Om EPA-forhandlingerne

Rune Lund (EL)

»Hvis det er den danske regerings holdning, at AVS-landene skal give lidt, meget lidt eller måske ligefrem ingenting i EPA-forhandlingerne, hvorfor arbejder den danske regering så ikke for, at EPA’erne udfases til gengæld for at omfatte AVS-landene i GSP- eller GSP+-aftaler, hvor fattige lande ikke skal give indrømmelser for at få adgang til EU’s marked?«

Ministeren for udviklingsbistand (Ulla Tørnæs)

Forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler følger af Cotonou-aftalen, hvor parterne enedes om at forhandle om EPA’erne. Der blev endvidere i Cotonou-aftalen indsat en bestemmelse vedrørende de AVS-lande, som ikke er mindst udviklede, og som i sidste ende måtte vælge ikke at deltage i partnerskabsaftalerne. Der skal for disse lande undersøges mulige alternativer, som er forenelige med WTO-reglerne, og som kan sikre, at der ikke sker forringelser for dem i forhold til den markedsadgang, som de havde, da forhandlingerne blev påbegyndt. Indtil nu er der ikke nogen AVS-lande, der har ønsket at gøre brug af denne mulighed.

Opnås der ikke enighed om de økonomiske partnerskabsaftaler, vil de AVS-lande, der er mindst udviklede, kunne basere samhandelen med EU på den told- og kvotefrie markedsadgang under ”Alt undtagen Våben”-initiativet. De AVS-lande, der ikke er mindst udviklede, vil derimod som udgangspunkt skulle basere sig på EU’s generelle toldpræferencer (GSP). GSP+ gives kun til sårbare lande, som opfylder nogle klare og objektive krav. Det vil næppe være muligt at formulere klare og objektive krav om sårbarhed i en GSP+-ordning, der kommer til at omfatte samtlige de ikke-mindst udviklede AVS-lande og ingen andre lande.

De ikke-mindst udviklede AVS-lande, der ikke vil kunne opfylde de klare og objektive krav i en GSP+-ordning, vil derfor som udgangspunkt skulle basere sig på EU’s generelle toldpræferencer (GSP). Uden ændringer af den nugældende GSP-ordning, vil de pågældende AVS-lande dermed blive stillet betydeligt ringere end under en EPA-aftale, idet toldsatserne er højere under GSP end de forventede satser under de økonomiske partnerskabsaftaler.

For både GSP og GSP+ gælder det, at de er instrumenter, som EU egenhændigt kan trække tilbage. Der ligger altså ikke de samme garantier i hverken GSP eller GSP+, som der gør i EPA-aftalerne. Hertil kommer, at ingen af de AVS-lande, som måtte vælge at stå udenfor en EPA, vil nyde godt af de fordele, som ventes at hidrøre fra den forudsete regionale integration i EPA-aftalerne. Slutteligt vil en EPA, pga. af gensidigheden i toldnedsættelser, sikre producenter og forbrugere i AVS-landene lavere priser på importerede varer fra EU.