Om positivlisten og EU-landenes straffe- og særlove

Morten Messerschmidt (DF)
Vil ministeren redegøre for områder inden for positivlisten, hvor ministeren kan se større uoverensstemmelser mellem EU-landenes straffe- og særlove?

Justitsministeren (Lene Espersen)
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der sigtes til den såkaldte ”positiv-liste” i Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 (2002/584/RIA) om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne.

Justitsministeriet kan oplyse, at den nævnte rammeafgørelse er gennemført i dansk ret ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige.

Efter rammeafgørelsens artikel 2, stk. 2, kan en EU-medlemsstat på grundlag af en europæisk arrestordre udlevere personer til strafforfølgning eller straffuldbyrdelse i en anden EU-medlemsstat for en lovovertrædelse, som kan straffes med frihedsstraf i mindst 3 år efter lovgivningen i den medlemsstat, der har anmodet om udlevering. Det gælder, uanset om en tilsvarende handling er strafbar efter lovgivningen i den medlemsstat, der anmodes om udlevering. Det er imidlertid en betingelse for udlevering, at lovovertrædelsen vedrører nærmere opregnede handlinger (jf. positiv-listen).

Positiv-listen omfatter en række alvorlige lovovertrædelser, herunder terrorisme, menneskehandel, seksuel udnyttelse af børn, ulovlig handel med narkotika og manddrab.

Listen er udarbejdet med udgangspunkt i de lovovertrædelser, som er omfattet af Europol-konventionen og bilaget til denne konvention, der er tiltrådt af alle EU-medlemsstater. En række af de lovovertrædelser, der er opført på listen, er endvidere omfattet af EU-instrumenter, der forpligter medlemsstaterne til at kriminalisere nærmere opregnede strafbare handlinger.

De lovovertrædelser, der er omfattet af positiv-listen, er således som udgangspunkt strafbare i alle EU-medlemsstater. Der kan dog være visse elementer af en lovovertrædelse, der defineres forskelligt i medlemsstaterne, og medlemsstaternes regler for forsøg og medvirken, tilregnelse mv. kan også være forskellige.