Om en samlet energipolitik for Europa

Morten Messerschmidt(DF):
Vil ministeren redegøre for, hvad det er for et præindustrielt temperaturniveau, der sigtes til, når regeringen i sit nye udspil, »En samlet energipolitik for Europa«, slår fast, at det for EU bør være en målsætning, at temperaturen ikke må stige mere end 2 grader C?

Vi har jo kunnet konstatere, at et flertal i Folketinget sammen med energiministeren har fremlagt et nyt initiativ til en EU-energipolitik, som på mange områder indeholder positive og interessante elementer.
 En af de ting, som jeg imidlertid er faldet over, og som jeg synes er besynderlig og derfor vil høre energiministeren om, er, at man ønsker at sænke den globale temperatur med 2 grader i forhold til det præindustrielle temperaturniveau. Der kunne jeg egentlig bare godt tænke mig at høre, om energiministeren ville redegøre for, hvad det er for et niveau; hvordan man har fremlagt og fastlagt det.

Transport- og energiministeren (Flemming Hansen):
Tak, fordi der var ros til EU-oplægget. Jeg synes også selv, at det er ganske godt, og jeg har forstået på statsministeren, at der var stor interesse for det i Lahti i Finland, da det blev fremlagt.
 Lad mig for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at der i regeringens indspil til en samlet energipoltik for Europa- det er jo det, der var tale om - ikke står, at det for EU bør være en målsætning, at temperaturen ikke må stige mere end 2 grader celsius. Det står ikke i indspillet, fordi den målsætning allerede er vedtaget. Det blev den af EU's stats- og regeringschefer på Det Europæiske Råds møde den
22.-23. marts 2005. Det danske EU-energiudspil henviser således alene til en allerede vedtagen målsætning.

 Med hensyn til hvilket præindustrielt temperaturniveau, der sigtes til i Det Europæiske Råds konklusioner - til dem, som har det ligesom jeg, at de ikke ved, hvad det betyder, så betyder det førindustriel - har jeg forelagt spørgsmålet for miljøministeren, som har oplyst mig følgende:
 Med begrebet præ- eller førindustrielt niveau sigtes der til niveauet før 1750, tiden før den industrielle revolution, da indholdet af drivhusgasser i atmosfæren var minimalt påvirket af menneskelige aktiviteter.
 Ifølge den videnskabelige vurdering i den tredje hovedrapport fra FN's klimapanel er hovedparten af den globale opvarmning de seneste 50 år forårsaget af menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. Denne opvarmning andrager ca. 0,5 grader celsius. Når Det Europæiske Råd derfor refererer til, at temperaturen ikke må stige mere end
2 grader celsius over det førindustrielle niveau, svarer det til, at de fremtidige menneskeskabte udledninger af drivhusgasser ikke må medføre temperaturstigninger ud over 1,5 grader celsius i forhold til dagens niveau. For yderligere uddybning - min tid er ved at udløbe, men jeg synes lige, at det skal med - kan jeg henvise til Miljøstyrelsens notat fra juni 2005 til Europaudvalget, svar på spørgsmål 51, og svaret til Det Energipolitiske Udvalg på spørgsmål 28.

Morten Messerschmidt(DF):
Jeg er fuldstændig klar over, at Det Europæiske Råd har vedtaget det her. Men netop fordi det nu i videnskabelige kredse står mere og mere klart, at CO₂-udslippet overhovedet ingen indflydelse har på den globale temperaturudvikling, er det jo relevant at høre, hvorfor den danske energiminister, alle de her nye kendsgerning taget i betragtning, vælger at føre det ind i det her oplæg.
Alene det forhold, at man kan ønske en temperatursænkning i forhold til niveauet før 1750, må jo fordre, at der i perioden op til 1750 var en nogenlunde stabil temperaturudvikling, for ellers giver det jo ikke nogen mening at ville sænke i forhold til den periode. Er energiministeren ikke klar over, at hvis man ser på perioden
f.eks. fra år 1000 og frem til år 1750, varierer den globale temperatur rent faktisk med mere end 2 grader celsius? Så på hvilken måde ønsker ministeren at reducere den nuværende temperatur med 2 grader i forhold til et grundlag, som i sig selv varierer med 2 grader? Kan ministeren ikke godt se, at der er noget fuldstændig inkonsistent i de formuleringer? Det er en politik, der baserer sig på sådanne, ja, fakta kan man jo ikke kalde det.

Transport- og energiministeren (Flemming Hansen):
Når jeg får det samme spørgsmål anden gang, må jeg altså beklage og sige, at så bliver svaret også det samme. Jeg gentager, at jeg sagde, at der i regeringens indspil til en samlet energipolitik for Europa ikke står det, hr. Messerschmidt siger, at det for EU bør være en målsætning, at temperaturen ikke må stige mere end 2 grader celsius. Det står der altså ikke. Så jeg kan altså ikke skydes det i skoene, selv om jeg har sympati for sko.

Morten Messerschmidt(DF):
Det sidste tror jeg er kendt for enhver, og det skal ministeren ikke høre et ondt ord for.
 Men jeg må alligevel sige, at på sidste side i regeringens udspil står der, at Danmark lægger vægt på følgende aspekter:
 Punkt nr. 2: En fremmelse af kampen mod de globale klimaforandringer, bl.a. med fokus på reduktion af CO₂-udledningen og andre miljøskadelige stoffer, jf. konklusionerne fra Det Europæiske Råd om opnåelse af 2-grader-målsætningen.
 Energiministeren nævner eksplicit 2-grader-målsætningen, som jo blot er en blandt flere hensigter fra Det Europæiske Råd. Og når vi nu ved, at temperaturen altså har svinget markant igennem al den tid, jorden har eksisteret, fuldstændig uafhængigt af CO₂-udledningen, så burde det da for en begavet minister fordre, at man måske også tænkte over, at det godt kunne være, at det her er et falsum; at CO₂-udslippet absolut ingen betydning har for den globale klimaudvikling.
 Det er bare det, jeg beder om, altså om ikke ministeren er enig i alle de kendsgerninger, som vi nu står med, f.eks. det forhold, at i den efterindustrielle periode var den periode, hvor der har været mest CO₂-udslip, 1940-1972, og i den periode faldt temperaturen rent faktisk. Når nu ministeren, som ikke kan være ubekendt med disse forhold, har sådanne kendsgerninger foran sig, hvordan kan det så være, at han vælger at indskrive det her i sin erklæring?

Transport- og energiministeren (Flemming Hansen):
Jeg er bestemt bekendt med, at der har været meget store udsving i tiden op til også 1750 - og i øvrigt også utvivlsomt efter. Der er formentlig tale om gennemsnitstemperaturer. Men når der i energiudspillet henvises til en allerede vedtaget EU-politik på området, er det, fordi energisektorens CO₂-udledning udgør den største del af de globale drivhusgasudledninger.

Morten Messerschmidt(DF):
Jeg synes, det var meget, meget befordrende for debatten, at vi nu fik ministeren til at anerkende, at der har været temperaturudsving, også frem til den periode, som vi taler om.
 Jeg kunne godt tænke mig at spørge: Hvis nu ministeren mener, at klimaforandringerne efter 1750 beror på den industrielle aktivitet - det må vi lægge til grund - hvad tror ministeren så har været årsagen til klimaforandringerne før 1750, for der var der ingen industriel aktivitet? Hvordan kan en faktor være afgørende, når den ikke eksisterer? Det giver jo ganske enkelt ingen mening.

Transport- og energiministeren (Flemming Hansen):
Jeg synes da efterhånden, at jeg har lært en hel del som både transport- og energiminister, men jeg kan altså ikke svare på årsagerne til udsving i tiden før 1750. Det beder jeg om forståelse for.