Om BAT-kartellet

Morten Messerschmidt (DF)
Hvad er ministerens holdning til, at BAT-kartellet i Danmark ønsker, at Danmark skal melde sig ud af EU, såfremt den verserende retssag ved EF-domstolen, om hvorvidt den nordiske arbejdsmarkedsmodel er i strid med EU-retten (Vaxholmsagen), og deler ministeren vurderingen fra BAT-kartellet om, at en dom, der går imod Sverige, vil være en »atombombe« under den danske arbejdsmarkedsmodel?

Skriftlig begrundelse
I Danmark har vi siden septemberforliget 1899 haft en fast tradition om, at løn- og arbejdsvilkår aftales mellem arbejdsgiver og arbejdstager i overenskomster. Som modydelse for overholdelse af overenskomsterne har arbejdstager altid været sikret den løn, som overenskomsterne indeholder. Vaxholmsagen rokker grundlæggende ved det udgangspunkt, idet et lettisk firma har anlagt sag ved EF-domstolen med påstand om, at kunne arbejde i Sverige uden at skulle overholde de gældende overenskomster.

Såfremt EF-domstolen kommer frem til, at man kan arbejde i Sverige eller for den sags skyld i Danmark, uden at overholde gældende overenskomster, vil det være en bombe under den danske/nordiske aftalemodel.

Spørgeren erindrer om, at blikket over hele Europa for tiden er rettet mod den danske flexicurity-model. Dette skyldes, at Danmark har en historisk og global set fantastisk indretning på arbejdsmarkedet, netop fordi den aftalemodel, vi har valgt, har ført til et meget fleksibelt arbejdsmarked, som ikke er præget af samme problemer, som kendes fra Sydeuropa. På den baggrund bedes ministeren kommentere BAT-kartellets udmelding, som fremkommer i Magasinet Folk i Bevægelse, nr. 1 - februar 2007, og i øvrigt tilkendegive sin holdning til, hvorvidt Danmark bør fastholde sit medlemskab af EU, såfremt den danske aftalemodel kendes i strid med EU-retten ved EF-domstolen.

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Der er ingen tvivl om, at Vaxholm-sagen er meget principiel i forhold til den nordiske arbejdsmarkedsmodel, idet sagen grundlæggende handler om samspillet mellem på den ene side retten til fri bevægelighed af tjenesteydelser og på den anden side fagforeningers ret til at konflikte for at opnå overenskomst med udenlandske tjenesteydere.

At sagen vurderes med stor alvor afspejles blandt andet i, at både den danske, svenske, norske og finske regering har afgivet indlæg for EF-domstolen til støtte for den nuværende arbejdsmarkedsmodel, herunder at rammerne for fagforeningers adgang til at konflikte for at opnå overenskomst er fuldt forenelig med EU-retten.

Hvorvidt en dom vil få konsekvenser for det danske arbejdsmarked vil i sagens natur afhænge af sagens udfald og de nærmere præmisser i domstolens afgørelse. Og det er for tidligt at udtale sig om de nærmere konsekvenser for det danske arbejdsmarked i tilfælde af en negativ afgørelse, før vi kender sagens udfald og de nærmere begrundelser fra domstolen.

Men jeg har dog ikke fantasi til at forestille mig, at en dom fra EF-domstolen på nogen måde vil kunne rokke med Danmarks medlemskab af EU - uanset resultatet.