Om det fælleseuropæiske rumfartssamarbejde (ESA)

Morten Messerschmidt (DF)
Vil ministeren redegøre for den danske deltagelse i det fælleseuropæiske rumfartssamarbejde (ESA), herunder for de økonomiske investeringer, som Danmark har været med til at foretage, samt for vort samarbejde i ESA inden for de seneste år?

Skriftlig begrundelse
Danmark har siden 1975 deltaget i det fælleseuropæiske rumfartssamarbejde ESA (European Space Agency). Igennem medlemskabet af ESA er Danmark, som de øvrige medlemslande, forpligtet til at bidrage finansielt til ESA's overordnede administration samt til de videnskabelige rumfartsprogrammer (satellitter), som dog udgør den mindste del af ESA's programmasse. Ud over de videnskabelige programmer gennemfører ESA programmer inden for områder som jordobservationsprogrammer (satellitter), navigationsprogrammer (satellitter), telekommunikationsprogrammer (satellitter), løfteraketter (primært Arianeprogrammerne), bemandet rumfart (den internationale rumstation (ISS), ATV-rumfærgen, Aurora Mars programmet) og teknologiprogrammer.

Spørgsmålet stilles for at få redegjort for disse programmers betydning for dansk innovation og for dansk erhvervslivs andel i disse programmer.

Så vidt spørgeren er informeret, bidrog Danmark i 2006 med ca. 186 mio. kr. til ESA-samarbejdet. Heraf gik ca. 89 mio. kr. til obligatoriske programmer og ca. 97 mio. kr. til frivillige. Spørgsmålet stilles endvidere for at få afklaret, hvorvidt disse investeringer har været en økonomisk og videnskabelig gevinst for Danmark og dansk eksport samt for at få oplyst, hvordan ministeren mener, at Danmarks forhold til samarbejdet vil udvikle sig i fremtiden.

Videnskabsministeren (Helge Sander)
Danmark har deltaget i ESA-samarbejdet siden oprettelsen af ESA i 1975. Danmark har derfor deltaget i en lang række af de programaktiviteter, som ESA løbende har iværksat.

Danmark deltager dels i ESA’s obligatoriske del, som omfatter kontingent og et grundvidenskabeligt program, og dels i en række fakultative (frivillige) ESA-programmer. Disse omfatter følgende overordnede programfamilier: jordobservation, bemandet rumfart og udforskning, navigation, løfteraketter og teknologiudvikling (herunder telekommunikation).

Danmark betaler til ESA’s obligatoriske del efter en BNP-nøgle fastsat efter Danmarks andel af ESA’s udgifter i forhold til de øvrige landes bidrag. Danmarks BNP-andel udgør for tiden ca. 1,76% af ESA’s obligatoriske budget, hvilket svarer til ca. 88 mio. kr. årligt, og som afholdes via en lovbunden finanslovsbevilling. Danmark betaler desuden ca. 94,5 mio. kr. årligt til de frivillige programmer. Samlet bidrager Danmark med ca. 1% af ESA’s samlede udgifter til obligatoriske og frivillige aktiviteter.

Det danske bidrag til ESA’s frivillige programmer afholdes som tilsagnsbevillinger hvert tredje år og fordeles mellem de forskellige programfamilier ved ESA’s ministerkonferencer. Den seneste konference fandt sted i 2005, og den næste forventes at finde sted i november 2008. Det er her, regeringen foretager sine prioriteringer af program- og indsatsområder. Dette sker på baggrund af en faglig, teknologisk og industriel indstilling til videnskabsministeren fra Danmarks Rumkonsortium, som repræsenterer et bredt bagland af ruminteresser i Danmark.

For begge typer bidrag til ESA gælder, at Danmark ifølge ESA-Konventionen er sikret en række udviklingskontrakter til industri og forskningsinstitutioner for de samme beløb, som Danmark bidrager til programmerne med. Princippet om ”fair return” eller ”industriel retur”, som det også kaldes, garanterer derfor, at også små medlemslande har incitament til at bidrage og deltage i udviklingen af fælleseuropæiske rumprojekter og rumbaseret infrastruktur. Danmark har over de seneste 6 år samlet modtaget kontrakter for 97% af det beløb, Danmark har krav på, hvilket anses som et meget positivt resultat.

Danmark har traditionelt stået stærkt på de rumvidenskabelige områder. Danske rumforskere er bredt anerkendt for deres faglighed og dygtighed både i Europa og i resten af verden. F.eks. har flere danske rumforskere deltaget aktivt i amerikanske NASA-projekter. De danske styrkepositioner i ESA findes primært indenfor det grundvidenskabelige program, hvor områder som astrofysik og solsystemsfysik er danske kompetenceområder, og jordobservation, hvor de danske erfaringer og målinger fra Ørsted-satellitten stadig høster stor anerkendelse. Endelig nyder Danmark stor anerkendelse inden for rummedicin og udvikling af fysiologisk udstyr til bemandede rumflyvninger.

Teknologisk og industrielt har Danmark høstet stort udbytte inden for særlige teknologiske nicheområder. Stjernekameraer og strømstyring til satellitter, oprindeligt udviklet til Ørsted-satellitten, er i dag nogle af de største kommercielle succeser for dansk rumfartsindustri. Der sidder således danske strømforsyninger i satellitter omkring Mars og Venus samt i Rosetta-sonden, der skal mødes med en komet i 2014 på den anden side af vores solsystem. Derudover er Danmark særlig stærk på softwareudvikling, kontrolsystemer til satellitter samt uafhængig test og validering af andres kontrolsystemer. Endelig har f.eks. Danmarks Rumcenter ved DTU markeret sig ved instrumentudvikling til videnskabelige missioner, f.eks. et dansk udviklet røntgenteleskop til ESA-missionen INTEGRAL, der måler gamma- og røntgen stråling, specielt fra sorte huller og supernova-eksplosioner.

Regeringen anser rumforskning og udvikling af rumteknologi som et vigtigt område for danske forskere og som innovativ kraft for højteknologiske virksomheder. Som tidligere nævnt er Danmarks ”industrielle retur” fra ESA tilfredsstillende, men effekten i virksomheder og institutioner har haft langt større betydning. Danmark har ikke selv foretaget en decideret effektanalyse af udbyttet af dansk ESA-deltagelse, men tal fra Norge og en EU-undersøgelse indikerer en omsætningsfaktor i industrien på mellem 4 og 5 for hver offentlig krone, der investeres i rumfart. Investeringer, der grundet rumfartens nuværende kommercielle modenhed, er uundgåelig, hvis man som samfund ønsker rumbaserede forskningsresultater og applikationer inden for f.eks. telekommunikation og satellitnavigation.

Fremtiden byder på flere muligheder og udfordringer, både for dansk deltagelse i ESA specifikt og rumfart i Europa generelt. Det stadig tættere samarbejde mellem ESA og EU om f.eks. satellitnavigationssystemet Galileo og det fælles program til overvågning af miljø- og klimaforandringer (GMES) er gode eksempler herpå. Som det er tilfældet med de meteorologiske tjenester i Europa, udvikler ESA satellitterne og systemerne, hvorefter brugerne overtager og udbygger dem til deres specifikke formål, f.eks. til vejrudsigter, isovervågning af polerne eller satellitnavigation.

Regeringen anser det for essentielt, at danske virksomheder og forskere er med i ESA’s udviklingsarbejde og derved opnår mulighed for at vinde kontrakter på de enkelte områder. Derved sikres danske forskere en plads i forreste række på markante og vigtige forskningsområder, og danske virksomheder opretter og bibeholder højteknologiske arbejdspladser i Danmark.