i Valby ved et indbrud i sit hjem brutalt slået ned af østeuropæiske røvere med flere brud til følge. I august 2006 lykkedes det endvidere en gruppe rumænere at hæve ca. 3 mio. kr. på 236 kopierede dankort. Der kan i øvrigt henvises til artikel i Berlingske Tidende den 19. januar 2007 »Kriminelle netværk fra Østeuropa en stigende trussel«. Spørgeren ønsker på den baggrund en statistik over omfanget af lovovertrædelser begået af østeuropæere siden 2004 fordelt på de enkelte lovovertræderes hjemlande.
Justitsministeren (Lene Espersen)
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:
”Rigspolitiet er ikke i besiddelse af statistiske data af den karakter, der er nævnt i spørgsmålet, eller data i øvrigt, som kan belyse, om udvidelsen af EU i 2004 og 2007 har haft indflydelse på kriminalitetsudviklingen i Danmark.
Det er imidlertid vurderingen, at udvidelsen af EU med en række central- og østeuropæiske lande indebærer en styrkelse af dansk politis muligheder for i samarbejde med politimyndighederne i de nye medlemslande at bekæmpe den grænseoverskridende og organiserede kriminalitet.
I den forbindelse kan særligt nævnes Schengen-samarbejdet, som har 2 overordnede formål.
Det ene formål er at etablere fri personbevægelighed over de indre grænser, mens det andet er at styrke indsatsen mod international kriminalitet og illegal indvandring. Denne indsats skal bl.a. udgøre en modvægt til den fri personbevægelighed, således at bortfaldet af personkontrollen ved de indre grænser ikke kan misbruges af personer, som f.eks. måtte være eftersøgt eller udvist i anledning af begået kriminalitet. Schengen-konventionen indeholder på den baggrund bl.a. bestemmelser om grænseoverskridende politisamarbejde og om oprettelse, drift og anvendelse af et fælles informationssystem (Schengen-informationssystemet).
I Schengen-informationssystemet indlægges der bl.a. oplysninger om eftersøgte personer og genstande.
Generelt er det Rigspolitiets opfattelse, at Schengen-samarbejdet har væsentlig betydning for bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet.
I den forbindelse skal det også nævnes, at politiet efter flerårsaftalen bl.a. skal have særlig fokus på indsatsen mod kriminelle bander, organiseret kriminalitet og prostitutionens bagmænd. I flerårsaftalen er der også afsat øgede ressourcer til en forstærket indsats i grænseområderne.
For så vidt angår spørgsmålet om grænsekontrol bemærkes det, at det følger af Schengen-grænsekodeksens artikel 20, at de indre grænser – det vil sige Schengen-landenes fælles grænser – kan passeres overalt, uden at der gennemføres personkontrol, uanset personernes nationalitet. Kodeksen er implementeret i dansk ret ved lov nr. 301 af 19. april 2006 om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.
Grænsekontrol ved de indre grænser kan kun iværksættes helt undtagelsesvist og for et begrænset tidsrum.
Efter Schengen-grænsekodeksens artikel 23, stk. 1, kan et Schengen-land således, hvis der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed – efter høring af de øvrige lande og Kommissionen – undtagelsesvis genindføre grænsekontrol ved de indre grænser i en begrænset periode.
Kræver hensynet til den offentlige orden eller den indre sikkerhed øjeblikkelig handling, kan der endvidere i medfør af Schengen-grænsekodeksens artikel 25 undtagelsesvis og straks genindføres grænsekontrol ved de indre grænser. De øvrige Schengen-lande og Kommissionen skal straks underrettes herom.
Det kan i øvrigt oplyses, at grænsekontrollen på de ydre Schengen-grænser foretages under hensyntagen til det aktuelle trusselsbillede, der løbende ajourføres, dels på baggrund af centralt indhentede og bearbejdede oplysninger, dels på baggrund af det lokale kendskab til den enkelte ydre Schengen-grænse.”