Om udviklingen i den samlede EU-landbrugsstøtte
Spørgsmål nr. S 425:
”Vil ministeren fremsende en samlet opgørelse, der viser udviklingen i den samlede EU-landbrugsstøtte til dansk landbrug i perioden 2002-2007?”
Endeligt svar:
EU's fælles landbrugspolitik består af to såkaldte søjler, hhv. søjle I – markedsordninger og søjle II – landdistriktsudvikling. Nedenstående opgørelse er opdelt på disse to søjler. For så vidt angår 2002-2005 er der tale om de faktiske udbetalinger, mens der for 2006 og 2007 er tale om de budgetterede.
Samlede udbetalinger under EUs landbrugsstøtte i perioden 2002-2007:
|
(mia.kr.) |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
|
I. Markedsordningerne |
8,7 |
8,7 |
8,7 |
8,8 |
8,6 |
8,3 |
|
II. Landdistriktsudvikling |
0,9 |
0,7 |
0,6 |
0,6 |
1,0 |
- |
|
I alt |
9,6 |
9,4 |
9,3 |
9,4 |
9,6 |
- |
Note:
Ad I. Markedsordningerne: Tal for 2001-2005 er regnskabstal som følger regnskabsåret for EUGFL, 16/10-15/10. Tal for 2006 og 2007 er budgettal for udbetalingerne jf. FL06 og FFL07 opgjort på kalenderår. Tallene omfatter tillige udgifter i forbindelse med offentlig intervention.
Ad II. Landdistriktsudvikling: Tal for 2001-2005 er regnskabstal som følger regnskabsåret for EUGFL, 16/10-15/10. Tal for 2006 er skøn for udbetalinger, hvori indgår de særlige initiativer i 2006 for at sikre fuld hjemtagning af EU-midlerne i programmet. Da det kommende landdistriktsprogram for 2007-2013 endnu ikke er fastlagt, er det ikke muligt at beregne størrelsen af de samlede udbetalinger for 2007. I tallene indgår den nationale medfinansiering.