Om EF-Domstolen

Morten Messerschmidt (DF)
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt EF-Domstolens afgørelse om, at Sverige ikke må opretholde forbud mod privat import af alkohol over nettet, kan få konsekvenser for danske markedsføringsregler?

Skriftlig begrundelse
Spørgeren henviser til EF-Domstolens afgørelse den 5. juni 2007 om, at et svensk forbud mod import af alkohol over nettet er i strid med EU's regler om varers fri bevægelighed i EU.

Spørgeren henviser til, at EF-Domstolen tidligere (i 1998) har afgjort, at nationale markedsføringsregler, der begrunder sig på almene hensyn såsom folkesundheden, er undtaget EU-reglerne om varers fri bevægelighed mellem EU-lande. Men med den aktuelle dom er EF-Domstolen gået i den modsatte retning og underkender Sveriges ret til fastholde et så højt sundhedsniveau for sine borgere som muligt gennem nationale markedsføringsregler.

Spørgeren ønsker ministerens redegørelse for, hvorvidt ministeren mener, at den aktuelle dom kan få konsekvenser for danske markedsføringsregler, og om hvorvidt den aktuelle dom kan føre til, at Danmark frakendes retten til at beskytte forbrugeren mod skadelige varer, eksempelvis vitaminberigede produkter og medicinimport.

Spørgeren finder det stærkt bekymrende, at EF-Domstolen i realiteten frakender Sverige retten til at beskytte sine forbrugere mod skadelige varer og peger på, at EU med denne dom i realiteten sætter hensynet til det indre marked over hensynet til folkesundheden.

Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet nedenstående udtalelse fra Familie- og Forbrugerministeriet, som markedsføringsreglerne hører under. Jeg kan i det hele henholde mig til udtalelsen fra Familie- og Forbrugerministeriet:

Fødevarestyrelsen under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har oplyst følgende:

EF-domstolens omtalte afgørelse i sag C-170/04 af 5. juni 2007 ændrer ikke den hidtidige fortolkning af EU-reglerne om varernes frie bevægelighed jf. EF-traktatens artikler 28-30, og dommen har således ikke konsekvenser for danske markedsføringsregler.

Dommen har derimod betydning for reglerne om statslige handelsmonopoler, såsom det svenske Systembolag, idet dommen åbner op for konkurrence mellem Systembolaget og postordreleverandører af alkoholholdige drikkevarer fra andre EU-lande. Danmark administrerer dog ikke sådanne handelsmonopoler på fødevareområdet.

Domstolen vurderer i den omtalte dom, at det svenske forbud mod privat import af alkoholholdige drikkevarer skal bedømmes efter reglerne om frie varebevægelser (jf. EF-traktatens artikler 28-30) og ikke efter reglerne om statslige handelsmonopoler (jf. EF-traktatens artikel 31, stk. 1), som den svenske regering havde anført. Hovedreglen efter artikel 28 er, at alle restriktioner for varebevægelser er forbudt, medmindre de er begrundet i anerkendelsesværdige hensyn samt er proportionale (jf. artikel 30).
Det svenske forbud udgør ifølge Domstolen en kvantitativ indførselsrestriktion jf. EF-traktatens artikel 28, og Domstolen undersøger derfor, om forbuddet kan være begrundet i hensynet til beskyttelse af menneskers liv og sundhed i artikel 30.

Domstolen fastslår, at retsforskrifter, der har til formål at forebygge de skadelige virkninger ved alkoholforbrug, og som således er et led i bekæmpelse af alkoholmisbrug, tilgodeser hensynet til beskyttelse af menneskers liv og sundhed jf. traktatens artikel 30.

Domstolen mener imidlertid ikke, at kravet efter traktatens artikel 30, at den nationale foranstaltning skal være nødvendig og proportional, er opfyldt. Ifølge Domstolen er det svenske forbud uegnet til at virkeliggøre det svenske mål om generelt at begrænse forbruget af alkohol i et ønske om at beskytte menneskers liv og sundhed. Dernæst mener Domstolen, at et generelt forbud går for langt i forhold til formålet om at beskytte de yngste mod de skadelige virkninger forbundet med forbrug af alkohol, fordi et samme mål kan opnås med andre, mindre indgribende foranstaltninger.

Dommen i den omtalte sag understreger EF-domstolens faste praksis, som tager udgangspunkt i, at menneskers liv og sundhed står øverst blandt de goder og interesser, som er beskyttet ved traktatens artikel 30. Det tilkommer medlemsstaterne, inden for de i traktatens fastlagte grænser, at træffe bestemmelse om deres beskyttelsesniveau. Denne frihed begrænses dog af, at Domstolen foretager en prøvelse af, om der rent faktisk kan konstateres en sundhedsrisiko samt om de nationale foranstaltninger går videre end nødvendigt.

Dommen indeholder ikke præmisser for denne prøvelse, som ikke allerede kendes i Domstolens praksis, og der er derfor ingen grund til at antage, at den påvirker Danmarks muligheder for at beskytte forbrugeren mod sundhedsmæssigt betænkelige fødevarer.