Hjælpemenu

Hovedmenu

Om EF-Domstolen

Besvaret § 20-spørgsmål

Morten Messerschmidt (DF)

Finder udenrigsministeren det ikke selvmodsigende, når han i svaret på spørgsmål nr. S 5212 skriver, at det er nødvendigt med et menneskerettighedsagentur i EU for at »efterprøve EU’s overholdelse af EMRK« samtidig med, at han i S 5009 anerkender, at EF-Domstolen allerede i dag tillægger EMRK stor vægt og betragter sig som vogter af EMRK’s overholdelse

Udenrigsministeren (Per Stig Møller)

Som det fremgår af svaret på spørgsmål S 5212, kan Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg i dag ikke behandle klager over EU som sådan, fordi EU ikke har tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). EU’s egne domstole søger bedst muligt at fortolke EMRK og følge retsudviklingen i Strasbourg, men der er ingen mulighed for at få efterprøvet EU’s overholdelse af EMRK uden for EU’s egne rammer. Med EU’s tiltrædelse af EMRK vil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol få kompetence til at efterprøve EU’s overholdelse af EMRK. Der er ingen overlap eller konflikt i forhold til mandatet for EU’s agentur for grundlæggende rettigheder.