Om det blå sygesikringskort

Anne Baastrup (SF)
Hvad er ministerens kommentar til oplysningerne i Kontant på DR den 15. maj 2007 om, at stort set ingen danskere kender til ”det blå kort”, således at de ofte tvin­ges til at lægge ofte store beløb ud på rejser i Europa?

Skriftlig begrundelse
Ifølge Ritzaus Bureau den 16. maj 2007 mener foreningen af rejsearrangører i Danmark ikke, at informationen om det såkaldte blå sygesikringsbevis har været tilstrækkelig fra myndighedernes side. Det var også den oplysning, der kom frem i Kontant på DR den 15. maj 2007.

Derfor vil spørgeren gerne have belyst, hvorfor Sikringsstyrelsen ikke mere massivt har oplyst om kortet - dels fordi Danmark selv kræver det af udenlandske turister, dels fordi en række danske turister er kommet i økonomisk klemme på rejser i Europa. Endelig vil spørgeren have klarlagt, om ministeren mere massivt vil oplyse om kortet, inden feriesæsonen sætter ind.

Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)
Danmark er det eneste land i EU, der har en offentligt finansieret rejsesygesikring - det gule kort – der dækker alle udgifter til læge- og hospitalsbehandling m.m. i forbindelse med akut sygdom eller ulykkestilfælde under ferie- eller studierejse i Europa i den første måned. Europæiske Rejseforsikring A/S administrerer den offentlige rejsesygesikring.

Alle, der bor i Danmark, er dækket af det gule kort. Den offentlige rejsesygesikring har i 2005 behandlet 34.746 skadetilfælde i andre EU/EØS-lande og Schweiz, så ordningen bliver brugt.

Med det gule kort ydes fuld refusion af alle udgifter til læge- og hospitalsbehandling, lægeordineret medicin, og indtil den 1. januar 2008 dækkes også udgifter til lægeordineret hjemtransport. Det gule kort dækker også ved behandling hos private læger. Udgifter til behandling på private hospitaler dækkes svarende til almindelig sygehusklasse, hvilket typisk vil sige den offentlige takst i det pågældende land.

Det blå EU-sygesikringskort, der udstedes i medfør af reglerne i EF- forordning 1408/71 om social sikring af vandrende arbejdstagere m.fl., dækker udgifter til læge- og hospitalsbehandling, medicin, tandlægehjælp m.m., i det omfang der opstår et behov for behandling under ophold i et EU-/EØS-land eller i Schweiz i indtil 1 år. Det kan være ferieophold, erhvervsrejse, studieophold, au pair ophold m.m.

Personer, der ifølge EF-reglerne er dansk socialt sikrede, er berettiget til et blåt kort fra Danmark. Borgere fra 3. lande, der bor i Danmark, er typisk ikke omfattet af EF-reglerne.

Det blå kort dækker udgifter på samme vilkår som til offentligt syge(for)sikrede i det land, hvor den pågældende opholder sig. Det betyder, at sikrede selv skal betale en evt. egenbetaling. Det blå kort kan typisk ikke anvendes hos private læger eller på privathospitaler.

Til det gule kort er knyttet en døgnbemandet vagtcentral, hvis telefonnummer står bag på kortet. Ved alvorlig sygdom med hospitalsindlæggelse kan vagtcentralen stille betalingsgaranti. Ved anden behandling end hospitalsbehandling kan udenlandske læger anmelde behandlingsudgifter direkte til Europæiske, hvilket er udbredt på store turiststeder.

Hvor man ikke har det gule kort med, eller det ikke kendes, må borgerne lægge ud og søge refusion hos Europæiske. Jeg er derfor ikke enig med Kontant i, at danske sikrede ofte kommer til at lægge ofte store beløb ud ved behandling i udlandet, når de ikke har det blå kort. Det er et spørgsmål om at anvende de faciliteter, vi har knyttet til det gule kort. 

Med det blå kort dækkes udgifterne på samme vilkår som for offentligt syge(for)sikrede i opholdslandet. Man skal derfor betale en egenandel, hvis dette gælder for landets egne borgere.

Ved hospitalsbehandling opkræves ved benyttelse af det blå kort normalt kun evt. egenandel. Ved andre ydelser skal man i nogle lande ikke betale noget, i andre en egenandel og i fx Frankrig og Belgien skal man betale hele regningen og efterfølgende søge refusion i den lokale syge(for)sikring i opholdslandet eller efter hjemkomst gennem kommunen.

Hvis man ikke har det blå kort, kan en erstatningsblanket i hastetilfælde rekvireres i kommunen, og faxes til et udenlandsk hospital. I andre tilfælde må man selv betale regningen, og efterfølgende søge refusion gennem kommunen. Hvis ikke man har det blå kort, kan egenbetalingen hos en læge blive større, end hvis kortet vises.

Med hensyn til information om det blå kort kan jeg oplyse, at da kortet blev indført, informerede Indenrigs- og Sundhedsministeriet først og fremmest kommunerne, der udsteder kortet, via ”Nyhedsbrev om International Social Sikring”, bilagt en særlig artikel om EU-sygesikringsbeviset. Nyhedsbrevet sendes også til regionerne og andre relevante danske myndigheder, danske ambassader/generalkonsulater i andre EU-lande, faglige organisationer, der abonnerer derpå m.fl.

Ministeriet informerede endvidere relevante faglige organisationer og sendte artiklen til diverse fagblade, til enkelte patientforeninger og til Helse.

Ministeriet har udarbejdet foldere om EU-sygesikringskortet i en serie pjecer: ”Skal du til …land? Hvad nu hvis du bliver syg:.”. Disse foldere er sendt til kommunerne. Ministeriet har bidraget til Skatteministeriets pjece: ”Hvis du skal studere i udlandet..en tjekliste”

Dette materiale ligger på diverse hjemmesider, bl.a. under Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside www.im.dk, på www.sundhed.dk og på www.regioner.dk.

Ministeriet har således forsøgt at målrette informationen om det blå kort til den kreds af personer, som først og fremmest kan få brug for kortet, nemlig erhvervsrejsende, unge på studieophold i udlandet og personer med kroniske lidelser.