Om Økonomiske Partnerskabsaftaler

Steen Gade (SF)

Kan ministeren afvise, at EU i forhandlingerne med AVS-landene om Økonomiske Partnerskabsaftaler har truet disse med »betydelige tab af eksportindtægter og bistand«, og at EU har gjort store bistandsbeløb afhængige af, at der indgås aftaler, og i benægtende fald, hvad vil ministeren gøre for at sikre, at sådanne trusler ikke fremsættes i forhandlingerne?

Ministeren for udviklingsbistand (Ulla Tørnæs)

Artiklen, som der henvises til i begrundelsen for spørgsmålet, er især baseret på udtalelser til pressen efter det uformelle EU-udviklingsministermøde i Bonn den 12.–13. marts 2007. På mødet var der to drøftelser af de igangværende forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) mellem regionale sammenslutninger af udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) og EU. Først fandt der en drøftelse sted mellem EU-udviklingsministrene, handels- og udviklingskommissærerne samt medlemmer af Europa-Parlamentet. Fra dansk side blev der under dette møde redegjort for de danske synspunkter i overensstemmelse med retningslinierne i Folketingets vedtagelse V 41 af 24. januar 2007. Der blev ikke truffet formelle beslutninger på mødet.

Derefter fandt et fælles dialogmøde sted med 30 ministre fra de seks AVS-regioner, der indgår i EPA-forhandlingerne. Der blev heller ikke på dette møde truffet formelle beslutninger, men det lykkedes for det tyske formandskab at tilvejebringe et bedre forhandlingsklima. Det var forståelsen, at man ville forsøge at afslutte forhandlingerne inden udgangen af 2007. Under statuspræsentationerne for forhandlingerne i de seks regioner blev det fremhævet, at såfremt der ikke kan opnås enighed om nye handelsregimer inden udløbet af den gældende undtagelse (waiver) i WTO for det aktuelle handelsregime mellem AVS-landene og EU med udgangen af 2007, vil de AVS-lande, der ikke er mindst udviklede, kunne risikere at blive dårligere stillet i toldmæssig henseende i forbindelse med deres eksport til EU. De mindst udviklede AVS-lande vil i dette tilfælde kunne eksportere til EU på basis af ”Alt undtagen Våben” toldpræferenceordningen, medens de AVS-lande, der ikke er mindst udviklede, vil overgå til at skulle basere sig på GSP toldpræferencerne, med mindre der etableres andre undtagelsesordninger, der er i overensstemmelse med WTO-aftalerne.

Efter regeringens opfattelse må det være op til AVS-landene selv at træffe beslutning om hvilken løsning, de i givet fald måtte ønske. Forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler følger af Cotonou-aftalen, hvor parterne enedes om at forhandle om EPA’erne. Der blev i Cotonou-aftalen indsat en bestemmelse om de AVS-lande, som ikke er mindst udviklede, og som skønner ikke at kunne deltage i partnerskabsaftalerne. Der skal for disse lande undersøges mulige alternativer, som er forenelige med WTO-reglerne, og som kan sikre, at der ikke sker forringelser for dem i forhold til den markedsadgang, som de havde, da forhandlingerne blev påbegyndt. Indtil nu er der ikke nogen AVS-lande, der har ønsket at gøre brug af denne mulighed.

Som allerede nævnt er situationen den, at hvis der ikke opnås enighed om de økonomiske partnerskabsaftaler inden udløbet af den gældende undtagelse i WTO, vil de AVS-lande, der er mindst udviklede, kunne basere samhandelen med EU på ”Alt-undtagen-Våben”-toldpræferencerne, medens de AVS-lande, der ikke er mindst udviklede, derimod som udgangspunkt vil skulle basere sig på EU’s generelle toldpræferencer (GSP). Uden ændringer af den nugældende ordning for EU’s generelle toldpræferencer vil dette stille de pågældende AVS-lande betydeligt dårligere end under det nuværende handelsregime under Cotonou-aftalen. Det skyldes dels, at toldsatserne er højere under de generelle toldpræferencer end de satser, der gælder under Cotonou-aftalen, dels at de generelle toldpræferencer er unilaterale instrumenter, som EU egenhændigt kan trække tilbage. Der ligger altså ikke de samme garantier i de generelle toldpræferencer, som der vil gøre i de forventede EPA-aftaler. Endvidere vil ingen af AVS-landene i dette tilfælde nyde godt af de fordele, som måtte hidrøre fra den forudsete regionale integration i EPA-aftalerne. Gennem EPA-aftalerne er det forventningen, at AVS-landene vil opnå bedre markedsadgangsmuligheder i EU end under Cotonou-aftalens handelsregime.

På EU-Ministerrådsmødet i oktober måned 2006 blev EU’s tilsagn om øget handelsrelateret bistand bekræftet. Fællesskabet og EU-medlemslandene skal tilstræbe i 2010 tilsammen at yde 2 mia. euro årligt til dette formål. Rådet traf også beslutning om at yde en væsentlig del af denne bistand til AVS-landene i forbindelse med forhandlingerne om partnerskabsaftalerne. Dette tilsagn blev bekræftet på mødet i Bonn. Såfremt de igangværende forhandlinger ikke skulle resultere i indgåelse af EPA-aftaler vil disse midler efter regeringens opfattelse ikke bortfalde, men vil skulle kanaliseres til andre aktiviteter indenfor handel og udvikling.