Hjælpemenu

Hovedmenu

Om krav i de nye bilaterale aftaler

Besvaret § 20-spørgsmål

Rune Lund (EL)

Vil udenrigsministeren i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål nr. S 2714 oplyse, om regeringen forventer, at kravene om at respektere grundlæggende arbejdstagerrettigheder i de nye bilaterale aftaler, vil være stærkere eller svagere formuleret end i GSP+-aftalerne?

Udenrigsministeren (Per Stig Møller)

Regeringen forventer ikke, at kravene til arbejdstagerrettigheder vil blive svækket som følge af de kommende frihandelsaftaler.

Som nævnt i besvarelsen af S 2714 udgør spørgsmålet om respekt for grundlæggende arbejdstagerrettigheder et centralt element i Kommissionens mandatudkast.

Dette afspejles ligeledes i Kommissionens meddelelse af 4. oktober 2006: ”Det Globale Europa – I Konkurrence på Verdensmarkedet” – som udgør EU’s strategiske fundament for de kommende forhandlinger – hvori det fremgår, at implementeringen af strategien skal være komplementær i forhold til EU’s øvrige udenrigshandelspolitiske mål. Dette gælder også i relation til fremme af arbejdstagerrettigheder.